Dansk Erhvervs nyeste E-handelsanalyse er netop offentliggjort, og den viser at forbruget fortsat vokser på nettet, men desværre mest på kinesiske webshops.

Siden 2019 er danskernes forbrug på nettet vokset med 33%, og i 2024 slog det rekord og lød på 192 mia. kr. Desværre er væksten størst i de udenlandske butikker, og det bekymrer Niels Ralund, E-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

192 mia. kr. forbrugt på nethandel er ny rekord og en fremgang på 3% i forhold til 2023. Både rekorden og udviklingen glæder Dansk Erhvervs E-handelsdirektør Niels Ralund, som udtaler: “Det er endnu et bevis på, at danskerne er rigtig glade for at handle på nettet, og at de danske butikker er rigtig gode til at lokke nye kunder til og få dem til at handle igen og igen. Jeg glæder mig også over, at 15% af forbrugerne forventer at skrue yderligere op for deres onlinekøb i fremtiden. Potentialet i danske E-handel er altså endnu ikke indfriet.”

 

Kilde: Dansk Erhverv

 

Trods fremgangen er der dog også grund til en vis bekymring, når man læser analysen. Væksten er nemlig størst i de udenlandske netbutikker – særligt i de kinesiske. Faktisk vurderer godt hver femte onlinekunde, at deres seneste køb blev foretaget i en kinesisk netbutik. Det er næsten en fordobling siden 2023.

Udviklingen er især trukket af Shein og Temu, som nu er henholdsvis nr. 9 og nr. 3 på listen over de mest benyttede netbutikker i Danmark. Temu var end ikke på listen sidstes år. “Det er virkelig bekymrende, for vi ved, at kinesiske platforme som Temu og Shein ikke spiller efter samme regler som danske og europæiske virksomheder. Det giver dem en urimelig fordel, der koster danske arbejdspladser. Derfor kæmper vi i Dansk Erhverv benhårdt for, at reglerne skal gælde for alle – og at der er skal være konsekvenser, hvis man bryder dem,” siger Niels Ralund.

 

Kilde: Dansk Erhverv

 

Highlights fra E-handelsanalysen
2024 var det første år, hvor mere end halvdelen (53%) af onlinekunderne gennemførte deres køb via smartphones. “Det er også første gang, at der var flere, som betalte via mobilbetaling end den klassiske kortbetaling, så vi kan virkelig konkludere, at E-handlen er rykket fra computeren til mobilen,” fortæller Niels Ralund.

Tøj, sko og accessories var igen i 2024 den største kategori både målt på antal handler og i samlet forbrug. Af de almindelige køb udgør kategorien hver 6. handel.

Næsten halvdelen (45%) vil anbefale netbutikken til andre for deres seneste køb.

60% af alle leveringer er selv-hent; altså levering til pakkeshop, pakkeautomater og click’n’collect.

14% af forbrugerne foretrækker at handle alle typer varer online. Det er lidt mere end i 2023 og 2022 og langt mere end før COVID-19.

Analysen kan hentes på danskerhverv.dk

 

Kilde: Dansk Erhverv

 

 

***

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce