Ugens favorit

Vi er gået fra anti-age til pro-age, og tak for det.

Det modsatte af anti (imod) er pro (for). Når det handler om skønhedsprodukter, der skal hjælpe os til at ”ældes med ynde”, har vi indtil nu oftest brugt ordet anti-age. Men nu hører vi mere og mere udtrykket pro-age, og det er jo noget mere positivt.

I stedet for at arbejde IMOD alderstegn, accepterer vi, at vi ældes, men vores skønhedsprodukter arbejder MED vores ældning og hjælper os til at få det bedste ud af de muligheder, vi har.

Derfor blev jeg glad, da jeg så navnet på Nilens Jords nye serie til voksen hud: PRO-AGE REPAIR. ”Skønhed handler om at se sund og frisk ud – uanset alder,” siger Nilens Jord i presseteksten.

Den nye hudplejeserie er baseret på det potente peptidkompleks Matrixyl™ 3000, der booster hudens kollagenproduktion, udglatter og opstrammer. Serien består af:

Multi-Correcting Day Cream med tre forskellige peptider, der tilsammen giver udstråling og velhydreret hud med færre linjer og rynker.

Multi-Correcting Eye Balm, der virker udglattende på linjer og rynker takket være iPeptide™, der reducerer træthedstegn, Meadowfoam, der fugter og Matrixyl™ 3000, der booster kollagenproduktionen og udglatter rynker.

Multi-Correcting Micro Capsule Serum med oliebaserede mikrokapsler, der brister, når serummet arbejdes ind og efterlader huden blød og fugtet. Indeholder blandt andet Argireline™ Peptide Solution C, der udglatter rynker og opstrammer huden.

Multi-Correcting Night Cream, en nærende natcreme, der stimulerer kollagenproduktionen, reducerer synligheden af rynker i dybde og længde, og endvidere indeholder sheasmør og kokosolie, der blødgør og beroliger huden.

Collagen Supplements giver en ekstra dimension til serien, idet kollagenkosttilskuddet arbejder indefra på at forbedre hudens elasticitet og reducere rynker. Tilskuddet indeholder også selen og zink, der bidrager til at vedligeholde normalt hår og negle.

 

Her er en serie, der består af præcis det, som vi har brug for i vores pro-age pleje af huden – og endda med synergieffekten ved, at vi arbejder både indefra og udefra med ingredienser, der er effektive og gode for huden. Og så er formlerne for resten med 92-96% ingredienser af naturlig oprindelse. Det er dansk, når det er bedst!

 

***

 

Produkterne har jeg fået tilsendt sammen med en pressemeddelelse.

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce