- Fagbladet Kosmetik - https://fagbladetkosmetik.dk/ -

E-handelsanalysen for 1. halvår 2026

Selvom Zalando holder fast i førstepladsen blandt danskernes mest benyttede netbutikker, byder toplisten på godt nyt for dansk e-handel. Det fortæller Dansk Erhverv i den netop offentliggjorte e-handelsanalyse for årets første halvår.

 

Det er dog ikke kun Zalando, der kan glæde sig over listen. Både Matas og nemlig.com vokser og styrker deres placeringer i toppen. Samtidig kan den danske e-handelsbranche glæde sig over, at Temu er gået en smule tilbage fra 2,9 til 2,7%. Det skyldes formentlig den lave NPS (Net Promoter Score – en måleenhed for kundeloyalitet) på 4. Til sammenligning har Matas en NPS på 54.

 

[1]
Kilde: Dansk Erhverv

 

Analysen er gennemført før 1. juli, hvor EU indførte told på småpakker fra tredjelande. Derfor bliver det interessant at se ved næste halvårsanalyse, hvordan nethandlen med tredjelande, som fx Temu, klarer sig efter den nye told. Tolden er indført for at skabe en sund konkurrence på lige vilkår med parter både inden for og uden for EU.

 

Kilde: Dansk Erhverv

 

***