Strålende øjne

Efter at jeg i fredags var til lancering af Amazing Spaces nye Pro-Eye Elixir, har jeg brugt øjenelixiren med stor fornøjelse. Produkterne i PRO:LAB-serien er udviklet i et samarbejde mellem overlæge i plastikkirurgi Louise Vennegaard Mielke fra Aleris-Hamlet og stifter af Amazing Space, Laura Bonné, og det er højaktiv hudpleje med stor effekt.

Øjenelixiren er formuleret med bl.a. EGF-peptider, der virker udglattende på fine linjer og rynker, og med arnica, som modvirker poser under øjnene og mørke rande. Herudover indgår bl.a. bakuchiol, squalene, rød alge, aloe vera, agurk og grøn alge, og så er formlen beriget med tre typer hyaluronsyre for at booste fugtniveauet i huden. Oven i alle disse lækkerier er tilsat perleessens, som har en smuk og illuminerende effekt, der giver udstråling omkring øjnene.

Er det en øjencreme?
Produktet hedder Eye Elixir, og det har en ret flydende konsistens. Typisk ville jeg kalde et produkt med denne konsistens et serum, som påføres før en creme. Men Amazing Space har valgt at kalde produktet elixir, og det er så potent, at det kan bruges alene som øjencreme. Men har man brug for ekstra pleje af øjenområdet, kan det også bruges som et serum under øjencremen. Så det har altså flere anvendelsesmuligheder, alt efter hvad man har behov for.

Her i vintertiden giver jeg øjenområdet ekstra pleje, så personligt bruger jeg elixiren som serum under øjencreme og synes, at det er rart at vide, at huden får ekstra pleje i det kolde vejr.

 

Stifter af Amazing Space, Laura Bonné.

 

 

***

 

Produktet har jeg modtaget til test sammen med en pressemeddelelse.

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce