Yin og Yang læber
Den kolde luft er hård ved læberne, synes jeg. Men nu har jeg lige modtaget en redning til mine læber: Karmameju har her i december lanceret to nye læbeprodukter: YIN Lip Balm og YANG Lip Treatment. Læbeduoen plejer læberne i hverdagen og giver SOS-pleje, når læberne er ekstra udsatte.

YIN Lip Balm fugter, beskytter og blødgør læberne og giver en naturlig gloss-effekt. Den indeholder bl.a. kollagenboostende mikroalge-olie, der styrker huden på læberne, og den har en mild smag af (fødevaregodkendt) mynte.

YANG Lip Treatment er en reparerende SOS-læbepleje, der genopbygger tørre, sprukne og udsatte læber, takket være ingredienser som bl.a. fugtboostende glycoin fra spirulina og ørkenplante, antiinflammatoriske mikroalger samt fugtgivende hyaluronsyre. Den anvendes enten i et tykt lag som en læbemaske eller i et tyndt lag som læbepleje – og den har en mild smag af (fødevaregodkendt) pebermynte.

De to produkter kan anvendes hver for sig, men komplimenterer også hinanden, når der er brug for ekstra fugt til læberne.

Duoen kommer i 100% biobaserede tuber, applikatorer og låg i genanvendelig plast fra sukkerrør.

Bonus-info:
Yin og Yang-produkterne er navngivet efter den kinesiske filosofi, der symboliserer balancen mellem to modsatte men forbundne energier.

Lækre læber her i vinter – ja tak!

 

***

 

Produkterne har jeg fået tilsendt sammen med en pressemeddelelse.

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce