Patienter med mild til moderat psoriasis, som er i behandling med kortikosteroider, responderer positivt på en probiotisk blanding med påviselige tegn på reduktion af skadet hud samt færre tilbagefald over en 6 måneders periode i sammenligning med placebogruppen.
Det viser et netop offentliggjort forsøg, der konkluderer, at psoriasis kan behandles oralt ved indtagelse af probiotisk kosttilskud. Archer Daniels Midland Company i USA har udsendt en pressemeddelelse, hvori de fortæller, at de netop har afsluttet et klinisk studie, og resultatet giver forhåbning om mere effektive behandlingsmetoder for psoriasis-ramte. En sygdom, der rammer omkring 3% af befolkningen.
Blandingen af probiotika, som er udviklet af ADM Biopolis i samarbejde med Korott og Bionou, består af 2 bifidobakterie-stammer og 1 lactobacillus-stamme, som er kendt for sine antiinflammatoriske og antioxidant-egenskaber. Formlen er baseret på data indsamlet for to år siden om, at der er en sammenhæng mellem ændringer i tarmens mikrobiom og udviklingen af psoriasis.
Det kan være et af de første skridt i retning af at anvende probiotika oralt til behandling af hudsygdomme – og andre sygdomme. Og med store perspektiver for hudplejeindustrien.