Det globale investeringsselskab KKR har erhvervet majoriteten i Coty Professional Beauty og Retail Hair til en anslået værdi af 4,3 milliarder dollars.

Frasalget af skønheds- og hårforretningen omfatter bl.a. Wella Professional, Clairol, OPI og ghd, som tilsammen kaldes ‘Wella’. Coty vil forinden overtagelsen udskille ‘Wella’ og dets portefølje af professionelle mærker i et selvstændigt selskab, hvor KKR erhverver en andel på 60%, og Coty beholder de resterende 40%.

Sylvie Moreau, præsident for Coty Professional Beauty, udtaler: “Vi er begejstrede for denne meddelelse. KKR er en af verdens fremtrædende investeringsselskaber med en eksemplarisk historie af værdiskabelse. Som markedsleder, med en af de stærkeste porteføljer af brands på det professionelle skønhedsmarked mener vi, at dette partnerskab åbner et nyt sæt muligheder for ‘Wella’, vores ansatte og vores brands.”

KKR er en pioner inden for den globale private equity-model med over 43 års erfaring med investeringer. Virksomheden har en lang historie med investeringer i anerkendte forbrugervirksomheder, herunder skønhedssektoren. Dens portefølje inkluderer 109 virksomheder med over 157 milliarder dollars i årlige indtægter og beskæftiger over 637.500 ansatte. Med et globalt fodaftryk på alle kontinenter og omfattende lokale netværk har KKR bevist deres evne til at støtte og udvikle globale virksomheder.

Johannes Huth, partner og leder af KKR EMEA, kommenterer: “Vi er glade for at danne dette partnerskab og investere i Coty og støtte virksomheden gennem denne periode med hidtil uset global usikkerhed og lade den fremstå som en stærkere og mere smidig forretning. Vi er også glade for at erhverve en majoritetsandel i Wella, en markedsleder med en stærk portefølje af brands i den attraktive professionelle hårbranche, hvor vi ser betydelige muligheder for at fremskynde væksten i partnerskab med det erfarne lederteam. Vi ser frem til at arbejde mod etablering af et varigt og værdiskabende strategisk partnerskab. ”

“I dette år, hvor Wella Professionals fylder 140 år er jeg stolt over, og inspireret af udsigten til, at Wella igen skal fungere som et selvstændigt firma. Samarbejdet med KKR vil drive vores medarbejdere og vores brands ind i en lys og succesrig ny fremtid,” tilføjer Sylvie Moreau.

Kennet Lundskov, Country Manager i Wella Danmark, kommenterer: “Denne meddelelse repræsenterer en stor milepæl for vores nordiske Wella-organisation. Vi er overbeviste om, at dette partnerskab giver nye muligheder. I mellemtiden forbliver vi fuldt ud engageret i at støtte vores kunder og vores branche på vejen ud af COVID-19-krisen.”

Aftalen er afhængig af gennemførelsen af den afsluttende due diligene-proces og forventes underskrevet i slutningen af maj.

Coty købte varemærkerne Professional Beauty og Retail Hair af Procter & Gamble i 2016.

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce