Find den blush, der passer perfekt til dig

Reklame

Blush-kategorien har set enorm vækst det seneste års tid verden over. Og hvis ikke du allerede har en god blush i din toiletpung, så er det måske på tide at få det.

En god blush hjælper dig til at få et frisk og naturligt udseende med smuk glød og varme, og samtidig kan den hjælpe til at fremhæve ønskede ansigtstræk. Blush eller rouge – det er det samme, bare med et engelsk ord eller et fransk ord. Og blush fås i forskellige konsistenser, typisk pudder, creme eller flydende blush.

Når du skal vælge blush, er det vigtigt at matche farven i produktet til din egen hudfarve. Derved opnår du det mest naturlige resultat.

Så hvordan vælger du en blush, der er perfekt til dig? Få gode råd her:

Hvilken type blush?

Som udgangspunkt er der tre vigtige underkategorier at vælge mellem, nemlig pudderblush, cremet blush og flydende blush. De har hver deres fordele og ulemper og kan være mere eller mindre egnede til din hudtype og det look, du ønsker at opnå.

Pudder
Pudderblush er det klassiske valg, der er velegnet til både fedtet og kombineret hud. Pudderet hjælper nemlig med at minimere laget af olie på huden, og gør altså huden mindre skinnende. Samtidig kan pudderet nemt lægges på i flere lag, hvilket giver mulighed for at opbygge, hvor kraftig en farve du ønsker i dit look.

Pudderblush påføres bedst med en stor og blød børste. Start med at påføre produktet på den rundeste og mest fyldige del af kinden og blend derefter opad mod tindingerne for at løfte dit look yderligere.

Creme
Cremet blush giver et mere naturligt og frisk udtryk og er samtidig god til at fugte huden. Denne type blush er derfor velegnet til personer med tør hud, eller dem der ønsker et mere underspillet udtryk, der føles behageligt hele dagen.

En cremet blush kan påføres med fingrene eller en svamp for gode resultater. Det anbefales at starte med at duppe produktet på kindbenene og derefter arbejde stille og roligt udad for det mest naturlige udseende.

 

 

Flydende
Flydende blush er en nyere opfindelse og har fordelene fra de to andre typer. Man opnår lang holdbarhed samtidig med en smuk og naturlig glød. Det er også muligt at blende produktet for at skabe et mere diskret eller mere intensivt udtryk. Dog er det en smule sværere at påføre til at starte med og kræver lidt mere øvelse.

Når du skal påføre flydende blush, er det en god idé at starte med en lille mængde og så hurtigt blende ud i naturlige bevægelser med dine fingre eller en mindre børste. Husk at denne type blush tørrer hurtigere ud end de andre, så ved at bruge små mængder kan du bedre styre dit resultat.

Hvilken farve blush?

Når du har valgt typen af blush, er det næste trin at finde frem til en farve, der passer godt til din hudtone. Det kan kræve lidt eksperimenteren at finde den helt rette farve. Dog er det ikke lige så vigtigt som ved foundation, pudder og lignende produkter, da blush jo netop skal skille sig lidt ud.

Selvom blush skal tilføje farve, liv og en smuk glød til ansigtet, er det stadigvæk en god idé at vælge en nuance, der komplementerer din hudtone for at opnå det bedste resultat. Jo lysere din hudfarve er, jo lysere blush bør du vælge. Og omvendt jo mørkere hudfarve desto mørkere blush for et naturligt look.

Uanset hvilken type blush du vælger, vil du kunne opnå et naturligt og smukt udtryk, der fremhæver dine ansigtstræk og giver lidt ekstra kulør. Der findes mange forskellige looks at eksperimentere med, så bare gå i gang med at lege og prøve dig frem. Blushen er prikken over i’et i din makeup.

 

 

 

***

 

 

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce