De digitale pensionister

De ældre forbrugere handler lige så meget på nettet som de unge, og så bruger de endnu flere penge. Det er konklusionen på den seneste E-handelsanalyse fra Dansk Erhverv.

Analysen viser, at pensionisterne slår de unge på nettet både i forhold til andel af handler og forbrug. 

”Det er efterhånden en gammel myte, at nettet ikke er noget for de ældre. Allerede før coronakrisen var de ældre med, og der er kun kommet flere til under krisen. Der er dog forskelle på, hvad forbrugerne køber, hvorfor de gør det og hvordan de betaler. Det er relevant viden for netbutikkerne,” siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.  

De unge står for 14% af alle onlinehandler, mens deres køb blot udgør 10% af det samlede forbrug. De har det laveste gennemsnitlige forbrug pr. uge.

Singler og par står for mere end hver femte handel på nettet (22%) og en lidt mindre andel af det samlede forbrug på nettet (21%).

Børnefamilierne står for mere end hver fjerde handel på internettet (27%). Deres handler udgør også 27% af det samlede forbrug på nettet, hvilket gør dem til den største e-handelsgruppe.

De midaldrende står for ca. hver femte handel (22%) på nettet, mens deres handler i alt udgør en fjerdedel af det samlede forbrug (25%), og de har det største gennemsnitlige ugentlige forbrug af alle forbrugergrupperne.

Pensionisterne står for 15% af af handlerne foretaget på nettet. Pensionisterne står for ca. en sjettedel (17%) af det samlede forbrug, hvilket følges op af et relativt højt gennemsnitligt ugentligt forbrug.

Kilde: Dansk Erhverv

Det er især pris og udvalg, der får de unge til at søge mod nettet, mens de ældre angiver levering til døren og manglende mulighed for at købe varerne i lokalområdet som nogle af de vigtigste årsager til, at de vælger at handle online.

Personlig pleje
I kategorien “Personlig pleje” fordeler online-handlerne sig således.

De unge: 17%
Singler og par: 21%
Børnefamilierne: 17%
De midaldrende:20%
Pensionisterne: 19%

Også her udgør de midaldrende og pensionisterne en stor del af forbrugerne.

Se flere tal fra analysen hos Dansk Erhverv.

***

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce