Når kærlighed bliver til kontrol

BOGANMELDELSE

…Det er titlen på Philip Lundsgaards nye bog. En personlig og ærlig fortælling om at blive nedbrudt og miste sig selv i et kærlighedsforhold – set fra en mands perspektiv.

Han var forblændet og forelsket, men efter et fem år langt forhold til hende, han troede var kvinden i hans liv, endte Philip Lundsgaard hos en psykolog, da forholdet brast for sidste gang. Psykologen anbefalede ham at skrive sine tanker og følelser ned. Det gjorde han, og det tog mere og mere form af kapitler i en bog, og han besluttede derfor at udgive denne bog. Dels for at bearbejde det skete og heale sig selv og dels i håb om, at fortællingen kan hjælpe andre, der står i en lignende situation.

Det starter så smukt med en stormende forelskelse en sommerdag i Rungsted Havn, hvor Philip har sin restaurant. Sommerforelskelsen udvikler sig til et kærlighedsforhold, men det er ikke uden komplikationer. Den rent praktiske udfordring er, at Sofie (ikke kvindens rigtige navn, men det bliver hun kaldt i bogen) bor i USA, og Philip bor og arbejder i Danmark. Det kan dog overkommes i en lang periode med hyppig rejseaktivitet.

Den mere alvorlige udfordring er, at det hurtigt viser sig at være et push-/pull-forhold, hvor Sofie trækker ham til sig og skubber ham væk igen, når han kommer for tæt på. Alle, der har prøvet et sådant forhold, ved, hvor opslidende det er. Altid fyldt med tvivl og usikkerhed, men det er samtidig dramaet, der fastholder tiltrækningen, og håbet om, at det bliver bedre, der gør, at det kan stå på i årevis. Sofie afslutter, eller truer med at afslutte, forholdet mange gange, og for hver gang slår Philip flere og flere knuder på sig selv for at bevare den gode stemning. Det er det, han mener med at miste sig selv i forholdet.

^[1]

Philip fortæller om starten af forholdet, at han blev love bombet af Sofie, og han var blown away. ”Jeg vil elske dig for altid, Philip. Du skal være min forever,” sagde Sofie. Han fik så meget opmærksomhed, gaver og komplimenter, som han aldrig havde prøvet før, og han levede i en lykkerus. Lige indtil… Bum, så slår hun om i humør og attitude. Og det sker hyppigere og hyppigere, men hver gang er alt pludselig glemt igen, og hun bliver den søde og forførende Sofie. Philip bliver mere og mere forvirret, begynder at undskylde for ting, han ikke har gjort, og prøver at føje hende i alle hendes pludselige indfald og push-/pull-opførsel, hvor hun det ene øjeblik vil lave alt sammen med Philip og det næste øjeblik har brug for sit space og ikke vil se ham.

De lægger planer for fremtiden, drømmer om rejser, og Sofie vil flytte hjem til Danmark. Og næste øjeblik vil hun ikke se Philip mere, indtil hun igen har lyst til at se ham. Manden bliver mere og mere forvirret og føler sig brugt og nedbrudt. Men håbet om et kærligt forhold genopstår hele tiden, fordi hun kan være noget så sød og kærlig, og så er alt glemt – lige indtil næste gang.

I bogen hører vi om begreber som gaslighting og breadcrumbing. Sidstnævnte er et begreb, der beskriver, hvordan et menneske giver dig små krummer af kærlighed, opmærksomhed eller nærhed – lige nok til, at du bliver hængende, men aldrig nok til, at du føler dig tryg og elsket. Philip skriver i bogen:

”Når partneren kan mærke, at man er ved at trække sig, er blevet ked af det eller måske har fået nok, kommer der pludselig små glimt af varme. Et kompliment. Et kram. En sød besked. Lige nok til, at håbet vender tilbage. Så sidder man der, som en hundehvalp, der bare venter på den næste lille godbid.

Det lyder sikkert voldsomt, men når man står midt i det, opdager man det ikke. Tværtimod. Man bliver afhængig af de små øjeblikke, hvor den person, man forelskede sig i, pludselig dukker op på ny.

Problemet er bare, at de øjeblikke bliver sjældnere og sjældnere. Man begynder derfor at jagte dem. Jagter følelsen fra starten af forholdet. Jagter nærheden og bekræftelsen. Uden at man opdager det, kommer hele forholdet til at handle om at forsøge at få de små krummer af kærlighed tilbage.”

Om gaslighting skriver Philip:

”Hun fik mig til at tvivle på min egen virkelighed og sørgede for, at jeg stod tilbage med følelsen af at være den besværlige, den forkerte.”

”Hun fik mig til at tvivle på mig selv, min hukommelse og mine reaktioner. Det var dér, jeg for alvor lærte, hvor stærkt gaslighting kan føles.”

”Når jeg forsøgte at forklare min side af en sag, kom jeg alligevel til at stå som skurken i hendes fortælling. Det var som om hun havde et helt katalog af måder at vende alt på hovedet, og hun brugte dem uden tøven. Det var også altid hendes veninder, der var galt på den, det var søsteren og så moren, som havde svigtet Sofie som barn. Det var i hvert fald Sofies historie. Hendes søsters var en anden, og moren havde elsket Sofie, og de havde haft det godt sammen.”

Kontrol
Der var en stor grad af kontrol i Sofies opførsel over for Philip. Han blev efterhånden mere bevidst om det, men kunne ikke gøre noget ved det, for han levede i håbet om, at alt blev bedre igen:

”Selv om vi ikke længere delte seng, og selv om der kom alle de uskrevne regler om, hvad jeg måtte og ikke måtte, valgte jeg at acceptere det. Det gjorde jeg, fordi jeg elskede Sofie helt ind i knoglerne, og det krævede meget at rokke ved den følelse. Jeg forsøgte at finde en form for ro i det uforudsigelige og blev ved med at fortælle mig selv, at det nok bare var en fase, at vi nok skulle finde tilbage til det, det hele startede med.”

Hun afsluttede forholdet fire-fem gange, og Philip fortæller:

”Det blev nærmest et mønster, der gentog sig: vrede, afvisning, separation – og så forsoning. Om og om igen. Den smerte, jeg fik hver eneste gang, var også med til at nedbryde mig, for der var jeg på vej hen: til totalt nedbrud.”

Det hele ender med et definitivt brud, og Philip går ned med flaget. Han har heldigvis et netværk og en familie – og også en psykolog – som griber ham, ellers var han endt på en galeanstalt, skriver han.

Noget af det svære ved bruddet er, at han aldrig får en reel forklaring, aldrig får en afsluttende samtale, så han kan forstå, hvad der egentlig er sket:

”Det handler om kontrol, og det var præcis det, Sofie gjorde. Kontrollerede det, der skete., Hun gik uden en reel samtale, uden et ærligt farvel, uden at give mig muligheden for at forstå, hvad der var foregået.”

”For en som Sofie, og mennesker med samme narcissistiske træk, handler det om magt. Ved at nægte afslutningen og samtalen, fastholder de kontrollen. De lader dig blive i smerten, så du fortsat kredser om dem, og du sidder tilbage og analyserer hvert ord, hvert blik og hver handling, mens de for længst er videre. Det er ikke en tilfældighed. Det er en strategi.”

^[2]

Der skal to til tango
I slutningen af bogen efterrationaliserer Philip og erkender også, at de i bund og grund ikke passede sammen. Han er den åbne og følsomme type, og det er Sofie ikke. Hun ejer ikke empati, og hun kan ikke være i et ærligt og sårbart forhold.

”I dag ved jeg godt, at det aldrig handlede om mig. Det handlede om Sofies manglende evne til at møde et andet menneske ærligt og sårbart. Sofie havde brug for at styre fortællingen. Hun ville bestemme, hvornår noget begyndte, og hvornår noget sluttede. Hun ønskede at forlade forholdet på en måde, hvor jeg sad tilbage med tvivlen og skylden, mens hun kunne gå derfra som offeret, der blev ”kvalt” af min kærlighed. Hun slap for at se sin egen del i, hvorfor vi endte der, hvor vi gjorde. For hende var det nemmere at flygte end at tage ansvar. For mig var det som at miste fodfæste i et jordskælv. At forlade nogen uden et ord, uden at give dem muligheden for at forstå og bevare værdigheden er ikke bare uempatisk. Det er grusomt.”

Philip fortæller med selvindsigt, at han også havde sine fejl, og konkluderer, at de aldrig ville blive gode for hinanden:

”Hun sagde, at hun gik på æggeskaller i forhold til mig. At jeg også var svær. Måske havde hun ret i noget af det. Når man først er blevet bange for hinandens reaktioner, er alt farvet af frygt. Men forskellen er, at jeg stadig kæmpede for os. Jeg ville det. Hun sagde, at hun også ville, men viste det ikke, og jeg blev langsomt reduceret til en kalenderpost, en mulighed, ikke en prioritet.

Jeg følte mig aldrig tryg i forholdet, hvilket nok var det værste. Jeg følte mig uvelkommen i hendes liv. Som om jeg hele tiden stod i vejen for noget, hun hellere ville. Men jeg klamrede mig til håbet og blev.”

At forstå manipulationen er begyndelsen på Philips helingsproces, og den er han nu så langt i, at han har kunnet skrive denne bog.

Bogen er skrevet af den ene part i et forhold mellem to, og der vil altid være to sider af en sag. Det klæder bogen, at Philip også kigger indad samt hæver sig op og ser det hele lidt på afstand. Der bliver talt om tilknytningsmønstre og evnen til at elske andre end sig selv. Der bliver talt om narcissisme, psykisk vold og dyssocial personlighedsforstyrrelse. Og der bliver talt om mangel på empati og andre røde flag. Der er masser af læring i bogen, hvis man vil bevæge sig igennem datinglivet uden at få sådanne knubs, som Philip har fået.

Bogen giver også anledning til at overveje, om to mennesker overhovedet passer sammen, hvis forholdet er så vanskeligt og opslidende. Hvis man kan lære at blive opmærksom på alle de små tegn på, at man overskrider sine egne grænser og dermed mister sig selv i et forhold for at holde på den anden person, så har bogen opnået et vigtigt formål, som mange mennesker kan lære noget af.

Hvorfor blev han?
Han blev, fordi han håbede og håbede på, at det blev bedre – og fordi han var bange for at miste. Han levede i en form for konstant alarmberedskab og med den type knude i maven, der aldrig helt forsvinder. Han kunne ikke tage skridtet til at afslutte forholdet, fordi han naivt gennem fem år håbede og troede på, at alt ville blive bedre. Men det blev det ikke. Han blev slidt op, og i dag er han klogere.

At være igennem sådan et forhold indeholder også en masse læring – både om sig selv og om at være i forhold til et andet menneske. Bogen bærer tydeligt præg af, at Philip har arbejdet meget med sig selv, og de erkendelser han er kommet frem til, deler han ud af i bogen.

Heldigvis er Philip Lundsgaard kommet videre og er et godt sted i sit liv nu. Han har forsøgt sig med dating, men var egentlig ikke klar, før han fik bearbejdet hele forløbet bl.a. ved at skrive denne bog. Han har nu mødt en sød og empatisk kvinde. De mødtes til en fest og er sammen i dag i en roligt, stabilt og ægte kærligt forhold. Tillykke med kærligheden, Philip, og tak for at dele ud om dit opslidende ex-forhold.

Om bogen
Titel: ”Når Kærlighed Bliver Til Kontrol”
Forfatter: Philip Lundsgaard
Forlag: Momenta
Udgivelsesår: 2026
Sider: 222

***

Jeg har modtaget et anmeldereksemplar af bogen fra forlaget.