Løft og volumen til vipperne
Hvis der er nogen, der er gode til at lave mascaraer, så er det Lancôme. I øjeblikket har jeg fornøjelsen af at teste den nye Lash Idôle Curl Goddess Mascara, og den har virkelig god effekt på vipperne.
For det første snor børsten sig med 40 grader og har et dobbelt mikro-reservoir, og det gør, at den når ind og dækker hver eneste vippe.
Formlen er udviklet til at holde i op til 30 timer uden at klumpe, drysse eller smitte af.
Lancômes Fast Setting Curl Complex sørger for, at vipperne løftes og får 1,5 gange mere buk og – skriver Lancôme i deres pressemeddelelse – 800% mere volumen i ét enkelt strøg. Det lyder jo helt fantastisk, og jeg skal ikke kunne sige, med hvor stor en procent mine vipper får volumen, men de ser absolut fyldigere ud, når jeg bruger Curl Goddess mascaraen.
Curl Goddess er nyeste skud på stammen i Lancômes Lash Idôle mascara-serie, og den er til dem, der ønsker buk og volumen til øjenvipperne. Og det er lige, hvad jeg har brug for – så det er p.t. min yndlingsmascara.
***
Produktet har jeg modtaget til test sammen med en pressemeddelelse.










