På Copenhagen International Fashion Fair i februar 2023 var der premiere på et beauty-område, hvor få udvalgte aktører fra skønhedsbranchen udstillede deres brands. Nu satser CIFF mere på beauty, og til den kommende messe i august kommer der flere kvadratmeter og både nordiske beauty brands og internationalt anerkendte aktører.

Gennem 30 år har CIFF hjulpet modevirksomheder med at skabe relationer til indkøbere og medier fra hele verden. Samme sigte gør sig gældende i det strategiske arbejde med nordiske beauty brands.

CIFFs direktør, Sofie Dolva, fortæller: “Vi er meget stolte over de flotte resultater og den positive brancherespons, vi oplevede i kølvandet på den første udgave af CIFF Beauty. At få initiativet omtalt globalt i bl.a. Forbes Magazine var en kæmpe milepæl. Vi vil være den samme handelsplatform, vækstmotor og fællesskabsfacilitator for beautybranchen, som CIFF har været for modebranchen i årtier.”

Selvom der er tætte tråde mellem fashion og beauty, har vi her også at gøre med en branche, der er helt sine egen hvad angår teknologi, forbrugerkrav, tendenser, certificeringer og produktion. De dynamikker og særegenskaber har vi øje for, når vi målrettet arbejder med at skabe opmærksomhed om vores udstillende beauty brands fra Danmark, Norden og andre lande,” siger Sofie Dolva.

På den kommende modemesse den 9.-11. august rykker en række beauty brands fra Danmark og Skandinavien ind i Bella Center Copenhagen, hvor de får endnu flere kvadratmeter at boltre sig på. Det gælder bl.a. Rudolph Care, HONEY, S:KØN Skincare, Alûstre, Mantle, Raw, Woods, Porcelain Perfumery, grønlandske Inua Care m.fl. Der kommer også internationale aktører som fx polske Bogna Skin.

Som noget nyt vil forbrugerne også på udvalgte tidspunkter få adgang til den ellers B2B-forbeholdte messe.

Glæde hos kosmetikbranchen
De danske beauty-udstillere glæder sig. Bl.a. siger de:

Ditte Søndergaard Bihorac, CEO, Rudolph Care:
“For os er CIFF ikke bare en messe, men en mulighed. En mulighed for at folde fortællingen ud om Rudolph Care til interessenter, presse og retailers, som endnu ikke kender os. Samtidig er det en helt unik anledning til at snakke og sparre med branchekollegaer. Vi sidder ofte i vores konkurrerende siloer, men vi har jo et fælles mål om at udkomme med værdierne bag dansk og skandinavisk beauty til omverdenen. Det kan vi i fælles front hos CIFF.”

Liv Winther, Found, HONEY:
“Som nystartet skincare brand var CIFF den første messeoplevelse for HONEY, og det hele gik op i en højere enhed. Vi kom på landkortet side om side med etablerede brands, som vi udveklede erfaringer med. Fremadrettet forventer vi at kunne få etableret endnu flere kontakter til de udenlandske forhandlere, der er en del af CIFFs netværk, men som vi ikke selv har samme indgang til. Derfor udgør det nye beautyfokus hos CIFF en unik vækstmulighed, der flugter med vores egen strategi.”

Mina Ingerslev, CEO & Founder, S:KØN Skincare:
“Messen til august bliver den første for S:KØN Skincare. Gennem alle mine år i branchen har jeg fået mange tilbud om udstillingsmuligheder, men CIFF Beauty er første gang, jeg oplever kæmpe interesse, efter vores Triple Serum Booster vandt prisen som Årets Danske Produkt hos Danish Beauty Award i år, som blev præsenteret af netop CIFF. Nu glæder vi os til at omsætte interessen til nye forretningsmuligheder.”

 

 

***

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce