The Organic Consumer Group (TOCG) har købt 100% af anparterne i det danske premium hårplejebrand Hairlust. Med opkøbet bliver Hairlust en del af en international gruppe af beauty brands med fokus på økologisk og naturlig skønhed.

TOCG blev grundlagt i 2022 og sigter mod at blive en førende aktør inden for det europæiske område for naturlige skønhedsprodukter. TOCG ejer blandt andet La Saponaria og Dr. Organic, der lige som Hairlust, er B Corp-certificerede mærker.

Hairlust producerer primært sine hårprodukter i Danmark, hvor størstedelen er certificeret økologiske og naturlige.

 

Ledelsen og medarbejderne i Hairlust forbliver i deres roller og vil fortsat drive firmaet fra Danmark. Stifterne, Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand, geninvesterer en del af købesummen i TOCG.

Rasmus Serup, CEO og medstifter af Hairlust, udtaler: “Vi er utrolig begejstrede for at blive en del af TOCG og stolte af at indgå i en gruppe af stærke internationale brands, som deler vores passion for naturlig og bæredygtig skønhed. Med TOCG i ryggen får vi adgang til nye ressourcer, viden og netværk, der vil hjælpe Hairlust med at blomstre til sit fulde potentiale. Vi ser TOCG som det perfekte match til at hjælpe os med at løfte Hairlust til næste niveau sammen.”

Henri Vindevogel, President og Co-frounder hos TOCG, udtaler: “Vi er begejstrede for at byde Hairlust velkommen i TOCG-familien og ser frem til at støtte teamet gennem den næste vækstfase. Dette langsigtede partnerskab vil ikke kun styrke vores D2C-kompetencer, men også tilføje et segment med stort potentiale inden for naturlig hårpleje til vores portefølje. Og An Driessens, CEO hos TOGC, supplerer: “Dette opkøb markerer endnu en vigtig milepæl i vores ambitiøse vækststrategi. Vi byder varmt velkommen til Hairlust-teamet i TOCG og ser frem til at arbejde tæt sammen om at skalere brandet og udvide dets internationale vækst. Med dette skridt vil TOCGs omsætning overstige 60 mio euro, hvilket bringer os tættere på vores mål om at blive en ledende aktør inden for naturlig skønheds i Europa.”

 

Hairlust forhandles i dag hos Matas, Magasin og Salling i Danmark, Kicks og Åhléns i Sverige, Vita og Kicks i Norge, Sokos og Kicks i Finland, Mademoiselle Bio og Nocibé i Frankrig samt Douglas i Tyskland, Holland og Polen med flere.

 

Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand – stiftere af Hairlust

 

***

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce