Velplejede negle som nyt statussymbol
I år har vi set en del lanceringer af negleplejeprodukter. Der er kommet ekstra fokus på velplejede negle, og det læste jeg for nylig et indlæg om skrevet af trendanalytiker Sofie Marie Vangsbjerg Mogensen, der beskrev, hvordan negletrenden i øjeblikket peger på korte og ”bare” negle som statussymbol. Det hænger sammen med quiet luxury, med longevity-bølgens fokus på det naturlige og ubehandlede og med en træthed af performativ vedligeholdelse. Sunde og velplejede negle uden lak er ikke gratis. De kræver søvn, bevægelse, sund kost og en hverdag med plads til at passe på sig selv. Det beskriver hun som ”Wealth = Health”.

Det er en interessant trend, synes jeg, og den er lige i tråd med et nyligt presseevent, jeg deltog i, hvor Depend Cosmetics satte fokus på neglepleje med en række nye produkter under sloganet: ”Plej dine negle, som du plejer din hud”. Negleplejeprodukterne i Depends O2-serie er udviklet til at rense, fugte, pleje, styrke og beskytte neglene – de samme rutiner, som vi anvender til ansigtet.

 

 

Jeg har stor glæde af at teste Depends negleplejeprodukter for tiden, og jeg vil især fremhæve disse:

Rengør/rens:

Exfoliating Cuticle Remover, der fjerner døde hudceller og rengør neglefladen i dybden.

 

Fugt/plej/styrk:

                              

Grape & Avocado Nail Oil er som en slags dagcreme til neglene. Danner en beskyttende barriere, styrker neglen og genopretter neglens fugtbalance. Fås i flaske med pipette eller den smarte lille tube med børste, som er lige til at have med i tasken.

Nail Boost Serum er som en natcreme til neglene. Plejende negleserum, der tilfører næring og fugt og styrker neglene.

 

Styrk/forstærk:

Instant Hero Strengthener hjælper med at genopbygge og styrke tynde og bløde negle.

 

Beskyt/giv glans:

Xtreme Grip Base & Ridgefiller, en base der giver maksimal vedhæftning, udjævner ujævnheder og beskytter mod misfarvninger.

Quick & Tough Top Coat, som maksimerer glans og holdbarhed i op til en uge. Danner en beskyttende fleksibel overflade og har indbygget UV-filter.

 

Der er flere produkter i Depends negleplejeserie, men dette er mine yndlingsprodukter, som jeg har stor glæde af for tiden, så mine negle kan signalere både health og wealth.

 

Negle-fakta
Neglen består af 100-115 lag. De mange tynde lag ligger oven på hinanden, og beskadigelse af lagene kan føre til flosning.

Vand gør neglen porøs. Neglen absorberer vand, og det kan gøre neglen porøs og skrøbelig.

Sæbe og shampoo udtørrer neglen, idet det fjerner fugt fra neglen, hvilket kan øge risikoen for, at neglen knækker.

Keratin dannes ved neglens rod og bidrager til stærkere negle på lang sigt, så det er vigtigt også at pleje neglebåndene.

Kilde: Depend Cosmetics

 

 

***

 

 

Produkterne har jeg modtaget til test sammen med en pressemeddelelse. 

 

Tags:
Annonce

Relaterede

Annonce
Annonce