Vi vil også have koreansk ”gwang” i Danmark

#reklame

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at de koreanske film- og popstjerner har en helt anden tilgang til hudpleje og skønhedsprodukter, end vi kender det fra den vestlige verden. Og med K-Beautys stigende popularitet i resten af verden var det bare et spørgsmål om tid, før koreanske skønhedsprodukter også kom til Danmark.

Hvad mange danskere måske ikke ved er, at en af de helt store fordele ved koreansk hudpleje er, at produkterne ofte er baseret på naturlige ingredienser. Så i denne artikel vil vi kigge nærmere på, hvilke produkter der er værd at overveje, når man som dansker ønsker at opnå den unikke strålende hud – glass skin – ved hjælp af koreansk hudpleje.

Den koreanske hudpleje
Inden vi dykker ned i detaljerne i den koreanske hudplejerutine og de forskellige produkter på markedet, vil vi først besvare det typiske spørgsmål “hvad er koreansk hudpleje?”, for at give en god forståelse for filosofien bag K-beauty.

Som vi kender det fra hudpleje herhjemme, stræber koreansk hudpleje også efter at opnå en sund og ungdommelig hud med flot udstråling. Et begreb, der ofte bliver brugt i Korea, er “gwang”, som kan oversættes til “strålende glød”, og er det ultimative mål.

For at opnå den særlige glød, der ikke blot findes i hudens overflade, men som nærmere ses som en filosofi, der har til formål at fremhæve den naturlige glød og skønhed, som starter indvendigt og stråler udad, har koreanerne fundet frem til en række principper og koncepter.

Det handler især om omhyggelig afrensning af huden, brug af naturlige, fugtgivende produkter  og skånsom pleje. Dette indebærer også solbeskyttelse, da en sund hud er afgørende for at opnå “gwang”.

Principper og teknikker
Mange koreanske hudplejeprodukter anvender som nævnt naturlige ingredienser i stedet for syntetiske. Det kan være alt fra bambus, trækul, risekstrakt, grøn te og honning til mere usædvanlige ingredienser som snegleslim og havplanter.

En lang række af disse ingredienser er blevet anvendt i adskillige hundrede år, og den koreanske tilgang til bæredygtighed og bevarelse af gamle traditioner afspejles i valget af disse naturlige elementer, der også er et symbol på national stolthed.

Dobbeltafrensning
En af de ældste metoder på listen stammer fra det 14. århundrede og kaldes i daglig tale for dobbeltafrensning. Det er et af de mest centrale koncepter i koreansk hudpleje. Som navnet antyder, renser man huden to gange, først med et produkt, der indeholder olie, og derefter med et produkt, der indeholder vand.

På denne måde kan man fjerne overskydende makeup såvel som snavs, olie og andre urenheder for at få den reneste og mest naturlige hud. Det er både med til at forebygge problemer med huden på sigt, og er også grundlaget for en flot makeup, når huden er frisk og ren.

BB creme
Det er ikke alle hudplejeprodukter i Korea, der er baseret på oldgamle traditioner. BB creme er en forholdsvis ny opfindelse men er blevet utroligt populær i Korea og resten af verden – også i Danmark – på grund af de mange egenskaber og fordele, som produktet tilbyder.

BB creme er en kombination af hudpleje og makeup, der både indeholder solbeskyttelse og fugtighedsgivende ingredienser, men også fungerer som en flydende foundation, der sikrer en smuk og ensartet hud.

Ansigtsmasker
Sidst men ikke mindst er det også værd at nævne de koreanske sheet masks, der er et af de helt store hits, når vi taler koreansk hudpleje. Disse masker bliver fremstillet af naturlige og blide materialer, der bliver gennemvædet med fugtgivende og opstrammende ingredienser, som mildt sikrer en dybdegående næring af huden.

Typisk skal maskerne sidde på ansigtet i 15-20 minutter, og derfor bliver sheet masks ikke blot set som en effektiv behandling af huden, men også som en form for selvforkælelse og afslapning i en travl hverdag, hvor man kan få et pusterum.

 

 

 

***

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce