Blog

Så er vi i gang

Jaaaa, nu vælter det ind med tilmeldinger til Danish Beauty Award 2021. Vi følger løbende med i registreringerne på danishbeautyaward.dk, og pakkerne er så småt begyndt at ankomme hos dommerne nu.

Så er vi i gang med en spændende ny beauty-sæson!

Det er en dejlig tid på året. Kategorierne er meldt ud, dommerpanelet er sat, og tilmeldingerne kommer ind hver dag nu. Som dommer i Danish Beauty Award glæder jeg mig meget til samarbejdet i dommergruppen, hvor vi siger goddag til tre nye dommere, men også til et herligt gensyn med resten af dommerbanden.

Også kategorierne er der ændret lidt på i år, og vi skal bl.a. vurdere produkter i kategorien Årets Hygiejnepris – ja, den pris er jo næsten uundgåelig her i corona-året, hvor vi har set mange nye hygiejneprodukter og -mærker.

Nu er vi i gang med at åbne pakkerne, se på produkterne, læse beskrivelser og begrundelser, smøre, duppe og spraye på os selv og hinanden for at vurdere vores oplevelser af produkterne, produkternes evne til at leve op til forventningerne, til markedsføringen og til at ramme målgruppen. Vi ser på sammensætninger, formler, skin feel og meget mere. Det er SÅ spændende, hvad vi møder i dommerarbejdet i løbet af de kommende måneder, og du kan følge med i en DBA-dommers arbejde her på bloggen, hvor jeg løbende vil blogge om arbejdet med Danish Beauty Award 2021.

 

Skønne hilsner
Nina

Et kig ind i pile-produktionen

Jeg har tilbragt dagen i dag hos Salixin i Nordjylland. Det var et spændende og lærerigt besøg, hvor jeg fik lov at kigge med ind i, hvordan vi i Danmark producerer pilebarkekstrakt, der bruges som ingrediens i hudplejeprodukter og kosttilskud.

Indehaverne af Salixin, Henrik Bach og Søren Skov, viste velvilligt rundt i både produktion og plantager, og jeg fik et indtryk af et meget dedikeret og autentisk produktionsfirma, som har kontrol over hele værdikæden fra pilemark til færdige ekstrakter og produkter.

Den succesfulde virksomhed producerer den aktive pilebark-ingrediens til danske firmaer, men har også en stor eksport til det meste af verden. Det er en historie, vi fortæller meget mere om i næste nummer af Fagbladet KOSMETIK. Stay tuned!

 

Henrik Bach viser de høstklare pilebuske til undertegnede.

 

Et smugkig ind i det allerhelligste – produktionshallen.

 

Pileekstraktet nærstuderes…

 

Pileekstrakt-råvaren.

 

Søren Fisker fortæller om pileekstraktets egenskaber og virkninger.

 

Sådan ser en pileplantage ud.

 

På besøg hos Årets Ildsjæl

I dag tog jeg til Kolding og besøgte vinderen af Danish Beauty Awards kategori, Årets Ildsjæl 2020, nemlig Palle Freese fra Park Styling. Og ildsjæle-titlen er helt på sin plads hos Palle Freese, som fortalte om hele Park Styling-projektet, og også om Hair Construction Academy, som står for en stor del af elevuddannelserne hos frisørerne.

Park Styling konceptet ruller som en bølge ud over det ganske land og er gået fra 0 til 40 saloner på bare lidt over to år. Imponerende.

Det er også et dedikeret og kompetent team, der står bag, som jeg havde fornøjelsen af at hilse på i dag. Ambitionerne er store og forventningerne høje på hovedkontoret i Kolding.

…det er nok ikke det sidste, vi kommer til at høre om Palle Freese & team’s Park Styling.

Se også Anne-Dorte Mathiensens artikel om Palle Freese fra Fagbladet Kosmetik november 2020 her:
20 spørgsmål til “hårprofessoren”

Her er undertegnede foreviget med Palle Freese, der fremviser den velfortjente Danish Beauty Award statuette i kategorien Årets Ildsjæl.

 

Når man træder ind ad døren hos Park Styling bliver man mødt af den iøjnefaldende mos-væg.

 

I barber-shoppen hos Park Styling er stilen mere rå.

 

Park har en efterhånden omfattende serie af egenudviklede hårprodukter.

 

Velkomstreceptionen, hvor man bliver budt på en kop kaffe eller te.

Ninas leder i november-nummeret

Vi har nu udsendt Fagbladet KOSMETIKs november-nummer til alle vores læsere. Og her kan du læse mine indledende ord i dette nummer:

2020 lakker mod enden, og det blev et år, der skrev historie, og som vil blive husket af os alle. Ikke kun for den helbredstruende pandemi, men også for de samfundsøkonomiske og forretningsmæssige konsekvenser af den verdensomspændende corona-krise. Ikke mindst skønhedsbranchen har været hårdt ramt, både i detailhandelen og i den behandlende del af branchen. Men hold da op, hvor har vi set meget gå-på-mod og kreativitet, ikke mindst da alle klinikker, saloner og de fleste butikker måtte lukke ned. Her blev nethandelen for mange en måde at overleve på. Og det var jo godt, men vi må også erkende, at nethandelens markedsandel ikke mindskes, efter at alle er åbnet op igen. Nethandelen er – og vil fortsat være – et væsentligt supplement til den fysiske handel, og det er en erkendelse, mange butikker nu er kommet til i skønhedsbranchens nye normal.

Hvad har vi lært af corona-krisen? Set i bakspejlet er den vigtigste læring nok, at selvom vi bliver rystet i vores grundvold, så stabiliserer tingene sig altid igen. Måske på en anden måde end før, men vi kommer altid op igen, når vi har været nede at dykke. Det kan du læse mere om i Anne Absalonsens artikel ”Skønhedsbranchens nye normal” i dette nummer.

I skrivende stund mærker vi en stabiliseret tilstand i samfundet, og alligevel bølger COVID-19 tallene op og ned, desværre mest opad igen. Selvom vi har lært at agere i den nye verden, har corona påvirket mange områder af vores liv. For eksempel har mange mænd fået længere hår og mere skæg. Det har Ulla Abildtrup skrevet om i artiklen om herre-grooming markedet. Også vores måde at bruge dufte på har ændret sig under lockdown, hvor vi har brugt færre personlige dufte under vores ”stuearrest”, men derimod flere ”home fragrances”, både rumdufte og duftlys. De dufte, der klarer sig bedst, er dem, der med et forholdsvis nyt ord kaldes ”comfort-dufte”. De giver os ro og tryghed i en urolig tid. Dette er blot en af de meget spændende tendenser i duftmarkedet, som Helle Forum skriver om i temaartiklen på midtersiderne om duftmarkedet 2020.

Med dette og meget mere siger vi god læselyst – og rigtig god julehandel. Næste nummer af Kosmetik udkommer den 20. februar 2021.

Med venlig hilsen

Nina H. Kluge
Ansv. redaktør

40 DAGE MED UDGANGSFORBUD I FRANKRIG – DET HAR VÆRET DEJLIGT!

Hvad der oprindelig skulle være en 3 ugers arbejds- og afslapningstur til Sydfrankrig, endte med at blive et – ufrivilligt men kærkomment – “eksil” på 8½ uge, hvoraf de 40 dage var i isolation med udgangsforbud.

Her er den lille by, Théoule-sur-Mer, hvor vi boede.

I dag er så dagen, hvor vi endelig kan vende snuden hjemad. Efter at have ændret vores hjemrejsebillet syv gange, har SAS i dag forbarmet sig og flyver os hjem via Oslo til København.

Har det været slemt at være strandet i Sydfrankrig? Nej, på ingen måde. Vi har nydt det. Vi har sagtens kunnet arbejde, vi har haft masser af muligheder for at bevæge os ude i naturen, og vi har haft fred og ro og dejligt vejr …det meste af tiden.

Vi har lært at gebærde os på bedste skolefransk, når vi skulle igennem politikontroller, og vi er nu – endelig – blevet eksperter i at udfylde udgangsattesterne efter at have begået alle de fejl, man kan, og med deraf følgende irettesættelser fra gendamerne, som dog altid har været venlige og forstående …eller vistnok tænkt “åh, de turister, lad dem bare komme videre”.

Den lokale gendarm

Politiet kontrollerer udgangsattester ved indkørslen til motorvejen

Vi ved, at vi blev kendte ansigter i den lille by, hvor vi boede, for vi endte da med at være på nik med gendamerne, når de så os i byen.

Vores bevægelsesfrihed har været indskrænket. Ja, det er selvfølgelig en underlig følelse, at man ikke må bevæge sit frit omkring.  De franske regler siger om motion: 1 gang om dagen i 1 time og højst 1 kilometer fra hjemmet. Der blev vi nok lidt anarkistiske og tog sagen i egen hånd, da vi boede på stien op til bjergene, og bjergene trak så meget i os, at vi har gået lange ture, hiket, løbet, travet og klatret. Og vi kan godt indrømme nu, at vi ikke kunne nøjes med 1 kilometer fra hjemmet eller 1 time ad gangen…

Vandretur i bjergene

Højt, højt oppe i bjergene. Der er så smukt!

I bjergene har vi følt os frie til masser af bevægelse. MEN vi er også stødt på forhindringer nogle gange. Bl.a. var vi en dag langt oppe i bjergene, da vi hørte biler komme kørende på en af de større stier, og vi frygtede, at politiet nu også patruljerede deroppe, så vi fór ind i buskadset og gemte os, til vi ikke kunne høre lyden mere. Ja, man bliver lidt paranoid og føler sig nærmest lidt kriminel, bare fordi man er ude og gå en tur. Men vi mødte da heldigvis også andre motionister ind i mellem både på gåben og cykel.

Her sidder vi i buskadset og gemmer os. Jeg kamuflerer min pink T-shirt med en bladgrøn trøje, og Jerk har smidt sin skriggule T-shirt for, at vi ikke skal blive set…

En anden dag fik vi også lidt af en forskrækkelse, da vi ikke bare en gang men flere gange mødte vildsvin i bjergene. Vi havde hørt, at der er vildsvin i området, men vi havde ikke troet, at vi skulle støde på dem. Den ene dag mødte vi hele syv voksne og syv unger. Personligt blev jeg skrækslagen, for de er ret store. Men Jerk synes, at det var så spændende og insisterede på, at vi blev stående og tog billeder af dem.  Vi tror, at de mest kommer frem i gråvejr og småregn, for det er kun de dage, vi så dem. Eller også er det, fordi der er så få mennesker i bjergene, at de kommer mere frem nu…

Vi nåede at få et billede af et vildsvin i forbifarten!

Udgangsforbuddet i Frankrig blev strammet mere og mere op undervejs. Først var der adgang overalt, men hen ad vejen blev de mere strikse og spærrede bl.a. strandene af, så ingen kunne gå ned til sandet og vandet. Det var lidt trist.

Afspærring ved den lokale strandpromenade

Vi har nydt at gå ned i havnen lige nedenfor huset, hvor vi boede, og sætte os på en bænk og læse i solen. Men der blev vi en dag gennet væk af gendamerne, som steg ud af politibilen og gik helt ud på molen for at fortælle os, at vi ikke måtte sidde på en bænk, men skulle holde os i bevægelse, når vi var ude.

Her har gendarmerne lige smidt os væk fra en bænk i havnen. Man må ikke sidde ned i det offentlige rum, sagde de.

Vi har flittigt brugt havnen og strandområdet til bevægelse. Men når vi er i byområdet har vi holdt os (næsten) inden for 1-2 kilometers afstand fra hjemmet, og så har vi bare gået meget frem og tilbage. For at få lidt mere træning ud af det, har vi kombineret vores gåtur med håndvægte og elastikker. Eller som Jerk er så god til: fundet en stor sten eller planke og båret rundt på den. Så får overkroppen også en omgang, mens vi er ude og gå. Vi slår fluer med et smæk.

Jerk er ude at gå med sin tunge sten

Morgentræning i havnen

Vi har heldigvis boet i et dejligt hus, som vi har passet og plejet efter alle kunstens regler. Haven er blevet beskåret og trimmet, så vi har fået endnu mere sol ind på terrasserne. Og der har bare været så fredeligt. Vi har gået rundt i vores egen lille verden og ikke været i kontakt med nogen – kun når vi har været i byen og købe ind. Kun supermarkeder, apoteker og – ja, vi er jo i Frankrig – Tabacs har været åbne. Og sådan fortsætter de til i hvert fald den 11. maj.

Der røg lige lidt buske, træer og en enkelt palme undervejs

Og vi har spist så dejlig mad. Det har jo ikke været muligt at gå ud og spise, og der har heller ikke været nogen form for take-away. Og da vi heller ikke har kunnet shoppe i andre butikker, har vi shoppet igennem i supermarkedet og levet af masser af sardiner, ansjoser, makrel, tun, laks. Og så de virkelig gode dåser med ratatouille, som Frankrig er så stærke i. Ja, vi har levet en del af dåsemad, men det er nemt, det er hurtigt, det er sundt, og så smager det godt.

Vi har spist rigtig mange sardiner og ansjoser hernede. Det er en yndet spise i Sydfrankrig.

Aahh, sardiner og vinbladsdolmer …og et lille glas sauternes til

Sardiner med ansjoser til. Mmmm

Vores lager af dåsemad. Så behøvede vi ikke at gå i byen så ofte. Vi har fundet mange gode og sunde dåseretter i Sydfrankrig.

Nu er vi så på vej hjem. SAS har udskudt og udskudt vores hjemrejse. Og egentlig hed den nu 1. maj. Men den blev også aflyst, og så – pludselig – kunne vi komme med på et særfly til Oslo og så videre hjem derfra. Det sagde vi ja tak til!

Det blev en fin hjemrejse – om end anderledes end vi nok nogensinde vil opleve igen: Fuldstændigt tomme og spøgelsesagtige lufthavne. Da vi ankom i Nice lufthavn var der ikke et øje at se, da vi afleverede vores lejebil. Men da vi kom til terminalen, var der en kø udenfor. Det var passagerene til vores fly, som stod og ventede på at blive lukket ind. Vi kom ind stille og roligt og blev tjekket ind og ventede derefter i et helt tomt og nedlukket afgangsareal. På flyet var der ingen servering, og det samme gentog sig , da vi fløj fra Oslo til København. Vi havde heldigvis regnet med, at det ville være sådan, så havde købt lidt mad med hjemmefra, og vi brugte den daglange hjemrejse til at læse, høre musik, slappe af og spise vores medbragte mad. Jeg sidder og skriver på denne blog i Oslo lufthavn, hvor vi har lidt ventetid.

Vi ankommer til en fuldstændig tom lufthavn i Nice

Der var ingen ventetid på startbanen, vi kom i luften med det samme!

Så lykkedes det at flyve nordpå

Med en smule forsinkelse er hele hjemturen nu lykkedes, og vi er kommet hjem. Det har været en dejlig oplevelse at være i Sydfrankrig i 2 måneder, men det er også dejligt at komme hjem til Danmark, til vores hus og ikke mindst vores børn.

Greetings from the Riviera. We’ll be back!

 

HA’ DET NU GODT!

Jeg tror, at vi er mange, der ind i mellem har tænkt: Gid verden lige ville stå stille et øjeblik, så jeg kan nå at følge med og komme à jour med mine ting. Mange mærker konstant stressen puste dem i nakken. Tempoet er kun accelererende, og hamsterhjulet vil ikke stoppe. Men nu er vi der: Er det så en undtagelsestilstand eller gave? Hvilke briller har du på, når du betragter din egen situation her midt i corona-tiden?

Lad det være sagt med det samme: dette indlæg er ikke for at forklejne, at nogen er smittede, syge, i karantæne, pårørende til syge eller afdøde patienter. Jeg har stor medfølelse for alle, der er så direkte berørt af situationen. Men det er dog alligevel størstedelen af os, der har det godt, er raske og rørige, ved godt mod og – stadig – i godt humør. Og lad os blive ved med det.

Personligt befinder jeg mig i Sydfrankrig. Og jeg nyder det. Min mand og jeg var taget på en kombineret arbejds- og afslapningstur til nogle venners sommerhus i en lillebitte fransk by lidt vest for Cannes. Alt var godt, solen skinnede, foråret var på vej, fortovsrestauranternes leben understregede den skønne sydfranske udendørskultur langs Rivieraen. Og med ét, bum! Det, der var en ulmende epidemi, da vi rejste hjemmefra, udviklede sig hastigt til en verdensomspændende pandemi. Først måtte vi forholde os til nedlukning af Danmark. Lidt efter kom nedlukningen af Frankrig, som strammede yderligere op med landsdækkende udgangsforbud og indsættelse af gendamer og militær til at styre det i de større byer.

Hvad gør vi? …Heldigvis var vi  fuldstændig enige om, at vi ville have det bedst ved at blive, hvor vi er. Vi kunne vælge at haste hjem gennem proppede lufthavne og fly for derefter formentlig at skulle i karantæne. Eller vi kunne vælge at blive i Sydfrankrig, forholde os i ro og i øvrigt fortsætte vores arbejds- og afslapningstur som planlagt. Ja rent faktisk tog vi skridtet videre og forlængede opholdet med to uger, da vi synes, at her er det allerbedste sted for os at være.

Hvordan kan vi tænke sådan? Jo, hvad er det vigtigste for os, spurgte vi hinanden. Det er: ro til at arbejde, gode muligheder for at komme ud og bevæge os, dejligt vejr og verdens smukkeste udsigt over Cannes-bugten. Vi bliver så fulde af både ro og energi af at være her. Vi nyder det virkelig. Så hvorfor skulle vi haste hjem?

Nu skal dertil siges, at den måde at leve på faktisk er vores normale hverdag. Vi er begge selvstændige og kan arbejde hvor som helst fra i verden, bare vi har vores computere og et netværk. Vores børn er voksne og klarer sig selv. Vi har ikke nogen gamle forældre tilbage. Vi er så fri, som man kan være, og vi nyder det.

Min arbejdsplads i disse uger, når vejret tillader det.


En gave og en undtagelsestilstand
Så for os er denne situation en gave. Alle møder, arrangementer og foredrag i Danmark er aflyst det næste stykke tid. Vi kan passe vores skrivearbejde, og så har vi pludselig også fået ekstra tid til at læse bøger og frem for alt komme ud og bevæge os …Hvordan det, når der er udgangsforbud? Jo, vi er nemlig så heldige, at vi bor i et hus, der ligger få skridt fra vandet og få skridt fra bjergene. Ja, vi bor rent faktisk på stien, der fører lige op i bjergene – som at bo for foden af pisten, når man er på skiferie – og i bjergene er der uendelig meget plads til at hike, gå eller løbe, uden at der er forbud og kontrol med det. Og der er så smukt. Vi tilbringer meget tid i bjergene og nyder den rene bjergluft og den storslåede udsigt.

Har vi undtagelsestilstand? Ja, det kommer jo an på, hvordan man ser på det. Vi kunne da godt begræde, at alt er lukket og dødt, vi er isoleret, vi kan ikke shoppe og slentre rundt i byen, vi kan ikke lægge os ned på stranden …og vi kommer helt sikkert bagud med havearbejdet hjemme i vores hus i Danmark! Men hvorfor gå og tænke på det, når vi nu har det godt, hvor vi er? Vi vælger at leve i nuet. Alt er godt her, hvor vi er lige nu.

Hamsterhjulets standsning
Jeg tror, at vi er mange, der ind i mellem har tænkt: Gid verden lige ville stå stille et øjeblik, så jeg kan nå at følge med og komme à jour med mine ting. Mange mærker konstant stressen puste dem i nakken. Tempoet er kun accelererende, og hamsterhjulet vil ikke stoppe. Men hov – pludselig stoppede alt, som om universet har lyttet! Vi er nu havnet midt i et vacuum, tiden står stille, alle er sendt hjem, hamsterhjulet er standset for en stund. Det er som om jordkloden har taget et stort afslappende suk. Det giver os ro og tid til refleksion.

Pludselig stod hele verden stille. På flere måder. Der var i flere dage heller ikke en vind, der rørte sig her ved Rivieraen. Det var som om universet holdt vejret…

Tag det som en gave. Sæt pris på, at du pludselig har fået mere tid. Ja, du skal måske arbejde – bare hjemmefra. Og børnene er måske nogle små tidsrøvere. Men tænk på, at alle møder er aflyst. DE kan også være tidsrøvere. Du skal ikke bruge tid på transport til og fra arbejde. Du kan arbejde på de tider af døgnet, der passer dig bedst. Eller måske har du en butik eller salon, der er helt lukket ned, så du får rigtig meget tid nu. Prøv at undgå at gå ned med stress over det. Du kan ikke løse det hele lige nu. Vi må alle vente og se, hvad der sker. Ja, vi holder alle sammen vejret og ved ikke, om vi er købt eller solgt, om vi har job/virksomhed eller ej, efter c-krisen. Men brug de få ugers fred, vi har fået forærende til at gøre det, du har drømt om at få tid til.

Nyd at du kan gå i haven. Foråret er på vej. Nyd at du kan gå, løbe eller cykle en tur i det fri. Nyd at du kan meditere eller lave yoga på stuegulvet. Nyd at du kan få ryddet op i de bunker, du ellers aldrig når. Nyd at du kan få ryddet ud i mailboksen. Nyd frem for alt at være i selskab med dig selv og – hvis du har familie – så nyd nu denne tid med familien. Betragt den som en foræring.

Vi finder de solpletter, der er. Der er intet bedre end en læsestund i solen og en god kop te.


Hvad med humøret?
Mentalt er du også nødt til at lægge en strategi for ikke at blive negativt påvirket. Sluk for nyhedsflowet – lad det ikke styre din dag fra morgen til aften. Selvfølgelig skal vi følge med, og vi skal følge nye retningslinjer. Men det må ikke tage overhånd. Så risikerer du til sidst at blive frustreret, bange og depressiv. Giv dig selv en halv time morgen og/eller aften til at blive opdateret, og så koncentrer dig i stedet om alt det gode, du får ud af situationen.

Jeg ved godt, at den isolerede hverdag er lettere for nogen end for andre. Vi har alle både en introvert og en ekstrovert side i os, og den isolerede hverdag harmonerer absolut bedst med den introverte side. Ekstroverte mennesker har naturligvis sværere ved den isolerede hverdag end introverte, for hvem den måske ligefrem er en fornøjelse. Introverte henter energi i eget selskab og bliver drænet af for meget samvær. Omvendt henter ekstroverte energi i samværet med andre og bliver drænet af for megen isolation.

Nogle dage går vi højt, højt op i bjergene og ser det hele lidt oppefra!

Så hvad kan vi gøre ved det? Det bedste er at være opmærksom på det. Det kan forklare humørsvingninger, når vi savner selskab. Og så brug de midler, du har: facetime, youtube eller et godt gammeldags telefonopkald til en god veninde. Det kan redde dagen, så gør det. Jeg gør det også, selvom jeg sidder nede i Sydfrankrig. I øvrigt har vores teleselskab været så venlige at give danskere i udlandet gratis taletid og data. Der er så mange venlige og imødekommende handlinger fra virksomheder og fra andre mennesker. Jeg bliver virkelig glad. Husk at være opmærksom på det, sæt pris på det. Taknemmelighed er den nemmeste vej til godt humør.

Så både fysisk og mentalt – tag hånd om dig selv. Se på alle de skønne muligheder for at gøre noget positivt for dig selv og din familie. Nyd at du har tid til at gå i køkkenet og bruge god tid på at lave lækker og sund mad til dig og dine. Nyd at du med god samvittighed kan sove så længe, du har lyst (måske kan eventuelle søvnproblemer reduceres, hvis du ikke stresser). Nyd at du kan motionere. Nyd at du er sat i en venteposition, som gør, at du ikke skal stresse. Nyd at det hele kommer netop nu, hvor foråret er på vej. Se på alt det gode. Alle fordelene. Og frem for alt: SØRG NU FOR AT HAVE DET GODT.

Ha, ha, ja vi arbejder tidligt om morgenen og også om aftenen, så vi kan få de bedste af de lyse timer ude i solen. Her er jeg på vej i møde …telefonmøde altså, med nogen hjemme i Danmark. Og til sådan et møde behøver man jo hverken at have tøj eller makeup på, og morgenhår er også helt OK for tiden :-)

 

Print
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com