Natural Produts Scandinavia og Nordic Organic Food Fair er tilsammen Nordens største fagmesser for naturlige og økologiske produkter, og de afholdes i år den 14.-15. november i MalmöMässan i Malmø. Der forventes flere end 5.000 besøgende, herunder indkøbschefer og branchefolk inden for bl.a. personlig pleje, skønhed og økologiske føde- og drikkevarer.

“Vi er begejstrede over igen at bringe Natural Products Scandinavia og Nordic Organic Food Fair til MalmöMessan til november, og mens denne vidunderlige branche vokser år efter år, kan vi love, at fagmessen i 2018 vil være større og bedre end nogensinde før,” kommenterer event director Fiona Allen og fortsætter: “Vi har nye udstillere, nye præsentationsområder og spændende nye regioner, herunder nogle af de mest innovative producenter og leverandører, der arbejder inden for det naturlige og økologiske marked i dag. Mange vælger kun at besøge denne ene messe, så vi kan med sikkerhed sige, at enhver produktnyhed, som vores besøgende har behov for at kende, vil være til stede på denne messe.”

I år udvides messen med 100 flere leverandører, så der kommer 500 udstillere og to nye præsentationsområder, hvilket gør 2018-messen større end nogensinde. Økologisk Landsforening Danmark har en stand med økologiske varer, og der vil også være udstillere fra bl.a. Sydkorea og Kina.

Messens tre scener vil præsentere inspirerende ekspertviden, casestudier og debatter om emner og udfordringer, som industrien står over for i dag inden for bl.a. wellness og helsetrends, certificering og mærkning, allergi og øko-sundhed.

Gratis tilmelding kan ske på www.naturalproductsscandinavia.com