Epigenetik i hudplejen
Det her er spændende. Jeg tester i øjeblikket et nyt serum fra Nivea, som har været mange år undervejs. Det er lidt teknisk, og det handler om epigenetik.
Så først lige en forklaring på, hvad det er. Epigenetik er studiet af, hvordan gener kan “tændes” eller “slukkes” uden at ændre selve DNA-sekvensen, men snarere ved kemiske ændringer, der påvirkes af miljø og livsstil. Dette kan ske via mekanismer som DNA-methylering og påvirke alt fra celleudvikling til risikoen for sygdomme, og disse ændringer kan potentielt overføres fra forældre til børn.
Der er tale om genudtryk, ikke genetik. Epigenetik handler om ændringer i genaktivitet, der sker “oven på” selve DNA’et. Det er altså ikke en ændring i den grundlæggende DNA-kode.
Vores valg af livsstil kan påvirke, om genetiske dispositioner for sygdomme “slås til” eller “slås fra”. Faktorer som kost, motion, stress, søvn, soleksponering, rygning, alkohol, medicin, forurening og kemikalier kan påvirke det epigenetiske mønster.
Viden om epigenetik bruges allerede i dag til at udvikle lægemidler – og også hudplejeprodukter.
Beiersdorfs forskning
Nivea produceres af Beiersdorf i Tyskland. Det er en stor virksomhed med en stor R&D-afdeling, som bl.a. har studeret epigenetik i mere end 15 år og nu bruger denne viden om hudens aldringsprocesser i udviklingen af det nye produkt fra Nivea, som hedder Cellular Epigentics Age Rewind Serum.
Idéen med serummet er at ”stoppe tiden” og skrue hudens alder tilbage. Det gøres ved hjælp af Beiersdorfs patenterede ingrediens Epicelline, som bl.a. indeholder ekstrakt af kinesisk ranke-te. Epicelline har en særlig evne til så at sige at reducere hudens alder, ifølge Nivea. Og resultaterne kan observeres allerede efter to ugers brug. Epicelline-formlen angriber de grundlæggende årsager til ældning på celleniveau og giver dybtgående og varige effekter ved at genaktivere hudcellernes ungdommelige funktioner og stimulere hudens naturlige foryngelsesprocesser.
Bonusinfo: Jeg kan godt lide konsistensen, som er cremet, men ikke fed, og absorberes meget hurtigt i huden. Og så dufter den oven i købet rigtig dejligt.
Om epigenetik:
Kilder: Google AI og Wikipedia
***
Det viste produkt har jeg modtaget til test sammen med en pressemeddelelse.












