Jeg har lige testet en lysterapi-behandling – og den har mange gode effekter.

Da jeg forleden cyklede hen til New Look Skønhedsklinik, som ligger i mit nabolag, for at få farvet bryn og vipper, tilbød kosmetolog Olga Hansen mig også lige at prøve hendes lysterapi. Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til, og jeg fik en session med rødt lys.

Olga bruger SkinLight Pro lysterapi til klinikker. Behandlingen afbalancerer hudtonen, forbedrer blodcirkulationen og giver huden gode betingelser for at regenerere. Der kan både arbejdes med aldersbetingede problematikker og med inflammeret og akneplaget hud.

Rødt lys
Jeg valgte en behandling med rødt lys i farvefrekvensen 630-760 nm. Lyset går 8-10 mm ned i huden og er specielt godt til at:

  • Øge blodcirkulationen
  • Stimulere kollagenproduktionen
  • Reducere rynker
  • Gøre huden fast og glat
  • Forbedre hudens elasticitet
  • Minimere rødme

Blåt lys
Apparatet kan også give behandling med blåt lys i farvefrekvensen 415-450 nm. Lyset trænger 0,5 mm ned i huden og er især velegnet til at afhjælpe akne og anden hudinflammation, herunder justere hudens talg-udskillelse og lindre hud med udslæt.

Lilla lys
De to – rød og blå – kan også kombineres til et lilla lys, som kan styrke vævets proteinfibre, mindske porer, øge blodcirkulationen og forbedre lymfemetabolismen.

IR – infrarødt lys
Det infrarøde lys på 850 nm påvirker huden overflade og de dybere lag ved at opvarme hudens væv indefra, så lysbølgerne trænger dybere ned i huden og stimulerer kollagenproduktionen og giver en opstrammende effekt og glød til huden. Det infrarøde lys kan kombineres med de øvrige lysbehandlinger.

Min behandling
Min behandling med det røde lys tog ca. 20 minutter, hvor jeg lå og slappede af under apparatet, som blev sat hen over hovedet, mens jeg lå på briksen. Helt afslappende – og man mærker ikke noget, hverken kulde eller varme. Men det er vigtigt at have beskyttelsesbriller på under lysbehandlingen for at beskytte øjnene. Så det blev totalt afslappet med lukkede øjne.

Tak for god behandling, Olga – kærlig hilsen Ninas hud.

 

Her ligger jeg i min røde “hule” og slapper af.

 

Den dejlige udsigt over Øresund fra briksen i New Look Skønhedsklinik på Strandvejen i Klampenborg.

 

***

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce