Nyt år – nye tider

2023 er begyndt, og det er året, hvor KOSMETIK-bladet ikke længere udkommer i fysisk udgave men er blevet forvandlet til det elektroniske nyhedsbrev BEAUTYNEWS understøttet af websitet www.beautynews.dk og diverse sociale medier (se nedenfor).

Det er nye tider. Og jeg har glædet mig til at hellige mig online-universet 100%. Jeg håber, at du vil følge med ind i den digitale verden. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig nyhedsbrevet BEAUTYNEWS, så skynd dig at gøre det her: TILMELDING TIL BEAUTYNEWS.

Hold dig opdateret
I nyhedsbrevet og på hjemmesiden kan du holde dig orienteret om, hvad der sker i beautyverdenen og i kosmetikbranchen. Du vil bl.a. finde:

  • Nyheder – både nye produkter og nyheder om ting, der sker på beautymarkedet, herunder trends inden for hår, hudpleje, dufte, makeup, skønhedsbehandlinger og kosttilskud.
  • Artikler – ud over en lang række artikler fra det trykte magasin gennem tiden vil du løbende kunne læse artikler om temaer fra skønhedsverdenen.
  • Branchenyt – læs om markedsudvikling, forskning, lovgivning og andre brancherelevante emner.
  • Blog – følg med i min blog om personlige erfaringer og oplevelser med skønhedsprodukter.

 

Vi ses på SoMe
Jeg håber, at du vil følge og connecte på de sociale medier. BEAUTYNEWS og jeg selv er aktive på Instagram, Facebook, LinkedIn og Twitter, så du kan følge med på netop de SoMe-kanaler, du foretrækker (artiklen fortsætter under billedet):

 

Tak for 45 år som brancheblad
Med tak for 45 år som trykt brancheblad for kosmetikindustrien siger jeg nu goddag og velkommen til en online-verden, der rækker ud til alle, der interesserer sig for beauty – både personligt og professionelt. Det er sjovt, det er spændende, og det giver en masse nye muligheder at være digital redaktør, og jeg glæder mig til fremadrettede online-samarbejder og til løbende at servere digitalt beauty-stof til dig.

 

 

De bedste hilsner og på gensyn

Nina H. Kluge
Ansv. redaktør

 

***

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce