Hvad er egentlig problemet med shopping fra Kina?

Forleden dag deltog jeg i et arrangement på Christiansborg med temaet ”Udfordringer ved onlinehandel via platforme uden for EU”. Det var lidt af en øjenåbner.

Jeg ved godt, at det er et problem for det danske marked, at så mange shopper online hos Temu, Shein, Amazon og lignende overseas webshops – og der er ikke bare ét men flere problemer ved det, som jeg kommer tilbage til – men jeg skal love for, at jeg blev en del klogere på udfordringerne ved den digitale handel, som foregår med lande uden for EU, og det er både udfordringer for forbrugerne og for europæiske virksomheder.

Det var Kosmetik- og hygiejnebranchen i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk Kemi, der inviterede til debatarrangement på Christiansborg for at få belyst udfordringerne ved de ulige vilkår for onlinehandel. I arrangementet deltog politikere, myndigheder, forbrugere og erhvervsliv til en diskussion af, hvordan vi i Danmark og EU bedst kan styrke forbrugerbeskyttelsen og fair konkurrence for europæiske virksomheder.

Vært for arrangementet var politiker Claus Jørgensen fra SF. Han gav først ordet til Forbrugerrådet Tænk Kemi. Dernæst talte Helle Fabiansen, direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, som blev efterfulgt af Karen Dahl Nielsen, Politikchef hos Sikkerhedsstyrelsen. Herefter var det lidt af et scoop, at der var hul igennem til Rita Wezenbeek, direktør i DG Connect, på en direkte transmission fra EU-kontoret i Bruxelles. Til sidst deltog Helle Fabiansen, Karen Dahl Nielsen og Esben Grønborg Geist, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Kemi, sammen med Helle Bonnesen fra de Konservative i en paneldiskussion, som mundede ud i nogle forslag til, hvordan vi kommer udfordringerne til livs. Det hele foregik under kyndig ledelse af Betina Schiønning fra Dansk Erhverv som moderator.

Men hvad er problemet?
Onlinehandel med webshops uden for EU skaber flere problemer. Dels er der de sikkerhedsmæssige problemer for forbrugerne – og for miljøet – dels er der ulige konkurrencevilkår for virksomhederne.

Danske og europæiske virksomheder følger strenge regler for produktsikkerhed, sporbarhed og affaldshåndtering. Aktører uden for EU kan sælge til danske forbrugere uden tilsvarende ansvar. Det er både en trussel mod forbrugernes sikkerhed og en udfordring for dansk og europæisk konkurrenceevne.

Virksomhederne
Danske og europæiske producenter investerer massivt i dokumentation, produktsikkerhed, kvalitetskontrol og bæredygtighed. Det gør kinesiske og andre platforme ikke. De kan sende enorme mængder varer direkte til forbrugerne uden ansvar. Det skaber en urimelig skævvridning og ulige konkurrence.

Når EU hæver kravene til europæiske virksomheder, men samtidig tillader uregulerede varer at strømme ind udefra, rammer det især de små og mellemstore virksomheder, der allerede bruger en stor del af deres ressourcer på administration og efterlevelse af lovgivningen.

Forbrugerne
Når en vare sendes direkte fra et tredjeland til en dansk forbruger, er der ofte ingen EU-baseret virksomhed, som står til ansvar for sikkerheden. Det betyder, at forbrugerne kan risikere at købe ulovlige, usikre eller forfalskede varer uden reel beskyttelse. Og det kan i praksis betyde, at forbrugerne selv bliver importører af de produkter, de køber, og at produkterne krydser EU’s grænser uden de regler og den kontrol, som europæiske virksomheder er bundet af. Det skaber et skævt marked, hvor ofte usikre og potentielt farlige produkter får frit spil.

Christel Søgaard Kirkeby og Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi fortalte om den manglende forbrugerbeskyttelse, som vi normalt læner os trygt opad her i Danmark i tillid til, at der ikke findes farlige produkter på det danske marked – for det sørger myndighederne for at regulere. Problemet er bare, at varer købt direkte fra lande uden for EU ikke er underlagt de samme regler.

De to repræsentanter fra Tænk gav nogle grelle eksempler:

Knap halvdelen (45%) af testede varer uden for EU er med ulovlig kemi som tungmetaller, ftalater, PFAS og lign.

De viste nogle varer: Samme type varer købt på Temu og på en dansk webshop, bl.a. en regnjakke, et par sko, smykker og noget legetøj. Og tallene er skræmmende:

13 ud af 17 jakker købt på Amazon, Shein og Temu indeholder PFAS. 12 af dem indeholder PFAS, der er ulovlig i EU.

1 ud af 9 jakker købt på det danske marked indeholder PFAS. Jakken indeholder PFAS, der er lovlig i Danmark indtil 1. juli 2026.

Smykker købt på Ebay, Wish og Shein viste at:

6 ud af 16 smykker fra platformene indeholder høje mængder af det giftige tungmetal cadmium og frigiver for meget nikkel.

Til sammenligning er 7 smykker fra danske butikker uden skadelige tungmetaller. Et smykke har lav frigivelse af nikkel.

3 smykker fra de testede onlineplatforme indeholder over 95% cadmium. Det svarer til 9500 gange det tilladte niveau. De testede smykker var alle stemplet med ”925”, som ellers er betegnelsen for, at de indeholder mindst 92,5% rent sterlingsølv. Men laboratorieanalysen viste, at de stort set udelukkende består af cadmium – og altså ikke er ægte sølv.

Det klistrede legetøj til børn, der kaldes slimlegetøj, kan indeholde bor, som konserverer slimen. Bor kan påvirke fertiliteten, fosteret og er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Tænks test viste, at slimlegetøj købt online uden for EU indeholder alt for høje mængder skadelig bor, mens slimlegetøj fra danske butikker generelt overholder reglerne.

Tænk har også testet 16 par sko fra platforme uden for EU og fra europæiske platforme, og det viste at:

9 ud af 11 sko fra AliExpress, Temu og Shein indeholder skadelige og ulovlige kemikalier som ftalater, klorparaffiner, tungmetaller og PAH’er i sålerne.

Ingen af skoene fra det danske marked har ulovligt indhold. Et par sko indeholder lovlig PFAS i overlæderet.

Faldende fertilitet, flere børn med allergi og udbredt brug af hormonforstyrrende stoffer er konsekvensen af den importerede kemi, som vi ellers har reguleret så godt her i EU.

Det siger sig selv, at alt dette er usundt for forbrugerne. Men det er også usundt for miljøet. Dels ender de ulovlige og skadelige stoffer som PFAS i miljøet, og dels kommer produkterne ofte i usikker emballage af tvivlsom oprindelse, som også vil være skadende for miljøet.

Indspark fra Kosmetik- og hygiejnebranchen
Helle Fabiansen fortalte, at 70 industri- og erhvervsorganisationer har sendt et opråb til EU om strengere krav for onlinehandel med platforme uden for EU.

Kosmetik- og hygiejnebranchen står på mål for, at kosmetikindustrien er en ansvarlig industri, men industriens arbejde undergraves af handelsplatforme uden for EU. Der er huller i lovgivningen, og der foregår ulovligheder, og det skal stoppes.

Industrien er kommet meget langt inden for cirkulær økonomi, intellektuelle rettigheder og udvidet producentansvar for emballage, men nu opleves den svækkede konkurrenceevne som et problem. På onlineplatformene uden for EU ses det, at der mangler grænseværdier, mærkning og dokumentation. Det underminerer den tillid, som forbrugerne har. Høje standarder koster dyrt, og det er urimeligt, at ansvarlige danske og europæiske virksomheder skal konkurrere på ulige vilkår med webshops fra Kina og andre lande uden for EU.

Brancheforeningens holdning er, at EU ikke skal stramme reglerne for europæiske virksomheder, men derimod for dem uden for EU.

Helle Fabiansen fortalte, at en nylig e-handelsanalyse viser, at:

4 ud af 10 har handlet på Temu
42% forventer, at Temu overholder EU-lovgivningen
… Der er øjensynligt en uoverensstemmelse med virkeligheden.

Sikkerhed
Karen Dahl Nielsen fra Sikkerhedsstyrelsen fortalte, at der sendes 4,6 milliarder lavværdipakker om året til EU fra lande uden for EU. Det svarer til ca. 12 millioner pakker om dagen. 90% af disse produkter lever ikke op til reglerne, og 50% er direkte farlige!

Sikkerhedsstyrelsen bruger mange ressourcer på markedsovervågning relateret til e-handel for at skabe evidens. Evidens for skævvridningen og hullerne i lovgivningen er nødvendigt for at kunne lovgive om det.

Det store problem er, at det kan være svært at finde den EU-ansvarlige for et produkt på platformene uden for EU. Problemet er ikke, at der produceres i Kina, hvis der er en ansvarlig inden for EU. Hvis en europæisk virksomhed sælger (lovlige) produkter på fx Temu, er det lovligt og ikke noget problem, for det kan spores og dokumenteres. Det er når sporingen er umulig, og der ikke er en ansvarlig inden for EU, at der opstår problemer med sikkerhed og lovlighed.

DSA i EU
Et interessant indslag i dagens debat var, at Rita Wezenbeek fra EU-kommissionen deltog online. Hun fortalte om, hvad man gør fra EU’s side, og at DSA er værktøjet, der skal bruges over for platforme uden for EU. ”I EU blokerer vi ikke andre lande, så vi må løse udfordringerne på vores måde,” sagde Rita Wezenbeek.

DSA står for Digital Services Act (Forordningen om digitale tjenester), og er en EU-lov, der sætter fælles regler for onlineplatforme (som sociale medier, markedspladser og søgemaskiner) for at skabe et sikrere digitalt rum, beskytte brugernes rettigheder, bekæmpe ulovligt indhold (som misinformation og farlige produkter) og sikre lige konkurrencevilkår.

Løsninger
I paneldebatten kom der konstruktive forslag til løsning af problemerne.

Helle Bonnesen (K) slog fast, at dette er et tværpolitisk område, hvor politikere arbejder sammen på tværs af partier. Arbejdet er i gang, men det er en tung og langsommelig opgave i EU. Eksempelvis tog det fem år at beslutte, at Kina ikke er et uland. At Kina ikke længere klassificeres som et uland i EU-sammenhæng betyder, at EU behandler Kina som en økonomisk ligeværdig partner, hvilket fører til større pres for fair konkurrence. Helle Bonnesens forslag til løsning er, at et produkt, der ikke må produceres i EU, heller ikke må komme ind i EU.

Esben Grønborg Geist sagde, at dette er en krise for Europa, hvor erhverv (brancher og producenter) og forbrugere står sammen. En hjælp til løsningen kan være det digitale produktpas. Produktpasset er et EU-initiativ, som er en del af en bredere indsats for at fremme en cirkulær økonomi og sikre, at produkter designes og produceres med tanke på deres fulde livscyklus.

Helle Fabiansen slog et slag for mere opbakning til kontrolmyndigheder og markedsovervågning.

Hvis EU vil styrke både forbrugersikkerheden og konkurrenceevnen, kræver det politisk handling. Onlinemarkedspladser skal pålægges importøransvar, så de stilles til ansvar på samme måde som enhver dansk producent eller importør. Først når reglerne håndhæves dér, hvor varerne bevæger sig, kan der sikres fair konkurrence og beskyttelse af de virksomheder, der faktisk tager ansvar for forbrugersikkerheden.

Kosmetik- og hygiejnebranchens anbefalinger
På mødet modtog deltagerne en flyer fra Kosmetik- og hygejnebranchen med angivelse af, hvad brancheforeningen anbefaler for at løse udfordringerne:

• Der bør være et lovkrav om, at alle produkter, der sælgers ind på EU-markedet, har en identificerbar økonomisk aktør etableret i EU, som er ansvarlig for produktets overholdelse af EU-lovgivningen.
• Online markedspladser bør defineres som den aktør, der bringer produkter i omsætning, når sælgeren er placeret uden for EU eller ikke kan nås. Denne anerkendelse kan gennemføres via horisontal harmonisering på tværs af lovgivning.
• Online markedspladser bør have langt tydeligere forpligtelser, så de sikrer, at produkter på deres platforme lever op til EU-reglerne. Det betyder, at de skal kontrollere dokumentation, gennemføre stikprøver, sikre sporbarhed af sælgere og stoppe gentagne lovbrud.
• Sporbarheden af både produkter og sælgere skal styrkes markant. Det kræver, at eksisterende EU-databaser som SCIP, EPREL og ICSMS kobles sammen med det digitale produktpas, så informationer kan deles på tværs af systemer.
• Kontrollen med småpakker fra tredjelande skal skærpes. Indførelsen af en ”deemed importer” bør gennemføres hurtigt, så der altid findes en ansvarlig aktør i EU, der kan sanktioneres, hvis reglerne ikke overholdes.
• Der bør tilføres væsentligt flere ressourcer til markedsovervågning og toldmyndigheder, og samarbejdet mellem disse bør fremmes.

Arrangementet foregik i den fine gamle bygning Provianthuset, som er tilknyttet Christiansborg. Udefra så autentisk og gammel, og indeni en moderne og nutidig del af Folketinget.

***