Hvis du vil høre noget om det danske kosmetikmarked, naturlige skønhedsprodukter, trends og fremtidsforventninger, så lyt gerne til dette afsnit af podcasten Natural Beauty Podcast, hvor Satu Mäkinen interviwer mig om disse emner og meget mere.
Jeg er stolt over at kunne bidrage til den seriøse og altid spændende podcast Natural Beauty Podcast, som udgives af folkene bag European Natural Beauty Awards. Awardens grundlægger Satu Mäkinen inviterede mig tidligere på året til at lave et afsnit i deres podcast-serie, hvor vi kommer vidt omkring i en snak om det danske beauty-marked.
Vi taler bl.a. om den danske kosmetikbranches udvikling gennem årene, om Danish Beauty Award, om det danske kosmetikmarked generelt og om markedet for naturlige skønhedsprodukter i Danmark. Satu spørger mig også om, hvad de danske forbrugere går efter, når de shopper natural beauty products, og vi taler om skønhedstrends på det danske beautymarked, om lokale danske mærker, der skyder op, og om forventningerne til markedets fremtid. Sidst men ikke mindst taler vi om, hvordan udenlandske mærker skal forholde sig, hvis de ønsker at komme ind på det danske kosmetikmarked.
Du kan finde podcasten, der hvor du plejer at lytte til dine podcasts. Du kan også klikke på linket herunder og komme direkte ind på den i Spotify:
https://open.spotify.com/episode/4ajy51MIKkNgRmz0A8Cxmo?si=c4268f761b6e49f0
Om European Natural Beauty Awards
ENBA blev stiftet i 2020 af Satu Mäkinen. Awarden startede som en nordisk award, men er siden vokset til en europæisk award, der hylder naturlige beautyprodukter og personligheder i den europæiske kosmetikbranche. Branchefolk og medier fra over 35 lande bidrager til og støtter op om awarden.
I 2024 blev awarden afholdt i forbindelse med afholdelsen af Natural Beauty Show-messen i Stockholm.
I 2025 afholdes awarden i Paris i forbindelse med Paris Fashion Week 2025 i september.
***