ZENZ – nu også med hudpleje

ZENZ er kendt dels for sine hårpleje- og stylingprodukter og dels for kæden af grønne frisørsaloner, som blev grundlagt i 1999 af Anne-Sophie Skjødt Villumsen. Hårprodukterne blev lanceret i 2010 ud fra et ønske om at skabe svanemærkede skønhedsprodukter baseret på naturlige og certificeret økologiske ingredienser.

Nu har ZENZ taget endnu et stort skridt og lanceret en hudplejeserie, der ud over at bidrage til en sund hud også understøtter en bæredygtig livsstil. Produkterne er Svanemærket, AllergyCertified, Ecocert COSMOS Organic og Vegan certificeret, og emballagen er af genanvendt plast.

ZENZ Natural Skincare-serien består af produkter til ansigt og krop, med og uden duft, til alle hudtyper og hele familien, og omfatter cremer, serum, rens, ansigtsmaske, lip balm og deodoranter.

I øjeblikket bruger jeg disse tre produkter med stor fornøjelse:

Pure Eye Cream, en øjencreme der nærer, giver et boost af fugt og vitalitet og udvisker mørke rande og linjer under øjnene takket være ingredienser som jojobaolie, aloe vera, abrikoskerneolie og hyaluronsyre.

Lotus Body Butter, som er en nærende og vitaminrig creme til kroppen baseret på sheasmør, aloe vera og avocadoolie. Cremen plejer, nærer og beskytter huden. Duften af lotublomst og pæretræblade er delikat og hverken for meget eller for lidt – meget passende til en kropscreme.

Deodorant Pure, en allergivenlig, naturlig og skånsom deodorant baseret på aloe vera og glycerin. Aluminiumsfri og specielt god til sensitiv hud.

Tillykke til ZENZ med den nye lancering af hele ansigts- og kropsplejeserien. Den lover godt!

ZENZ gennem tiden

1999: Åbning af den første ZENZ-salon

2005: Anne-Sophie er med til at stifte saloncertificeringen Grøn Salon

2007: Jørgen Skjødt indtræder som partner – både i virksomheden og privat

2010: Lancering af ZENZ Organic Products

2025: Lancering af ZENZ hudpleje

I dag er ZENZ en global virksomhed, til stede i mere end 20 lande med både egne og franchisesaloner samt en produktserie, der er tilgængelig verden over.

 

***

 

Produkterne har jeg modtaget til test sammen med en pressemeddelelse. 

 

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce