Beauty-kosttilskud er kommet for at blive – DEL 2

Ispinde med kollagen: opskrift på vildnord.com

De globale tal viser med al tydelighed, at kategorien for skønheds-kosttilskud er i konstant vækst. Denne del af beauty-markedet bliver større og større.

I del 1 skrev vi om beauty-kosttilskudsmarkedet. I del 2 ser vi nærmere på functional food og trends på markedet.

FUNCTIONAL FOOD
Antonio Vandrell, marketing director hos Bioiberica fortæller om vækst i funktionelle drikkevarer: ”I et nyligt studie fandt vi, at forbrugerne foretrak flydende produkter, især når de let blev inkorporeret i den daglige rutine, som fx kaffe, te, vand, juice og mælk. Især appellerer te og vand til forbrugernes følelse af selvomsorg og me-time, som forbindes med sundhed og wellness. Vi har kun set overfladen af functional food-udviklingen.”

Wellexir – Glow Collagen Unflavored. Et kollagenpulver, der både kan bruges til varme og kolde drikke. Det kan fx også bruges i grød, til bagning og øvrig madlavning, da det er varmebestandigt. Fås i breve à 5 g kollagen eller i en bøtte, hvor man selv doserer. Indholdet er hydroliserede bovine kollagenpeptider.

”Mens drikkevarer har domineret functional food-markedet indtil nu, vinder snacks og endda desserter ind på markedet. Den bredere accept og implementering af funktionelle fødevarer på tværs af forskellige fødevarekategorier giver lovende muligheder for at forbedre befolkningens sundhed og promovere wellness bredere,” siger Vandrell.
Kilde: Food Ingredients

 

Amazing Space – Skin Food og Skin Lemonade. Mad og drikke til huden, det ligger i navnene på de to drikbare kosttilskud fra Amazing Space. Skin Lemonade Liquid Hydrating Drink er en grøn drik, der styrker hudens glød og balance. Drikken er fremstillet af lavendelblomstervand, lakridsrod og aloe vera juice. Rig på calcium, sodium, jern, potassium, manganese, zink, folinsyre, vitamin A, B, C, E samt aminosyrer. Drikken fugter, nærer og renser huden indefra. Skin Food Multi Omega er en olieblanding bestående af blandt andet olier fra incanødder, hyben, hampefrø og granatæblekerner, der nærer og afbalancerer huden. Begge produkter kan indtages som kosttilskud OG smøres på huden for ekstra virkning.

Med udbredelsen af funktionelle drikke- og fødevarer, udviskes grænserne i kategorierne. Hvornår er noget mad, og hvornår er det et kosttilskud, kan man efterhånden spørge…

TRENDS
Cosmetics Business har identificeret fem beauty-kosttilskudstrends på det globale marked i 2023:

1: Beauty snacking To Go
Beauty snacks eller funktionelle snacks på farten er en voksende trend inden for kosttilskud. Disse snacks kan variere fra frugt- eller nøddebarer til søde sager, alle med henblik på at bidrage til bedre hud, sundhed eller wellness. Det er en niche, som kosttilskudsproducenterne forventer vil fortsætte med at vækste, da forbrugerne viser stigende interesse for ernæringspakkede snacks.

Gerimax – Energy To Go. To Go-trenden ses tydeligt i Gerimax’ lancering af Energy To Go-kosttilskuddene i form af små breve med pulver lige til at opløse i et glas vand. Du kan have brevene med hvor som helst og når som helst, så du har dem ved hånden, hvis du går ned på energi. Energitilskuddet indeholder guaranabær, som indeholder naturligt koffein, der giver energi inden for 30 minutter til både fysisk og mental præstationsevne, og guarana hjælper mod udmattelse og træthed. En pakke indeholder 20 breve og fås i flere smagsvarianter.

2: B&B = Beauty & Brain care
Er “the brain-skin axis” den næste store trend inden for kosttilskud, spørger Cosmetics Business. Kosttilskud, der kombinerer skønhed og kognitiv virkning vil få stort fokus hos forbrugerne fremover. Denne trend og den voksende forskning i psykodermatologi peger i retning af, at skønhedstilskud indeholdende kognitivt-forstærkende nootropika kan blive det næste store boom.

New Nordic – Active Nerves.  Helt i tråd med Beauty & Brain-trenden tilbyder New Nordic kosttilskuddet Active Nerves. Det er målrettet påvirkning af nerver, psyke og positivt humør. Indholdet af bl.a. B6, B12, magnesium og citronmelisse mindsker træthed og udmattelse og understøtter mentalt velvære.

3: Hudstøtte i solen
Kosttilskud, der støtter huden under UV-eksponering og samtidig øger solcremes beskyttelse af huden, ser ud til at have en lys fremtid i skønhedsindustrien. Forbrugerne er opmærksomme på vigtigheden af ​​solbeskyttelse, og derfor ser producenterne en mulighed for at markedsføre hudstøttende kosttilskud som et supplement til deres solcremer.

4: Biomarkør-beauty
Her er tale om personalisering af kosttilskud. Nogle producenter kan nu bruge blodprøver til at give evidensbaserede anbefalinger til skræddersyede produkter. En biomarkør er en målbar indikator af en biologisk tilstand. Kroppens egne molekyler fortæller en historie om kroppens tilstand. Biomarkør-skønhed giver mulighed for at skabe personlige hudplejeregimer, herunder også inden for kosttilskud.

5: Sea Moss (rød tang) i kosttilskud
Sea Moss er kendt for sine hudpleje- og ernæringsmæssige fordele og er for tiden hypet på de sociale medier. Nogle tager Sea Moss-gel for dets evne til bl.a. at forbedre fordøjelsen, klare hjernen og øge libidoen. Selvom ingrediensen tilsyneladende giver wellness-fordele, er den også ureguleret og mangler videnskabelig evidens for understøttelse af hudforbedring. Hvis Sea Moss skal bruges i fremtidige kosttilskudsformuleringer, vil vi forhåbentlig se mere forskning i dets mulige fordele.
Kilde: Cosmetics Business

Beautynews.dk vil for egen regning tilføje en sjette trend:

6: Probiotika
Probiotika er levende (eller ekstrakt af døde) mikroorganismer, for eksempel bakterier, der har en sundhedsfremmende effekt. Vi ved efterhånden alle sammen, at vores bakterieflora, vores mikrobiom, er uhyre vigtigt i vores mave-tarm-system, men også på vores hud – og mange andre steder i kroppen. De senere år har vi set en række mærker lancere præbiotika, probiotika og postbiotika. Produkter der hjælper os med at opnå og bevare en sund flora i vores krop og på vores hud.

BAK – Probiotic Skin Supplement.  Kosttilskuddet indeholder 10 milliarder mælkesyrebakterier pr. kapsel samt vitamin A. Halvdelen af mælkesyrebakterierne er L. plantarum LB244R®, som er en probiotisk bakterie isoleret fra fermenteret kål. Denne stamme balancerer hudmikrobiomet og er med til at gøre huden sund og stærk, imens den modvirker tør, irriteret og rødmende hud. Den anden halvdel er L. plantarum LB356R®, der er en probiotisk bakterie isoleret fra fermenteret rødbede. Denne stamme binder C.acnes og reducerer bumser og urenheder uden at irritere eller gå på kompromis med hudens sundhed.

HVORFOR TAGER VI BEAUTY-KOSTTILSKUD?
De mest populære indsatsområder inden for beauty-kosttilskud er fortsat produkter til hud og hår. På det globale beauty-kosttilskudsmarked udgør produkter til huden 49%, og produkter til håret udgør 27% af det samlede marked. Kosttilskud til forbedring af neglene udgør 15% af markedet og andre beauty-kosttilskud udgør 9% af markedet, ifølge Coherent Market Insights.

Hud og hår
Kosttilskud til hud, hår og negle er fortsat et område, hvor vi ser mange lanceringer i Danmark.

Natur Drogeriet – Skin Care.  Natur Drogeriets Skin Care kapsler er sammensat af hyaluronsyre, vitaminer, silicium og urter. Produktet indeholder blandt andet biotin og A-vitamin, der bidrager til at vedligeholde normal hud, og C-vitamin, som bidrager til en normal dannelse af kollagen. Desuden indeholder formlen granatæble, boghvede, brændenælde, morgenfrue, hyaluronsyre og kiselgur, som er en kilde til silicium.

 

New Nordic – Scalp Comfort.  Hårets sundhed starter i hovedbunden. Derfor har New Nordic lanceret kosttilskuddet Scalp Comfort, som afhjælper tør og irritabel hovedbund takket været en formel baseret på olier fra fisk og planter sammen med ekstrakt af jojobafrugt og propolis samt biotin, der bidrager til normal hud og hår, og havtorn, der bidrager til en sund hud indefra.
Ducray Anacaps Tri-Activ.  Et kosttilskud, der hjælper på hele tre ting, nemlig hår, hovedbund og negle. Hår og negle består primært af keratinprotein, som er rigt på aminosyren cystein. Formlen tilfører hårsækken biotin (B8) og fremmer cysteinsyntesen. Den tilfører også B3- og B6-vitamin samt jern, som er med til at reducere træthed. Og den indeholder E-vitamin, der bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.

Alder
Der er stort fokus på støtte til aldersrelaterede udfordringer. Og det er ikke så underligt, når vi bliver ældre og ældre, og vi samtidig gerne vil passe godt på os selv, både mentalt, kropsligt og udseendemæssigt.

Overgangsalder
I de forskellige livsfaser kan vi have brug for forskellige tilskud af vitaminer, mineraler m.m. I overgangsalderen sker der store forandringer i kvindens krop – en krop, som hun ellers syntes, at hun kendte så godt gennem et langt liv, men nu byder på store og små overraskelser og forandringer. Men der er hjælp at hente, hvis man trænger til lindring:

Rødkløver
Rødkløver er nok et af de bedst kendte hjælpemidler til at håndtere de typiske tegn i forbindelse med overgangsalderen.

New Nordic – Rødkløver.  New Nordics rødkløver-tabletter indeholder 500 mg rødkløver, der indeholder naturlige isoflavoner og vitamin B6. Rødkløver hjælper kvinder med at håndtere tegn på overgangsalder, så som hedeture, svedtendens, rastløshed og irritabilitet. Vitamin B6 bidrager til regulering af hormonaktiviteten.

 

Natur Drogeriet – Rødkløver-te. Teen består af skårne økologiske rødkløverblade, -stængler og -blomster og regulerer bl.a. hormoner og letter overgangsalderen. Anbefalet dosis: 3 kopper te dagligt. Få i løs vægt og som te-breve.

Longo Vital – Menopause.  Kosttilskuddet indeholder rødkløver, der hjælper med at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder, samt humle og B6, sidstnævnte bidrager til at regulere hormonaktiviteten. Endvidere indeholder tabletterne biotin, der bidrager til vedligeholdelse af normale slimhinder.

 

New Nordic – hele pakken!
New Nordic har kosttilskud til alt, hvad du kan komme ud for af ændringer og ubehag i forbindelse med overgangsalderen. Hver kvinde har sit at slås med under overgangsalderen, så det er bestemt ikke sikkert, at alle kvinder har brug for alle kosttilskud, men her er lidt til enhver udfordring i overgangsalderen:

Meno Joy – til regulering af hormonbalancen med bl.a. vitamin B6 og rødkløverekstrakt.
Intim Comfort – til hjælp mod tørre slimhinder med bl.a. niacin og rød elmebark.

 

Rødkløver – Se ovenfor i afsnittet ‘Rødkløver’.

 

Gurkemeje – et velkendt middel mod inflammation, og det hjælper til at bevare fleksible led og god mobilitet. Nu også som gummies.

 

Magnesium Malate – magnesium bidrager til normal muskelfunktion og nervesystemets normale funktion samt til at mindske træthed og udmattelse.

 

B-energy – reducerer træthed og udmattelse og hjælper på den mentale ydeevne med højdoseret vitamin B kompleks og magnesium-malat.

 

Cal Mag Bone Strong – med calcium, magnesium, vitamin D og K, der hjælper med at bevare sunde knogler.

 

Hair Volume – synligt tykkere og mere glansfuldt hår med bl.a. biotin, zink og kobber.

 

Collagen Filler – mindskning af fine linjer og rynker. Hjælper med at forbedre hudens fasthed og elasticitet takket være bl.a. maritimt kollagen fra vildtfanget nordatlantisk torsk fra bæredygtigt fiskeri samt granatæble og vitamin C.

 

Alder generelt

Longo Vital – Multivitamin 50+ – Longo Vitals klassiske multivitamin har fået et boost, der passer til alderen 50+ med bl.a. ekstra vitamin B6, B12, D og folat samt calcium, magnesium og zink, så der hjælpes på mange fronter, bl.a. immunforsvar, knogler, tænder og syn.

 

Drogens Vital – Multivitamin 50+ med urter – en multivitamin med urter specielt udvalgt til alderen 50+. Indeholder bl. a. vitamin A, B6, B12, C, D, jern, zink, kobber, riboflavin, folsyre, niacin, pantothensyre, magnesium og jern. God virkning på immunforsvar, mindsker træthed, opretholder normale tænder og knogler, bidrager til normal dannelse af kollagen og normal hjertefunktion.

 

***

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce