Ugens favorit

Jeg er fan af øjencremer. I min alder har huden omkring øjnene brug for ekstra næring, fugt, løft og udglatning, og der er intet bedre end at smøre en behagelig creme på, der giver alle disse ting.

Derfor blev jeg glad, da jeg i denne uge fik tilsendt Vichys nye Liftactiv Collagen Specialist Eye Care. Den bekæmper de synlige aldringstegn omkring øjnene, ikke mindst takket være indholdet af kollagen.

Med alderen falder vores huds naturlige kollagenproduktion, og så begynder alderstegnene at vise sig, når det understøttende ”net” bliver svagt. Denne øjencreme indeholder Vichys særlige pro-kollagen-kompleks med peptider, proxylan og Cg-vitamin (også kendt som ascorbyl glucoside, som er en mild form for C-vitamin). Med disse ingredienser bliver huden opstrammet og mere elastisk samt får glød og udstråling.

Ud over 5% Pro-Collagen Peptider indeholder øjencremen 4% niaciamid og 1,5% vitamin Cg.

De fem mest almindelige aldringstegn i øjenområdet er: rynker, kragetæer, tunge øjenlåg, mørke rande og poser under øjnene. Og Vichy lover, at Liftactiv Collagen Specialist Eye Care modvirker alle fem udfordringer. Det ka’ vi li’.

 

***

Produktet har jeg fået tilsendt sammen med en pressemeddelelse.

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce