Ny lovgivning i EU tvinger kosmetikproducenter til at tage stilling til emballagen.
Af Klaus Ulrik Mortensen
Kosmetikprodukter er kendt for lækker og eksklusiv emballage, men nu stilles der nye krav til producenterne af emballage. Producentansvaret for emballage i Danmark træder i kraft den 1. juli 2025, men allerede fra april 2024 har de omfattede virksomheder pligt til at registrere sig og indberette et estimat over deres forventede emballagemængder for 2024.
Hos Rudoph Care fortæller sustainability specialist Louis Rind-Nygaard: ”Vi har altid opereret med, at vores emballage skal kunne genanvendes. Det betyder, at vi holder os til monomaterialer som karton – og dermed undgår kompositmaterialer, som i langt de fleste tilfælde slet ikke kan genanvendes,” siger han.
Idéen er, at der skal være sammenhæng mellem produkt og indpakning. Men det er ikke så enkelt, som det lyder. ”Problemet er, at når du reducerer mængden af konserveringsmidler i produkterne, så øger du samtidig kravene til hygiejne. Dette øger kompleksiteten af emballagen og begrænser løsningsrummet for emballager,” siger Louis Rind-Nygaard.
Fokus på sekundær emballage
Man skelner i kosmetikbranchen mellem tre typer emballage:
- Primær emballage: Den emballage, som er i direkte kontakt med produktet – typisk lavet af plast eller glas.
- Sekunder emballage: Den emballage, som omkranser den primære emballage – typisk lavet af karton med diverse tryk.
- Tertiær emballage: Den emballage som fragter produkterne ud til butikkerne.
”Her tænker mange, at det så er oplagt at fjerne den sekundære emballage. Men det giver nogle store udfordringer. Dels er produkter i glas nødt til at være pakket ind for at være beskyttet mod slag og skader. Dels er den sekundære emballage det vindue, som producenterne har til kunderne,” forklarer Louis Rind-Nygaard.
Heldigvis er det muligt at pakke produkterne ind i mere bæredygtige alternativer. Bruger man fx cradle to cradle-certificeret karton og trykfarver, sikrer man, at der ikke indgår nogen skadelige kemikalier fra ”banned list of chemicals” i produktionsprocessen. Herved efterlader produktet heller ikke noget skadeligt restprodukt i genanvendelsesfasen af fibrene.
”Jeg tror, at emballagedirektivet vil tvinge flere producenter til at kigge i denne retning. Vi arbejder også hele tiden selv på, hvordan vi kan blive mere bæredygtige. Vi er blandt andet meget optaget af, hvordan vi kan gøre det muligt for kunderne selv at genopfylde deres produkter, siger Louis Rind-Nygaard.
Dyrere at bruge glossy indpakning
Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. juli 2025. Formålet er dels at sikre en effektiv indsamling og håndtering af emballageaffald. Dels at motivere virksomhederne til bedre og mere miljørigtigt design af emballage – både til forebyggelse, genbrug og genanvendelse.
Men allerede fra april 2024 har de omfattede virksomheder pligt til at registrere sig og indberette et estimat over deres forventede emballagemængder for 2024. Og det vil skabe forandringer i kosmetikbranchen, forklarer bæredygtighedsrådgiver Robert Kirstejn Schmidt.
”De nye regler betyder, at det vil blive dyrere at bruge glossy emballage til sine produkter. Jeg forventer derfor, at flere som Rudolph Care skifter til monomaterialer, som er lettere at få tilbage i kredsløbet,” siger han.
Men også noget tilsyneladende så uskyldigt som den tape, der bliver brugt til at lukke kasserne, der fragter produkterne ud til butikkerne, vil få en overhaling.
”Du drømmer ikke om, hvor mange tons plasttape, der hvert år bliver brugt i Danmark. Heldigvis findes der papirbaserede alternativer, og dem skal vi have i spil nu,” siger han.
Robert Kirstejn Schmidt tør dog ikke love, at alle produkter på hylderne i butikkerne fremover vil have fået en bæredygtig overhaling.
”Den visuelle identitet er stadig afgørende for producenterne. Bæredygtighed fungerer bedst, hvis det også fungerer på Instagram, og det gælder især i kosmetikbranchen, som er totalt afhængig af storytelling,” siger han og fortsætter:
”Emballagedirektivet vil betyde, at virksomheder i mange brancher kommer til at sluge nogle kameler og vælge løsninger, som de måske ellers ikke ville have valgt. Især hos mindre producenter – og især de danske – vil jeg forvente, at det snart skinner igennem.”
Bæredygtighed behøver ikke være kedeligt
Hvordan designer man så bæredygtig emballage, der samtidig udstråler eksklusivitet? Det spørgsmål har det danske trykkeri KLS PurePrint beskæftiget sig med i årevis. Og har i den forbindelse blandt andet designet produkter for Rudolph Care.
”Bæredygtighed bliver ofte oversat til brunlige nuancer på groft papir eller karton. Men det kan gøres så meget mere inspirerende. Når vi designer løsninger til kosmetikbranchen, går vi efter stilrene produkter, der viser producentens identitet, og som bevidst nedtoner det bæredygtige element,” forklarer salgsdirektør i KLS PurePrint Jan Nielsen.
Bæredygtighed skal nemlig ikke være et mål i sig selv. Men et naturligt element i virksomhedens identitet. Og det budskab kræver et mere subtilt look.
”Jeg plejer at sige, at den bedste bæredygtige indpakning er den, hvor forbrugerne faktisk ikke kan kende forskel på vores produkt og på konkurrenternes,” siger han.
Ligesom Robert Kirstejn Schmidt forventer Jan Nielsen, at emballagedirektivet vil medføre forandringer for kosmetikbranchen. Blandt andet fordi emballage i branchen udgør en relativt stor andel af det endelige produkt – og at der derfor er flere penge at spare.
”Der er selvfølgelig også de særlige udfordringer med metalfolier, partiel lak og ædle metaller på æskerne, som skal udstråle den eftertragtede eksklusivitet. Det er relativt unikt for kosmetikbranchen.” forklarer han.
Og jo mere simpel din emballage er, desto mere bæredygtig vil den typisk være.
”Der er for mig at se tre grunde til at skifte til mere bæredygtig emballage: Du betaler færre afgifter, du gør noget godt for miljøet, og så bliver du forhåbentlig også belønnet hos kunderne,” siger Jan Nielsen.
Det betyder, at virksomheder, som distribuerer emballage i Danmark, påtager sig ansvaret for emballagens komplette livscyklus, inklusiv perioden efter at emballagen er blevet tømt og korrekt affaldssorteret af den endelige forbruger. Hovedmålet med indførelsen af producentansvaret er at nedbringe mængden af emballageaffald, sikre en effektiv affaldshåndtering og samtidig opmuntre virksomheder til at udvikle emballage, der er mere bæredygtig, miljøvenlig og fremmende for genbrug og recycling. Producentansvaret dækker alle typer emballage uafhængigt af industri, branche og det specifikke formål med emballagen, bortset fra emballager, der er inkluderet i det danske retursystem (pantordningen). Det indebærer, at det er nødvendigt at have detaljeret kendskab til og styr på hver enkelt emballagekategori, herunder: – Salgsemballage (primær emballage) – Multipakninger (sekundær emballage) – Transportemballage (tertiær emballage) Det er ligeledes afgørende at have præcis viden om de anvendte emballagetyper, materialer og sammensætninger, samt om emballagen er designet til genbrug, eller om der er tale om engangsemballage. Kilde: Emballageretur
Med vedtagelsen af producentansvaret for emballage pålægges alle virksomheder, der distribuerer emballage på det europæiske marked, et ansvar der omfatter juridiske, økonomiske og operationelle aspekter af deres emballageaffalds håndtering. Dette inkluderer opgaver såsom indsamling, sortering og recycling af affaldet.
Flere fakta:
- 41.000 danske virksomheder er omfattet af producentansvaret på emballage.
- Det forventes, at de øgede omkostninger for virksomhederne kan give en stigning i detailsalgspriserne på ca. 2%.
- Hvis virksomhederne ikke selv ønsker at stå for at indsamle, sortere og sikre en genanvendelse af deres emballage, kan de vælge at flytte opgaven ud til en kollektivordning, som fx VANA*, som påtager sig ansvaret.
*) VANA er en kollektivordning etableret af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam.
Kilde: VANA
***
