Snegleslim er godt for huden!
Jeg var i denne uge til et presseevent, hvor jeg så, at nogen rynkede på næsen, da der blev sagt snegleslim. Men snegleslim er faktisk ikke sådan at kimse ad – i hvert fald ikke i hudsammenhænge.
Ingredienserne i snegleslim er gode for huden, og det er især i koreansk K-beauty, at vi ser produkter med sneglens hudvenlige sekret.
Men brugen af snegleslim på huden er slet ikke ny. Faktisk har mennesker i flere tusinde år udnyttet fordelene ved sneglens udskillelser. De gamle grækere og romere smurte slimen på huden for at helbrede en lang række hudlidelser som fx inflammationer, brandsår, bylder eller bare på helt almindelige skader. Både Hippokrates og Plinius den Ældre har anbefalet snegleslim som helbredende middel.*
Der er i den videnskabelige litteratur fremsat adskillige bud på, hvilke kemiske forbindelser slimen er sammensat af, og hvordan det kan forklare slimens kurerende egenskaber. Disse forbindelser inkluderer for eksempel hyaluronsyre, kollagen, elastin, allantoin og glykolsyre.*
Herudover indeholder snegleslim også andre næringsstoffer, der er gode for huden, bl.a. zink, mangan, kobberpeptider, A- og E-vitamin.
Som de fleste nok ved, har disse ingredienser gode hudplejende effekter som bl.a. at fugte, beskytte og pleje huden, udjævne pigmentpletter, dulme bumser og rødme, og frem for alt at stimulere hudens kollagenproduktion. Alt sammen medvirkende til en god antiage-effekt.
Jeg blev derfor glad for at modtage denne ”sneglemaske” fra Masque Me Up:
Masque Me Up Snail mask – en anti-age sheetmaske til ansigtet, der blandt andet hjælper med at reducere fine linjer og hyperpigmentering.
Serummet i masken indeholder nøje udvalgte aktive ingredienser såsom sneglesekretion og hindbærketon.
Masken skal sidde i 15-20 minutter og skal ikke renses af bagefter. Kan bruges hver dag.
PS. Snegleslim i hudplejeprodukter er naturligvis både filtreret og renset i laboratoriet.
Fun facts om snegleslim Mere fredeligt er der også rapporter fra chilenske arbejdere på sneglefarme, der opdrætter og eksporterer snegle til franske køkkener til brug i delikatesseretter, at deres hud er blevet synligt blødere, og at små skader heler hurtigere uden at efterlade ar, når de har været i direkte kontakt med de små slimede bløddyr.*
I vores tid blev snegleslims helende funktioner genopdaget i 1960’erne, da den spanske onkolog Rafael Abad Iglesias udsatte en snegleart for den samme ioniserende stråling, som anvendes i kræftbehandling, for på den måde at undersøge de strålingsinducerede kromosomale forandringer. Iglesias observerede, at sneglene var i stand til meget hurtigt at hele de sår, der opstod som en bivirkning af strålingen – og faktisk på grund af dette blev snegleslim efter sigende brugt til at behandle patienter, der led af stråleskader på huden (radiodermatitis) efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986.
*) Kilde: aktuelnaturvidenskab.dk
***
Produktet har jeg modtaget sammen med en pressemeddelelse.