Spa-nyt

Min favorit denne uge er den skønne oplevelse, jeg havde forleden dag, da jeg deltog i en spændende ny spa-ceremoni kaldet Floating Sound Bath i den smukke pool hos Amazing Space på d’Angleterre.

Ceremonien er en sanserejse i flydende tilstand på vand til lyde og vibrationer fra tibetanske syngeskåle og healende instrumenter.

 

Vi flød rundt på store, bløde madrasser i poolen, mens sound healer Silvana Francia frembragte et behageligt lydtæppe kombineret med åndedrætsterapi, som sendte os i en rolig og meditativ tilstand.

 

 

Eventet markerede begyndelsen på et samarbejde mellem Amazing Spaces indehaver Laura Bonné og Silvana Francia fra Moksha Guidance, hvor Floating Sound Baths fremover bliver tilbudt som et særligt event på udvalgte aftener hos Amazing Space.

 

Oplevelsen var fuldstændigt afslappende og meget passende at lægge om aftenen, så man bagefter kunne trille hjem og direkte på hovedet i seng. Glæd dig, hvis du prøver det, for man sover virkelig godt bagefter.

 

Om Silvana Francias energiarbejde
Silvana Francia er grundlægger af Moksha Guidance. Hun er uddannet Sound Healer med specialisering i terapeutisk brug af tibetanske syngeskåle, gongs, tingsha, sea drums og frekvensbaseret energiarbejde, hvor lyd og vibration påvirker kroppens energisystem, mentale tilstand og stressrespons. Med energihealing skabes forbedringer i trivsel, fokus og indre balance, og blokeringer skabt af stress, traumer eller chok løsnes, så energiflowet kan vende tilbage til sin naturlige balance.

 

Laura Bonné, grundlægger og indehaver af Amazing Space

 

 

 

***

 

Jeg var inviteret til ceremonien af Amazing Space.

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce