E-handelsprisen 2023 – tillykke

Torsdag d. 25. maj 2023 blev Danmarks bedste netbutikker og e-handelsleverandører hyldet, da Dansk Erhverv afholdt E-handelsprisen.

Vi vil her især fremhæve to vindere fra skønhedsbranchen:

Neglefeber vandt 1. pladsen i kategorien Bedste nye e-handelsvirksomhed. Om vinderen siger juryen:
”Stifterne af Neglefeber udstråler den passion og determination, som kendetegner de bedste e-handlere. I en branche, hvor kemi fylder meget, har de fra starten insisteret på mindre kemi, længere holdbarhed og højere kvalitet. Det betaler sig, for de har skabt en loyal og voksende kundekreds med en genkøbsrate, som kan gøre alle e-handlere misundelige. Der er udsigt til skalerbarhed, eksport og nye produkter – vi glæder os til at følge jer!”

Og så er der igen i år priser til Matas:

Matas vandt 1. pladsen som Bedste B2C virksomhed med omsætning over 100 mio. kr. Om vinderen siger juryen:
”I 2022 tog Matas scenen med storm og deres innovative abonnementsløsning var selve symbolet på deres store succes, som førte til en imponerende vækst. Deres utrolige præstationer i ’22 er et resultat af dedikation til alle aspekter af E-Commerce. Fra mediesalg til Club Plus, fra en imponerende NPS-stigning fra 48 til 60, til enestående kundetilfredshed – har I formået at mestre det hele. De har vist verden, at man kan skabe profit både i den fysiske verden og online. En stor tak til Matas for at vise os, hvad ægte vækst og succes handler om.”

Matas vandt 1. pladsen som Bedste e-handels App. Om vinderen siger juryen:
”Matas, Matas, Matas. I har gjort det igen. Skabt en digital succes, der styrker salget i de fysiske butikker og støtter strøm til medlemsfordelene. Appen er fuldt integreret i deres univers, er downloadet mere end 700.000 gange og har en score på 4,6 i Appstore. Det er tydeligt, at Matas kender deres forretning, for alle nye tiltag i appen virker velovervejede. Et stærkt fokus på personalisering og service sikrer kundeloyalitet og salg. Godt gået!”

Matas vandt 2. pladsen som Bedste omnichannel virksomhed. Om vinderen siger juryen:
”Matas har endnu en gang hævet barren – og det fra et i forvejen imponerede højt niveau. Deres allerede succesfulde loyalitetsprogram har fået hele 30% flere medlemmer i 2022, og en tredjedel af det digitale salg kan nu tilskrives loyalitetsprogrammet. Med pluk i butik, binder de i endnu højere grad kanalerne sammen og skaber en sublim og sammenhængende omnichannel kundeoplevelse.”

Matas vandt 2. pladsen som Bedste abonnementløsning. Om vinderen siger juryen:
”Matas har med abonnementstjenesten PLUS formået at lave en løsning, der både skaber værdi for medlemmerne og Matas; Kunderne køber mere og NPS’en er højere. Data er som altid i fokus og bliver brugt til at skabe fantastiske omnichannel-oplevelser – lige fra web til POS. Godt eksekveret af den digitale supertanker.”

BeautyNews ønsker TILLYKKE til begge vindere!

***

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce