Huden sover aldrig
Jeg deltog for nylig i en Science Master Class afholdt af Vichy, hvor de fortalte om deres nye natcreme, som de kalder ”melatonin in a cream”. Det korrekte navn er: Vichy Minéral 89 Moisture Recovery Night Cream Pure Melatonin, og som det fremgår, er det stoffet melatonin, det handler om. Melatonin er et hormon, vi udskiller, og som styrer vores døgnrytme og søvn ved at signalere til kroppen, at det er mørkt og tid til at sove. Melatonin kan fås som lægemiddel på recept til behandling af søvnløshed.

Skin never sleeps – it recovers
… siger Vichy, og det er jo rigtigt. Det er om natten, at huden regenererer. Den har faktisk travlt, mens vi ligger og sover. Regenereringsprocessen kræver energi, og den kommer fra hudcellernes mitokondrier. Søvnmangel og daglige aggressorer fra miljøet kan få mitokondrierne til at fungere dårligere, så hudens bioenergetiske kapacitet forringes. Her kommer melatonin huden til hjælp, for det er dokumenteret, at melatonin kan bekæmpe mitokondriernes dysfunktion og fremme cellernes bioenergiske kapacitet. Melatonin stimulerer antioxidantforsvaret og hjælper med at aktivere hudens genopbygning. Det giver derfor god mening at påføre melatonin topisk og hjælpe huden med sit natarbejde.

”Når lyset slukkes, tager huden på arbejde”
Citat: Vichy

Cremen har en afslappende duft af lavendel, liljekonval, hvid musk og natjasmin, og formlen indeholder ud over melatonin også hyaluronsyre, squalene, vitamin B3 og E. Teksturen er blød og lækker, og cremen er velegnet til alle hudtyper, inklusive sensitiv hud.

Jeg har med glæde brugt cremen et stykke tid nu, og dels mærkes den godt på huden og dels dufter dufter den bare skønt. Jeg nyder at påføre den om aftenen ved sengetid. Godnat og regenerer godt!

 

***

 

 

De viste produkter har jeg modtaget til test sammen med en pressemeddelelse. 

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce