- Fagbladet Kosmetik - https://fagbladetkosmetik.dk/ -

Silhuet Light – del 2

 

Det er nu 3½ uge siden, at jeg startede på forløbet, hvor jeg tester CryoVitals Silhuet Light-behandling. Det føles godt – jeg kender ikke mine tal for vægt, fedtfordeling, muskler osv. endnu, men jeg føler mig opstrammet og godt tilpas i min krop.

Hvad gør det røde lys?
Behandlingen anvender flere typer lysfrekvenser, som både arbejder i det øverste fedtlag og hjælper kroppen med at frigive fedtsyrer fra fedtcellerne og samtidig hjælper lymfesystemet med at transportere overskydende væske og ophobede affaldsstoffer væk.

[1]
Silhuet-lyset er klart til mig.

Energien fra det røde lys absorberes i de overfladiske vævslag og kan:

  1. Øge mikrocirkulationen (små blodkar og væskeflow i vævet)
  2. Støtte vævets drænage ved at gøre transporten af væske og affaldsstoffer mere ”flydende”
  3. Aktivere cellernes energiomsætning, så vævet arbejder mere effektivt med reparation, transport og udskillelse.

 

Til at understøtte behandlingen anbefaler CryoVital at arbejde med bindevævet samtidig, så der kommer ordentligt flow. Det gør jeg ved at benytte CryoVitals BodyRoll-maskine undervejs i forløbet.

 

[2]

 

BodyRoll deluxe
Jeg er så gammel, at jeg kan huske tilbage til 80’ernes fitness-centre, hvor der ofte stod en bodyroller, man kunne benytte til de ømme muskler og bindevæv efter træning. Den slags ”selvmedicinering” har ikke været at finde i fitnesscentrene i mange år. Men nu benytter jeg gladelig CryoVitals BodyRoll, og jeg nyder den.

BodyRoll er en velgennemprøvet massageform, der fremskynder restitutionsprocessen, behandler cellulite og kan give en smidig hud. CryoVitals BodyRoll er en deluxe-udgave, hvor der er tilføjet infrarødt lys, så fedtforbrændingen også igangsættes, og affaldsstoffer udskilles.

BodyRoll nedbryder rent mekanisk fedtvæv og kan hjælpe med at blødgøre hårdt fedt, der kan drille ved et ønske om vægttab. Behandlingen øger blodtilførslen og fjerner ophobede affaldsstoffer og væske. Resultatet er hurtigere restitution og mindre hævelse.

Jeg har det bare så godt i min krop, når jeg har tilbragt en times tid med rødt silhuet-lys og en gang bodyroll hos CryoVital.

Se også min første artikel om forløbet her. [3]

 

***

 

Jeg er inviteret af CryoVital til at teste forløbet.