- Fagbladet Kosmetik - https://fagbladetkosmetik.dk -

45 år i glimt

45 år. Over 200 udgivelser. Vi har bladret alle numre af KOSMETIK igennem, og der er SÅ mange spændende, sjove og rørende historier om kosmetikbranchen gennem årene.

Vi har sakset i de bedste og mest toneangivende artikler og gamle nyheder. Tag med en tur down memory lane!

Åbn artiklen i PDF og se alle billederne her: 45 år i glimt [1]

Nogle highlights fra artiklen:
1983: Anni Schmidt udnævnt til administrerende direktør for A/S Lancarôme
1984: Rie Munk er blevet pressechef hos Lancarôme
1996: Anett Moldow er startet hos Unicare
2000: Terje List er ny administrerende direktør hos Matas
2006: L’Oréal køber The Body Shop
2006: Danish Beauty & Cosmetics Awards bliver stiftet af Nina H. Kluge og Anne-Dorte Mathiesen
2010: Elizabeth Arden har 100 års jubilæum
2010: Sonja Christensen fejrer 25 års jubilæum hos L’Oréal
2012: BB-cremen tager Vesten med storm
2012: Sephora åbner sin første butik i Danmark
2013: Fuldt forbud mod dyreforsøg
2016: Ny apotekerlov begrænser sortimentet på danske apoteker
2018: Sæther overtager Revlon/Elizabeth Arden
2019: Cryo er kommet til Danmark
2020: Nye regler for poser
2022: Cirkulær beauty
…og meget mere.

[2]
Her sidder jeg med nogle af de numre, hvor vi har haft mænd på forsiden.

God læselyst!

 

[3]

 

***

Duften af Danmark

Posted By Beautynews On In Nyheder | No Comments

***reklame***

Danmarks Dufte er en serie velduftende lotions, sæber, bodysprays, parfumer og duftlys med duftkompositioner inspireret af Danmarks dejlige natur med blæst, bølger, klitter og lyse sommernætter.

Nu lanceres duften Time for ’Bøgen springer ud’, der dufter som en tur gennem bøgeskoven om foråret. Og hvem længes ikke efter det i de mørke vintermåneder.

Få en forsmag på foråret med den nye håndlotion, 250 ml kr. 135,00.

KØB DEN HER! [4]

 

Nærmeste forhandler: tlf. 23 25 16 41 / danmarksdufte.dk [5]

 

***

 

Beauty Editors Insights

Posted By Beautynews On In Blog | No Comments

 

Forleden dag var jeg på scenen på Eco Living Scandinavia messen i Malmø og fortælle om, hvilke trends jeg spottede på messen. Her kan du læse om, hvilke trends og produkter fra messen, jeg fremhævede.

Vores panel talte om de vigtigste beauty trends på det svenske og det danske marked, og vores publikum var af mange forskellige nationaliteter og bestod af både udstillere/leverandører, indkøbere m.fl.

 

Jeg havde godt selskab af Kicki Normann fra Daisy Beauty og Agneta Elmegård fra Aftonbladet, begge fra Sverige, samt panelsnakkens moderator Melina Viking fra Diversified UK.

 

1: Spis dig smuk
Helt overordnet – og det er ikke bare en trend, men en vigtig del af tiden, vi lever i – er vi bevidste om at leve sundt. Sundhed er den nye skønhed. Ved at tænke over, hvad vi spiser, kan vi gøre en indsats for både sundhed og skønhed. Vi plejer vores mikrobiom på og i kroppen. Det påvirker vores mentale overskud og hele vores udstråling. Vores mad er blevet functional food.

Vi spiser mere og mere plantebaseret. Suppleret af omega 3-rige fisk, kerner, nødder og frø for at blive antiinflammatoriske. Samt vidunderproteinet kollagen i form af bone broth og i mormors gamle opskrifter, samt som pulver, tabletter eller flydende.

Vores kosttilskud bliver mere og mere målrettede. Nutricosmetics med pulver, piller og drikke rettes direkte mod specifikke problemer så som rynker, glød, fugt, skøre negle eller trist hår.

Produkteksempel: Bone Broth fra Dencon Foods – en suppe, som kan drikkes, spises som suppe, sauce mm. Med et højt indhold af kollagen kan denne fødevare betragtes som kollagentilskud og dermed en naturlig vej til inner beauty.

 

2: Kollagen hitter
Hero-proteinet kollagen er blevet den nye superfood. Og ikke uden grund. Kollagen bevarer hudens fasthed, giver glød og fugt, forsinker og modvirker aldersforandringer, holder leddene smidige og knoglerne stærke. Forbedrer restitution efter træning og optimerer tarmflora og fordøjelse.

Kollagen holder sammen på det hele: hud, knogler, led, sener, blodkar og organer. Men med alderen danner vi mindre kollagen. Derfor vil vi spise os til mere kollagen med simremad og afkog suppleret med kollagen-pulver opløst i juice og saft med ekstra C-vitaminer, som er nødvendige for at danne de komplicerede proteiner.

Samtidig indgår kollagen også i vores hudplejeprodukter, især produkter målrettet moden hud.

Produkteksempel: Natur-Drogeriet Collagen Boost. Et kollagenpulver, der fås både med dejlig smag af fx hindbær OG i en veganervenlig udgave, som – i modsætning til de øvrige versioner – ikke indeholder ægte kollagen men er skabt til at booste kroppens egen produktion af kollagen.

 

 

3: Probiotika til mikrobiomet
Vi kommer til at tage os mere og mere af vores mikrobiom. Alle disse bakterier, vira, svampe og arkæer danner stoffer, som gør os i godt humør, modvirker diabetes og overvægt, bremser allergi samt dæmper inflammation i hud og led. For bare at nævne nogle af deres gode virkninger.

Vi ser masser af nye probiotiske produkter, og der kommer mange flere. Mælkestyrebakterier og fermenterede ingredienser i produkter til båd hud og mave.

Og frem for alt vil vi spise mad, som gør mikrobiomet glad: bælgfrugter, kål, grove grøntsager, nødder, asparges, yoghurt og fuldkornsprodukter. Og ikke mindst: kimchi, kraut, kombucha og kefir.

Produkteksempelprobiotika indefra: Vild Nord Probiotics. Et hurtigt smeltende pro- og prebiotika kosttilskud. Et fint pulver, der er indpakket i portioner, samt smelter på tungen, og som kan indtages uden væske. Fremstillet med 10 milliarder levende mælkesyrebakterier fra to veldokumenterede bakteriestammer fra BB536 & BIFOLACTH12. Og så smager det godt!

 

 

Produkteksempelprobiotika udefra: BAK Skincare Body Lotion fra SkinMed Solutions. Det danske biotek-firma, Lactobio, står bag udviklingen af den mælkesyrebakterie, som indgår i hudplejeserien BAK Skincare. Sidste nye produkt i serien er en bodylotion, som gør det muligt at pleje huden på hele kroppen med probiotisk hudpleje med den nyudviklede mælkesyrebakterie.

 

 

4: Hamp og CBD
Hamp og CBD er kommet for at blive. De er gode ingredienser i hudplejeprodukter, og findes også som kosttilskud. Den største udfordring ved at få CBD-produkter til det europæiske marked er lovgivningen på området, men vi er kommet langt de seneste par år.

Cannabisplanten fandt først vej ind i hudplejen under den danske og mindre kontroversielle benævnelse hamp, anerkendt for dens rige indhold af omegafedtsyrer. Plantens euforiserende evne skyldes primært stoffet THC (tetrahydrocannabinol), men i kosmetisk sammenhæng er det et andet stof, nemlig cannabidinol (CBD), som ikke er psyko-aktivt (altså ikke et rusmiddel), der er aktuelt.

CBD er kendt for en række sundhedsmæssige fordele lige fra lindring af smerter, ubehag, angst og stress til at give en bedre søvn og bedre appetit.

Men også huden kan drage fordel af stoffet. CBD claimes at have en antiinflammatorisk effekt takket være indholdet af bl.a. omega-3 fedtsyrer. Men vi ønsker stadig mere dokumentation.

Produkteksempel: VIDA CBD deodorant fra Pura Vida Organic. Virker beroligende på huden og fås både som creme og stick. CBD-deodoranten hjælper med at vedligeholde hudens balance.

 

 

5: Fermentering
Fermentering har været brugt til konservering af fødevarer over hele verden i tusindvis af år. I dag ser vi også fermenterede ingredienser i hudplejeprodukter inspireret af den aisatiske madkultur.

Fermentering er en naturlig konserveringsmetode med en kontrolleret gæringsproces i et miljø med lav pH-værdi. I dette sure miljø frigives stoffer, vi kender fra vores hudpleje: gode bakterier, antioxidanter, mælkesyre, peptider og aminosyrer.

Under gæringen spaltes stoffet i mindre molekyler, hvilket gør produktet lettere at optage i huden. Det er antiinflammatorisk, balancerer hudens pH-værdi og er rigt på antioxidanter, der styrker hudens naturlige forsvar.

Produkteksempel: Kiréskin Moisturizer Fermented Pomegranate & Salicylic Acid. Fermenteret granatæbleekstrakt aktiverer hudcellernes regenereringsprocesser, forbedrer hudens elasticitet og har anti-inflammatoriske egenskaber.

 

 

 

***

Plej dine læber

Posted By Beautynews On In Nyheder | No Comments

***reklame***

Exuviance lancerer et multivirkende serum til læberne. Targeted Lip Filler blødgør læberne og stimulerer til øget spændstighed i huden på og omkring læberne, forebygger alderstegn i læbekonturen, minimerer eksisterende linjer omkring læberne og virker fugtgivende.

CitraFill og NeoGlukosamin stimulerer cellefornyelsen og øger nydannelsen af kollagen og hyaluronsyre og giver fornyet volumen.

10 ml kr. 299,00.

KØB DEN HER! [6]

 

Nærmeste forhandler: tlf. 33 91 91 48 / exuviance.dk [7]

 

***

Dagens øjenåbner

Posted By Beautynews On In Blog | No Comments

I dag var jeg til Snapchat Fashion & Beauty event. Snapchat er måske et lidt overset medie i den danske forretningsverden, men hold øje med, hvad der sker, for Snapchat styrker sin tilstedeværelse i Danmark og har ansat Lars Bo Jeppesen som General Manager for Norden.

For mig var dagens øjenåbner, at Snapchat er så avanceret på AR (Augmented Reality), som de viste os på mødet. Snapchats opbygning med filtre og figurer gør faktisk platformens teknologi til en oplagt mulighed for at anvende AR som shopping-oplevelse. Snapchat kan fungere som fremtidens prøverum – og det gælder både mode og skønhed. Du kan fx prøve en læbestift eller få lagt en flot makeup ved at afprøve forskellige produkter på dit eget billede på skærmen. Teknologien er så langt fremme, at du kan prøve tøj og vende og dreje dig og se, hvordan det ser ud på dig både forfra og bagfra – alt sammen i en virtuel virkelighed på din smartphone-skærm. Det er bare om at gå i gang.

For mode- og skønheds-virksomheder giver det interessante muligheder for at vise sine produkter og selvfølgelig lave en shoppingmulighed, så produkterne bliver købt med det samme.

Lidt facts fra mødet:

 

[8]
Da jeg kom ind fra det isnende blæsevejr, var jeg så heldig, at den søde Make Up Store makeupartist tilbød mig en lille quick-makeover …IRL (In Real Life og ikke virtuelt, så jeg gik derfra med flot makeup) Tak for det Make Up Store!

***

Ninas leder i november-nummeret

Posted By Beautynews On In Blog | No Comments

Kære læsere og samarbejdspartnere

 

Nu bliver vi 100% digitale
Du sidder med den sidste trykte udgave af Fagbladet Kosmetik. Heldigvis er det ikke et trist farvel, men tværtimod goddag til en helt ny start. Fremover bliver vi digitale, så du får dine nyheder fra kosmetikbranchen online.

Vi går nemlig 100% online nu og skruer helt op for aktiviteterne: Vores opdaterede website www.beautynews.dk [9] spiller sammen med både Instagram [10], Facebook [11], LinkedIn [12] og Twitter [13], så du kan følge os på netop de SoMe-kanaler, du foretrækker. Først og fremmest skal du læse vores nyhedsbrev BEAUTYNEWS [14], der giver dig det seneste spændende beautystof om kosmetikbranchen, trends, produkter, behandlinger, konkurrencer, min egen blog og meget mere. Så skynd dig ind og tilmeld dig nyhedsbrevet på beautynews.dk [15] eller brug QR-koden her:

Jeg kommer bestemt ikke til at ligge på den lade side. Fremover bliver jeg aktiv som blogger, skribent, oversætter og vil indgå i advisory boards og måske også et par bestyrelser. Kontakt mig endelig, hvis du har opgaver, jeg kan hjælpe med at løse.

Tak for 45 år som kosmetikindustriens brancheblad!
Med udgangen af 2022 runder Fagbladet Kosmetik 45 år i skønhedens tjeneste. Til denne udgave har vi her på redaktionen kigget bladene fra alle årene igennem. Sikke en fantastisk udvikling både hvad angår branchens produkter, virksomheder, personligheder, begreber, trends og den generelle udvikling i takt med samfundets udvikling. Nogle år har været særligt spændende, hvor vi så nye produkter og begreber som fx mineralsk makeup, BB-cremer, nanoteknologi, stamcelleingredienser, mesoterapi, mikrobiom og meget mere. Tag med en tur down memory lane på de efterfølgende sider.

[16]

Jeg vil gerne sige tak til alle vores trofaste læsere gennem årene. Tak for alle jeres søde tilbagemeldinger, kommentarer og hilsner. Det har varmet mit hjerte, når I fortæller, at I gemmer bladene i årevis, at I bruger dem til opslag og tilbageblik, at I finder brugbar information, oversigter og viden, som I ikke vil undvære. Jeg har hørt fra jer, hvis postvæsnet har svigtet en enkelt gang, og jeres blad ikke er nået frem. Så har jeg selvfølgelig sendt et nyt eksemplar. Jeg har hørt fra jer, hvis I har mistet et tidligere nummer i jeres samling, og så har jeg også fundet det frem og sendt til jer. Tak for jeres store interesse for at læse bladet! Som sagt: det fortsætter online i nyt format.

Jeg vil rette en stor tak til vores annoncører, der trofast har støttet op om bladet og set værdien i at have et brancheblad, hvor leverandørerne bliver synlige for hele branchen og kan kommunikere deres budskaber til forhandlerne. Især tak til vores kerneannoncører, som har vist loyalitet igennem årene, også selvom der har været svære tider. Uden jer havde vi ikke kunnet lave branchebladet.

Også tak til alle, der har bidraget med artikler til bladet gennem årene. Der har været en skøn diversitet i vinkler og sproglig udfoldelse.

En særlig tak til Josephine Due Nygaard fra Brainmade, som har fulgt mig i alle årene og i 20 år været grafiker på Fagbladet Kosmetik. Josephines øje for smukke linjer, hendes sans for detaljer og hendes tekniske snilde har været værdifulde for bladet, og personligt har det været en fornøjelse at arbejde sammen med et af de mest positive mennesker, jeg kender. Jeg kan på det varmeste anbefale Josephine, hvis I har grafiske opgaver, der skal løses.

Rigtig god læselyst i dette, sidste fysiske nummer af Kosmetik-bladet. Med dette vil jeg sige tak og

På gensyn på www.beautynews.dk [17]

 

Med venlig hilsen

Nina H. Kluge
Ansv. redaktør

 

Alt hvad du skal vide om hudens mikrobiom

Posted By Beautynews On In Artikler | No Comments

Huden er sæde for en vildt fascinerende verden af astronomisk størrelse, hvor bakterier, vira, bakteriofager, svampe og mider holder huden sund samt er med til at forebygge og lindre mange almindelige hudproblemer og endda også sygdomme i resten af kroppen. Dette hastigt voksende forskningsområde rummer store sundhedsperspektiver, og allerede nu kan du gøre meget for både kunder og klienter samt for dig selv.

Artikel fra Fagbladet Kosmetik af Jerk W. Langer, læge og foredragsholder. Se artiklen i PDF-format her: Alt hvad du skal vide om hudens mikrobiom [18]

Hver eneste dag gør vi alle en masse for at holde huden ren, og efter en grundig håndvask kunne man godt foranlediges til at tro, at huden nu er nærmest steril. Men det er den langt fra. På overfladen samt i hudlagene findes mikrobiomet stadigvæk. Og heldigvis for det, viser ny forskning, som også begynder at føre til nye produkter fokuseret på at optimere hudens ydre økosystem.

I denne artikel ser vi på, hvad hudens mikrobiom betyder, hvordan det interagerer med mikrobiomet i tarmkanalen, og hvordan vores livsstil påvirker det.

Mikrobiomet i tarmkanalen er som bekendt et sprudlende forskningsområde, som de seneste år har åbenbaret dets kæmpestore helbredsmæssige betydning for os, især når vi er omhyggelige med at passe og pleje det med de rigtige fødevarer og andre sunde tiltag i livsstilen. Men mikroorganismerne findes ikke kun på kroppens indre overflade i tarmkanalen. Som kroppens største organ er huden sæde for lige så vigtige bakterier, svampe, vira og endda mider, der lever i symbiose med hudens forskellige lag og har tilsvarende vigtige funktioner for helbredet.

Tarm/hud-aksen
Tarm/hjerne-aksen (The Gut-Brain Axis) blev beskrevet allerede i 1930’erne og handler om, at der populært sagt konstant sniksnakkes mellem tarmens mikrobiom og hjernens centre via kemiske signalstoffer og nervebaner, især vagusnerven. Anderledes nyt er det, at vi nu også fokuserer på en tarm/hud-akse (The Gut-Skin Axis) mellem mikrobiomerne i tarmen og på huden. Et sundt mikrobiom i huden er med til at fremme hele kroppens helbred samt beskytte mod ikke blot hudproblemer, men ligeledes mod helbredsforstyrrelser i resten af legemet. På tilsvarende vis har tarmens mikrobiom afgørende indflydelse på hudens sundhedstilstand.

Derfor vil fremtidens hudpleje helt sikkert fokusere på meget andet end ’blot’ det vi påfører huden. Maden vil stå helt centralt akkurat som den store betydning af stress, søvn, døgnrytme, solbestråling, humør, forurening og andre livsstilsfaktorer, der alle influerer på kroppens mikrobiomer. Den moderne udgave af ’skønhed kommer indefra’, kan vi kalde det.[1] [19]

Tarmens mikrobiom kommunikerer med huden via immunsystemet og er herved med til at regulere inflammation, både i hele kroppen og mere lokalt i huden. Det sker blandt andet ved at omdanne madens kostfibre til kortkædede fedtsyrer (SCFA), der er antiinflammatoriske signalstoffer. Mange hudproblemer har et inflammatorisk præg, og fordi en dysbiotisk tarmflora kan øge inflammationsgraden i hele kroppen, vil det virke som at smide benzin på bålet under hudlidelsen, så den forværres. En anden mekanisme bag hudproblemer er, at tarmvæggens barriere ikke fungerer optimalt, men er blevet utæt, en såkaldt ’leaky gut’. Da kan bakteriefragmenter og andre uønskede stoffer trænge ind i kroppen og via tarm/hud-aksen tænkes at disrupte hudens mikrobiom. At det forholder sig sådan kendes fra mange kroniske tarmsygdomme, der også giver symptomer fra huden såsom udslæt. Så alt hvad du spiser, herunder af probiotiske og antiinflammatoriske fødevarer, påvirker hudens status.

Mikrobiomet som beskytter
Hvert menneske har sin egen unikke hudflora. Den varierer ikke blot fra person til person, men hos den enkelte også på de enkelte steder på kroppen. Lyspåvirkning, fugt, hårvækst og fedtgrad spiller ind, akkurat som alder og køn.

Mikrobiomet ligger både på hudens overflade samt strækker sig ind gennem dermis (læderhud) til subcutis (underhud), og den væsentligste kommunikation mellem mikrobiomet og immunsystemet finder sted i dermis, beskriver fagtidsskriftet Nature Communications.[2] [20]

Som en markant del af hudens barrierefunktion afgiver mikrobiomet blandt andet beskyttende antimikrobielle peptider, der hjælper immunforsvaret med at genkende og blokere sygdomsfremmende mikroorganismer, ifølge fagtidsskriftet Nature Reviews: Mikrobiology. Det beskytter mod kolonisering af og heraf følgende ubalance med mere uheldige og sygdomsforårsagende bakterier og andre mikroorganismer. Dermed styres immunforsvaret til at reagere i en sund ikke-allergisk og ikke-autoimmun retning, ligesom immunforsvaret bliver mere antiinflammatorisk og dermed symptomdæmpende.

En usund flora med kolonisering af uønskede mikroorganismer, en såkaldt dysbiose, kan omvendt forårsage inflammation og overaktivere immunsystemet, hvilket er involveret i mange kroniske tilstande såsom atopisk dermatitis, psoriasis, akne og rosacea, samt også allergier, kontakteksem, dårlig sårheling, skæl, svampeinfektioner og accelereret aldring i huden.

Mennesker med forstyrrelser i immunsystemet kan også have dysbiotiske forandringer i mikrobiomet, så problemet går begge veje. Ligeledes ser vi, at ikke blot dysbiose i hudens men også tarmens mikrobiom kobles sammen med problemhud og hudlidelser, og at der er klare sammenhænge mellem kostvanerne og inflammatoriske hudtilstande såsom psoriasis, atopisk eksem, rosacea og akne. Egentlig indlysende, for hvem kender ikke til, at periodevis dårlige spisevaner med meget fedt, sukker og salt som en boomerang rammer én i form af akne og dårlig hud.[3] [21]

Lad os se på nogle eksempler:

Akne: Bakterier af typen Cutibacterium acnes kan i for dominerende tilstedeværelse på huden, altså dysbiose, være med til at udvikle og/eller forværre akne, akkurat som andre bakterier kan være involveret, rapporterer American Journal of Clinical Dermatology. Akne har mange mulige medvirkende årsager, og også tarmens mikrobiom synes at spille en væsentlig rolle, herunder Lactobacillus og Bifidobacterium-arterne. Det er heller ikke utænkeligt, at stress, dårlig søvn, tristhed og andre psykiske tilstande i hjernen via tarm/hjerne-aksen kan ændre tarmens mikroflora i en uheldig retning, der så sætter blus på inflammation ude i kroppen og forværrer symptomerne ved akne. Så egentlig bør vi i mange sammenhænge tale om tarm/hjerne/hud-aksen.[4] [22]

Atopisk dermatitis: Visse typer Staphylococcus-bakterier er forbundet med opblussen i dette hyppige eksem, også kendt som børneeksen, der ligeledes kan ramme voksne. Mennesker med atopisk dermatitis har ofte større mængder af Staphylococcus aureus på huden, ifølge fagtidsskriftet Annals of Allergy, Asthma, and Immunology. Tarmens mikrobiom styrer i høj grad immunsystemets udvikling i den allerførste del af livet, og forstyrrelser i tarmmikrobiomet kan spore immunsystemet i en retning, der er mere tilbøjelig til at reagere med allergi og autoimmune reaktioner. Sådanne observationer har man blandt andet gjort på personer født ved kejsersnit, der siden hen ofte har udviklet immunologiske fejlfunktioner såsom eksem og allergi. Igen et eksempel på tarm/hud-aksens tætte kobling.[5] [23]

Rosacea: Erfaringsmæssigt er der ved denne almindelige hudlidelse en kobling til dysbiose i hudens mikrobiom, selvom der ikke er sat egentlige navne på de potentielt sygdomsforvoldende bakterier endnu. Forskning har peget på en potentiel sammenhæng mellem rosacea og mavesårsbakterien Helicobacter pylori, idet den oftere er påvist i mavesæk og tyndtarm hos personer med hudlidelse. I en afprøvning kunne behandling af denne mavebakterie markant lindre hudsymptomerne. Det samme er observeret ved inflammatoriske hudlidelser såsom eksem, hvor nogle antibiotika ved at justere en dysbiotisk tarmflora synes at lindre.[6] [24]

Psoriasis: Der kan være en sammenhæng mellem hudens mikrobiom og psoriasis, men mere forskning er nødvendig, ifølge en oversigtsartikel i Clinics in Dermatology.[7] [25]

Kigger vi ud i resten af kroppen, peger meget på, at hudens mikrobiom også indvirker på tilstande såsom type 2-diabetes, hvad man næppe havde forestillet sig for blot få år siden. Men dysbiose synes at påvirke immunsystemet på en måde, der forværrer diabetestilstanden, samt at man omvendt ved at optimere mikrobiomet kan opnå en gavnlig antiinflammatorisk effekt. Ligeledes ser forskerne på, hvad kosten betyder for hudlidelser såsom psoriasis, atopisk dermatitis, rosacea, akne, aldring og sårheling.[8] [26]

Hold tarmfloraen sund, så følger huden med
Ved at optimere tarmkanalens mikrobiom, først og fremmest gennem kosten, kan du via tarm/hud-aksen få de gunstige effekter til at forplante sig som bølger ud til huden. Indledende studier tyder på, at optimering af tarmens mikrobiom er essentielt for rask hud, sensitiv hud, tør hud og måske rynker. Blandt de mulige mekanismer er, at tarmfloraen omdanner kostfibre til kortkædede fedtsyrer, neurotransmittere, hormoner og andre bioaktive stoffer, der optages i kroppen og påvirker immunsystemet samt måske direkte kommunikerer med hudens mikrobiom.

[27]

Tips til et sundt mikrobiom:
– Skru op for kostfibre i alle afskygninger. Hele viften af grøntsager, bønner, ærter, linser, bær, nødder og fuldkornsprodukter.

– Blandt de favorable kostfibre er resistent stivelse (let umoden banan, afkølede kartofler), opløselige fibre (løg, asparges, artiskok) og uopløselige fibre (fuldkornsprodukter, avocado).

– Hold ved, for stopper du med at spise kostfibre, kommer ubalancen i tarmfloraen tilbage.

– Surkål, kimchi, sauerkraut og andre fermenterede grøntsager er fyldt med probiotiske bakterier.

– Akkurat som syrnede mejeriprodukter såsom A38, cultura, yoghurt, kefir, skyr, tykmælk samt miso, tofu og stærk lagret ost.

– Økologiske fødevarer, især de hjemmedyrkede, kræver mindre vask og aktiverer derfor med deres naturlige mikroflora immunforsvaret i en sund, ikke-allergisk retning.

– Store mængder rødt kød (altså kød fra dyr på fire ben) presser mikrobiomet i en retning, der kan danne inflammatoriske stoffer.

– For mange kalorier i maden skaber ubalance, uanset hvor de stammer fra.

– Junkfood, forarbejdede fødevarer og hurtige kulhydrater er mikrobiomets fjender.

– Anvend kun antibiotika, når lægen virkelig mener, at det er nødvendigt. Aldrig ’for en sikkerheds skyld’. Bakteriedræbende medicin kan gøre stor skade på den sunde flora.

– Småinfektioner i barndommen styrker mikrobiomet og immunforsvaret. Det samme gør kontakt med husdyr.

– Overvej periodisk faste, eksempelvis at springe morgenmaden over. Hvileperioden holder mikrobiomet skarpt.

– Stress og søvnbesvær stresser i sig selv maven samt presser dig mod usunde spisevaner.

– Masser af bevægelse i dagligdagen. Veltrænede har større diversitet i tarmfloraen end sofakartofler.

– Ingen rygning.

– Drik kun moderat med alkohol og helst ikke meget på én gang.

Hold hudens mikrobiom i topform
Probiotisk hudpleje ser vi stadig mere af nu, og det er helt sikkert en vej, som mange kommer til at følge fremover. Det kan bestemt være på sin plads at tænke i at skåne hudens mikrobiom samt yderligere tilføre gunstige bakterier. Man skal blot huske, at en enkelt eller få bakteriestammer i store mængder i et produkt ikke nødvendigvis genopretter et dysbiotisk mikrobiom. At have alt for mange af én bestemt stamme skaber stadigvæk en dysbiose, uanset hvor ’god’ bakterien er på papiret. Diversitet med en bred blanding af gode mikroorganismer er væsentlig.

Selvfølgelig skal vi opretholde en god hygiejne på både hænder og resten af kroppen. Og være ekstra omhyggelige ved risiko for at overføre eller pådrage sig corona-smitte. Men med den nye viden om hudens nyttige mikrobiom skal vi heller ikke blive steril-afhængige, hvis man kan sige sådan. Mikrobiomet er vores ven, ikke vores fjende. Og alt andet lige beskytter det os mod uheldige mikroorganismer, herunder virus.

En afprøvning viser, at børn, som vasker tallerkener af i hånden, har færre allergier sammenlignet med børn i familier med opvaskemaskine. Det lyder umiddelbart besynderligt, men forskernes tanke er, at børnene udsættes for mikroorganismer, når de holder snavsede tallerkener, og at det har en gunstig betydning for deres mikrobiom.[9] [28]

Lever man i storbyen uden regelmæssig kontakt med natur, parker og jord, kan mikrobiomet på huden blive mindre diverst, altså mere dysbiotisk. Det omvendte sker, når man regelmæssigt er i naturen, ved søer og vand og i det hele taget har hænderne i jorden eller bader i sø og hav, fordi mikroorganismerne i bogstaveligste forstand overføres til huden, næsen og munden og dermed til vores ydre og indre mikrobiomer. Måske finder vi her noget af forklaringen på, at livsglæde, humørløft og andre sundhedsparametre er koblet til at være mere udendørs.[10] [29]

[30]

 

Referencer og studier:

[1] [31] – The skin microbiom and the gut-skin axis. Clin Dermatol 2021;39(5):829-839
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0738081X21001930?via%3Dihub [32]
– The Gut microbiom as a Major Regulator of the Gut-Skin Axis. Front Mikrobiol. 2018; 9: 1459
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6048199/ [33]

[2] [34] – The microbiom extends to subepidermal compartments of normal skin. Nat Commun. 2013; 4: 1431
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3655727/ [35]

[3] [36] – The human skin microbiom. Nature Reviews Microbiology 2018;16:143–155
https://www.nature.com/articles/nrmikro.2017.157 [37]
– The Skin Microbiome in Inflammatory Skin Diseases. Current Dermatology Reports 2020;9: 141–151
https://link.springer.com/article/10.1007/s13671-020-00297-z [38]
– The altered landscape of the human skin microbiom in patients with primary immunodeficiencies. Genome Res 2013; 23(12): 2103–2114
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3847779/ [39]
– Revealing the Secret Life of Skin — With the Microbiom You Never Walk Alone. Int J Cosmet Sci 2020; 42(2): 116–126
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7155096/ [40]

[4] [41] – The Skin Microbiom: A New Actor in Inflammatory Acne. American Journal of Clinical Dermatology 2020; 21:18–24
https://link.springer.com/article/10.1007/s40257-020-00531-1 [42]
– Potential Role of the Microbiome in Acne: A comprehensive review. J. Clin. Med. 2019, 8(7), 987
https://www.mdpi.com/2077-0383/8/7/987/htm [43]
– Acne vulgaris, probiotics and the gut-brain-skin axis – back to the future?’. Gut Pathogens 2011 (3), 1
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3038963 [44]

[5] [45] – The role of the skin microbiom in atopic dermatitis. Curr Allergy Asthma Rep 2015;15(11):65
https://www.annallergy.org/article/S1081-1206(18)31503-5/fulltext [46]
– Microbiome of the Skin and Gut in Atopic Dermatitis (AD): Understanding the Pathophysiology and Finding Novel Management Strategies. J Clin Med. 2019; 8(4): 444
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6518061 [47]

[6] [48] – Helicobacter pylori infection but not small intestinal bacterial overgrowth may play a pathogenic role in rosacea. United European Gastroenterol J. 2015; 3(1): 17–24
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4315682/ [49]
– Change in gut microbiota for eczema: Implications for novel therapeutic strategies. Allergol Immunopathol (Madr) 2018;46(3):281-290
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0301054617301040 [50]

[7] [51] – Mechanisms of mikrobial pathogenesis and the role of the skin microbiom in psoriasis: A review. Clin Dermatol 2019;37(2):160-166
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0738081X19300112 [52]

[8] [53] – The role of the microbiome in diabetes mellitus. Diabetes Res Clin Pract 2021;172:108645
https://www.diabetesresearchclinicalpractice.com/article/S0168-8227(20)30902-5/fulltext [54]

[9] [55] – Allergy in Children in Hand Versus Machine Dishwashing. Pediatrics (2015) 135 (3): e590–e597
https://publications.aap.org/pediatrics/article-abstract/135/3/e590/75461/Allergy-in-Children-in-Hand-Versus-Machine [56]

[10] [57] – Transfer of environmental mikrobes to the skin and respiratory tract of humans after urban green space exposure. Environ Int 2020;145:106084
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412020320390 [58]

 

***

 

Hvem Sælger Hvad – 2022

Posted By Beautynews On In Brancheinformation | No Comments

Nye produkter kommer til, andre udgår eller skifter agent. I forbindelse med årets sidste udgave af Fagbladet Kosmetik bringer vi det forkromede overblik “Hvem Sælger Hvad 2022”, hvor vi har bedt alle de virksomheder, der er opført i leverandørregisteret, om at indsende en ajourført liste over deres mærker og agenturer. Du kan se oversigten her: Hvem Sælger Hvad 2022 [59]

Din Kosmetologskole opnår CIDESCO-godkendelse

Posted By Beautynews On In Brancheinformation | No Comments

Din Kosmetologskole i Herning opnår den internationale CIDESCO-certificering. Skolen er åbnet i år men der står erfarne kræfter bag, som nu har gjort det muligt at komme på en CIDESCO-skole i Jylland.

Karina Lehmann, der også er indehaver af skønhedsklinikken Karina Lehmann Skønhedspleje i Herning, står bag åbningen og certificeringen af den nye kosmetologskole. “Jeg har som selvstændig med egen klinik i mange år stået med udfordringen at mangle personale, der havde den rigtige uddannelse og det brede kendskab til faget,” lyder det fra Karina Lehmann. Hun fortæller: “Jeg har selv et holistisk menneskesyn. Det betyder, at det for mig er det hele menneske, der skal være i fokus – krop, sind og sjæl hænger sammen. I uddannelsen klæder vi derfor eleverne på med en bred viden om kost, næringsstoffer og hormoner.”

På skolen underviser bl.a. Sally Walker, der af mange er kendt som hormonekspert. Og der behandles med produkter fra Amazing Space.

Karina Lehmann sætter barren højt og med kunden for øje. Hun er ikke i tvivl om, at man skal ville dette fag for at være blandt de bedste: “Vi vil klæde eleverne på med den højeste standard for læring i CIDESCOs internationale pensum inden for anatomi, fysiologi, kemi, hudpleje, skønhed, velvære og meget mere. Teorien bag skal være på højt niveau. Vi skal i vores fag kunne mere, og jeg vil gerne byde ind med at højne niveauet i branchen,” fortæller Karina Lehmann.

Skoleforløbet bliver en blanding af teori og praksis og afsluttes med både skriftlig og praktisk eksamen.

 

[60]
Karina Lehmann, stifter og indehaver af Din Kosmetologskole i Herning

 

***

 

Collagen – bindevævets vigtige byggesten

Posted By Beautynews On In Artikler | No Comments

Artikel fra Fagbladet Kosmetik af Jerk W. Langer, læge og foredragsholder. Se artiklen i PDF-format her: Collagen – bindevævets vigtige byggesten [61]

Skal vi starte med en lille sang – du kender godt melodien:


Blæksprutten Olsen gi’r god collagen
Kog også suppe på knogler og ben
Bedstemors retter gør leddene glade
Pynter på huden og lindrer din skade
Har du mon lyst til at vide lidt mer’
Så læs artiklen, der kommer her

(Melodi: Blæksprutten Olsen. Tekst: Jerk W. Langer)


Collagen er et meget spændende protein, ja jeg tør godt udnævne det som kroppens antiinflammatoriske superprotein med et kæmpe potentiale. Intet under, at det er på vej til at blive fremtidens tilskud. Det synes jeg er fint nok, selvom jeg gerne vil plædere for, at vi frem for alt husker at spise på en måde, der optimerer kroppens collagen. Dvs. antiinflammatorisk kost, som er overvejende plantebaseret samt gerne moderat med de animalske kilder, især fisk og anden havføde, der optimerer collagenindtaget.

Hvordan spiser du dig til collagen?
Fiskeretter er strålende collagen-kilder. Er du interesseret heri, præsenterer jeg i bogen ”Collagen – Sund, stærk og smertefri” en lang række lækre opskrifter, bl.a. på helstegt rødspætte og ovndampet pighvar. Skal det gå hurtigt, så nyd små sardiner med skind og ben fra dåse, og få en masse omega-3 med i købet.

Kylling er også et godt valg. Især kyllingelår og kyllingevinger med både knogler, brusk og skind og dermed masser af collagen. Sprødstegt kyllingeskind giver en masse collagen. Og selvfølgelig hønsekødsuppe, der har simret længe og udvundet collagen fra bindevæv, sener, brusk og knogler.

[62]

 

Collagenets mange evner
Overordnet set har vi et velfunderet håb om, at collagen kan opbygge og vedligeholde ledbrusk, sener, knogler og andre bindevævsstrukturer i kroppen. Hermed bidrager det til at mindske smerter og besvær fra bevægeapparatet såsom gigtlidelser, overbelastning og hård træning, ligesom det kan forbedre restitution og muskelstyrke.

For så vidt angår huden tyder meget heldigvis på, at collagen kan hjælpe mange med problemer samt virke som antiageing. Drømmen om en fastere, glattere hud er en meget almindelig grund til at tage collagentilskud.

Collagenfibrene i dermis, læderhuden, har essentiel betydning for hudens struktur, modstandskraft og udseende. Akkurat som de elastiske fibre, de retikulære fibre (der også indeholder collagen) samt grundsubstansen, hvor fibre og celler er lejret. Med alderen falder collagenmængden i dermis, faktisk allerede fra ca. 30-årsalderen.

Forskningen gør os heldigvis hele tiden klogere og peger på en række virkningsmekanismer af collagentilskud:

– Kroppens egen collagenproduktionen i hudens fibroblaster stimuleres. Det har at gøre med, at aminosyren hydroxyprolin, som er meget karakteristisk for collagen, efter optagelsen hurtigt sanses af læderhudens collagenproducerende celler, som så sætter sit eget produktionsapparat i sving.

– Collagen får hudcellerne til at danne mere hyaluronsyre i grundsubstansen, som holder på hudens fugt. Studier peger på, at huden opbygger ny fugt og dermed reelt bliver genopbygget og fornyet indefra.

– Collagen bremser en gruppe overaktive matrix-metallo-proteinase-enzymer, MMP, der ellers er tilbøjelige til at splitte hudens eget collagen ad. Den destruktive proces kaldes fragmentering og fremmer aldringen. I en afprøvning kunne collagentilskud i 12 uger reducere fragmenteringen med 31% i læderhuden på underarmen, målt med ultralyd, og collagentætheden i huden steg derfor med 9%. Disse forbedringer var tydelige allerede efter fire uger.

[63]
Fra bogen: Collagen – Stærk, sund og smertefri. Politikens Forlag. Foto: wichmann+bendtsen

Ny metaanalyse om collagen og huden
For nylig har fagtidsskriftet International Journal of Dermatology publiceret, hvad jeg selv opfatter som et vigtigt videnskabeligt bidrag til vores viden om collagen og hud. Nemlig en metaanalyse, der sammenfatter data fra 19 kliniske studier*. I alt 1.125 deltagere i alderen 20-70 år (95% er kvinder) indgår i analysen, som enten har taget collagentilskud (hydrolyserede collagenpeptider) eller placebopulver. Metaanalyser giver en højere statistisk sikkerhed. Her er de væsentligste konklusioner i punktform:

– Hovedkonklusion: Collagentilskud kan forbedre fugt og elasticitet, øge tætheden i dermis, og mindske rynker i ansigtet.

– Tilskud på 2,5 gram collagen om dagen i 90 dage kan være nok til at opnå gavnlig virkning på huden.

– Der er typisk gavnlig virkning 60-90 dage efter start på tilskud.

– Effekten holder sig op til 30 dage efter, at man ophører med at tage tilskud.

– Den positive effekt observeres bedst på hudområder, som er belastet udefra af fx UV-lys og luftforurening.

– Collagentilskud kan forbedre huden uanset kilde. Der er altså virkning af collagen fra både fisk (marin), svin, kvæg og kylling.

– Både produkter med type I og II collagen har positive effekter i huden. Det er altså ikke sådan, at tilskuddet nødvendigvis skal indeholde type II, som der biologisk er mest af i huden.

– Produkter, der kun indeholder collagen, altså uden andre næringsstoffer og ekstrakter, har demonstreret effekt i kliniske afprøvninger.

– Vitamin C og hyaluronsyre i produktet kan yderligere stimulere collagendannelsen.

– Der er ikke rapporteret betydende bivirkninger i studierne.

– Der er stor kvalitetsforskel (heterogenitet) mellem de enkelte afprøvninger. Nogle er gode, andre er ringe.

Metaanalysen bekræfter, at der er reel effekt af collagen på de parametre i huden, som vi gerne vil styrke og forbedre. Selv en lav dosis på 2,5 gram/dag virker, dvs. en lavere dosis end vi typisk anvender ved smerter, seneskader og andre problemer i bevægeapparatet. Jeg mener dog, at en dosis på 5 gram/dag har større virkning og anbefaler selv denne mængde til mine klienter. Desuden bør vi lægge mærke til, at collagen virker uanset, hvilken type og hvilken animalsk kilde det stammer fra.

[64]
Fra bogen: Collagen – Stærk, sund og smertefri. Politikens Forlag. Foto: wichmann+bendtsen

Et kig ind i kroppen
Collagen er et såkaldt strukturelt protein, som opbygger kroppen og udgør 1/3 af alle kroppens proteiner, især i bindevæv. Det opbygges af 1.400 aminosyrer sat sammen som perler på en snor til en alfakæde. Tre alfakæder snos sammen til et collagenmolekyle, som igen samles til fibriller og større fibre. Snoningen skaber, akkurat som i et reb, den store trækstyrke.

Aminosyresammensætningen er usædvanlig, fordi aminosyren hydroxyprolin indgår. Den findes kun i collagen, ikke i andre af kroppens proteiner. Dannelsen af hydroxyprolin kræver tilstedeværelse af vitamin C, og mangel på vitaminet fører til sygdommen skørbug. Denne forbindelse til vitamin C forklarer, hvorfor mange produkter er tilsat vitamin C eller vitamin C-rige planteekstrakter.

Der findes mindst 29 forskellige collagen-typer i kroppen, men det har ikke den store betydning for os, når man taler tilskud. For collagen i tilskud er dels hydrolyseret (spaltet) på forhånd, og ellers sker det i fordøjelsesprocessen. Så dannes der især dipeptider og tripeptider, som er ganske korte collagenfragmenter. Denne spaltning forklarer faktisk, hvorfor det er ligegyldigt for effekten, hvilket dyr collagenet udvindes fra. Det hele spaltes nemlig sønder og sammen.

Bemærk at spaltningen ikke sker til enkelte aminosyrer, men i højere grad til de små dipeptider og tripeptider. De har i sig selv biologisk aktivitet og kan fx aktivere bindevævets fibroblaster til at danne collagen og hyaluronsyre. Det har også betydning for veganske produkter (se nedenfor).

Hvor i kroppen de små collagenpeptider ender efter optagelsen fra tarmkanalen kan man ikke afgøre på forhånd. Det er ikke målsøgende missiler, men kan påvirke hele kroppen. Alligevel tyder noget på, at såfremt kroppen har særlige behov – et gigtramt led eller en skadet hud – så kan vævet nærmest som en svamp tiltrække collagenpeptiderne og dermed få flere byggesten til selv at danne nyt collagen.

Vegansk collagen?
Lad mig slå fast: Collagen findes kun i dyreriget. Man kan ikke få collagen i plantemad. Man kan få de enkelte aminosyrer samt vitamin C til at danne hydroxyprolin, og så producerer veganeren selv collagen. Det går fint nok.

Men er man i en situation, hvor behovet er øget – smerter, hård træning, osteoporose, solskader, ældet hud, rygeransigt osv. – så har man som veganer et par muligheder for at booste sit collagen. Min erfaring er, at en hel del veganere i den situation godt kan affinde sig med at tage et collagenprodukt af marin oprindelse, altså fisk. De fleste er veganere af samvittighedsmæssige, klimamæssige og dyreetiske årsager. Da er fisk alligevel bedre end okse, hvis du kan følge mig. Jeg har mange i sundhedsforløb, som vælger et marint produkt i en periode.

En anden mulighed er såkaldt veganske collagenprodukter, hvilket er en tilsnigelse, men dækker over, at alle aminosyrerne er til stede. Det er langt bedre end ingenting, men husk stadigvæk på, at de små collagenfragmenter dannet ved nedbrydningen af animalsk collagen (dipeptider og tripeptider) har en selvstændig biologisk effekt, som man går glip af med et rent vegansk aminosyreprodukt.

Du kan også møde såkaldte boostere, der indeholder planteekstrakter og vitaminer i håb om at accelerere kroppens egen collagenproduktion. Selvfølgelig en mulighed, men ikke en erstatning for et rigtigt collagentilskud.

Fremover vil vi nok se produkter med collagen udvundet fra mikroorganismer eller planter, som er blevet genmodificeret. Det er der sundhedsmæssigt intet galt med, men mit bud er, at hvis har samvittighedskvaler over animalske produkter, så er genmodificerede mikroorganismer, GMO, næppe heller sagen.

*) Reference: Effects of hydrolyzed collagen supplementation on skin aging: a systematic review and meta-analysis. Int J Dermatol 2021;60(12):1449-1461

 

***