- Fagbladet Kosmetik - https://fagbladetkosmetik.dk -

10 hotte beauty trends i 2020’erne. #5

I dag er vi kommet til trend nr. 5 i føljetonen om 10 beauty trends i 2020’erne.

Trend nr. 5: Veganerhensyn
I 2040 spiser kun 40% af den globale befolkning kød, ifølge The Vegan Society. Antallet af vegetarer og veganere stiger og stiger. Især blandt de unge. Og hvorfor? Det er af hensyn til klima og miljø og/eller af dyreetiske hensyn. I tredje række kommer hensynet til egen sundhed.

Det er en livsstil. Et valg. Og det smitter også af på valget af skønhedsprodukter. Flere og flere producenter anpriser deres skønhedsprodukter som veganske. Og det ses også i kosttilskudsverdenen. Nye versioner af kosttilskud målrettes veganere, som i øvrigt også skal tænke på ekstra tilskud af visse vitaminer og mineraler, som de ikke får gennem den veganske kost.

Eksempel 1 – Veganerhensyn i hudplejen: Det engelske hudplejemærke, REN Clean Skincare, har en lang række veganske produkter i sortimentet, hvilket går godt i spænd med deres kernekundes filosofi og livsstil, eksempelvis Ready Steady Glow Daily AHA Tonic.

Eksempel 2 – Veganerhensyn i kosttilskud: Veganere har brug for omega-3, men spiser ikke fisk eller fiskeolietilskud. Derfor lanceres nu et voksende antal produkter med omega-3 tilskud baseret på alger. Fx har DFI lanceret en olie med højt indhold af DHA fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp.

Læs mere om trenden her:

Se Anne Absalonsens artikel fra Fagbladet Kosmetik her:
Vegan som bare faen [1]

Læs Helle Forums artikel fra Fagbladet Kosmetik her:
Hårets nye vækstfaktor [2]