Ispinde med kollagen: opskrift på vildnord.com
De globale tal viser med al tydelighed, at kategorien for skønheds-kosttilskud er i konstant vækst. Denne del af beauty-markedet bliver større og større.
I del 1 skrev vi om beauty-kosttilskudsmarkedet. I del 2 ser vi nærmere på functional food og trends på markedet.
FUNCTIONAL FOOD
Antonio Vandrell, marketing director hos Bioiberica fortæller om vækst i funktionelle drikkevarer: ”I et nyligt studie fandt vi, at forbrugerne foretrak flydende produkter, især når de let blev inkorporeret i den daglige rutine, som fx kaffe, te, vand, juice og mælk. Især appellerer te og vand til forbrugernes følelse af selvomsorg og me-time, som forbindes med sundhed og wellness. Vi har kun set overfladen af functional food-udviklingen.”
”Mens drikkevarer har domineret functional food-markedet indtil nu, vinder snacks og endda desserter ind på markedet. Den bredere accept og implementering af funktionelle fødevarer på tværs af forskellige fødevarekategorier giver lovende muligheder for at forbedre befolkningens sundhed og promovere wellness bredere,” siger Vandrell.
Kilde: Food Ingredients
Amazing Space – Skin Food og Skin Lemonade. Mad og drikke til huden, det ligger i navnene på de to drikbare kosttilskud fra Amazing Space. Skin Lemonade Liquid Hydrating Drink er en grøn drik, der styrker hudens glød og balance. Drikken er fremstillet af lavendelblomstervand, lakridsrod og aloe vera juice. Rig på calcium, sodium, jern, potassium, manganese, zink, folinsyre, vitamin A, B, C, E samt aminosyrer. Drikken fugter, nærer og renser huden indefra. Skin Food Multi Omega er en olieblanding bestående af blandt andet olier fra incanødder, hyben, hampefrø og granatæblekerner, der nærer og afbalancerer huden. Begge produkter kan indtages som kosttilskud OG smøres på huden for ekstra virkning.
Med udbredelsen af funktionelle drikke- og fødevarer, udviskes grænserne i kategorierne. Hvornår er noget mad, og hvornår er det et kosttilskud, kan man efterhånden spørge…
TRENDS
Cosmetics Business har identificeret fem beauty-kosttilskudstrends på det globale marked i 2023:
1: Beauty snacking To Go
Beauty snacks eller funktionelle snacks på farten er en voksende trend inden for kosttilskud. Disse snacks kan variere fra frugt- eller nøddebarer til søde sager, alle med henblik på at bidrage til bedre hud, sundhed eller wellness. Det er en niche, som kosttilskudsproducenterne forventer vil fortsætte med at vækste, da forbrugerne viser stigende interesse for ernæringspakkede snacks.
Gerimax – Energy To Go. To Go-trenden ses tydeligt i Gerimax’ lancering af Energy To Go-kosttilskuddene i form af små breve med pulver lige til at opløse i et glas vand. Du kan have brevene med hvor som helst og når som helst, så du har dem ved hånden, hvis du går ned på energi. Energitilskuddet indeholder guaranabær, som indeholder naturligt koffein, der giver energi inden for 30 minutter til både fysisk og mental præstationsevne, og guarana hjælper mod udmattelse og træthed. En pakke indeholder 20 breve og fås i flere smagsvarianter.
2: B&B = Beauty & Brain care
Er “the brain-skin axis” den næste store trend inden for kosttilskud, spørger Cosmetics Business. Kosttilskud, der kombinerer skønhed og kognitiv virkning vil få stort fokus hos forbrugerne fremover. Denne trend og den voksende forskning i psykodermatologi peger i retning af, at skønhedstilskud indeholdende kognitivt-forstærkende nootropika kan blive det næste store boom.
3: Hudstøtte i solen
Kosttilskud, der støtter huden under UV-eksponering og samtidig øger solcremes beskyttelse af huden, ser ud til at have en lys fremtid i skønhedsindustrien. Forbrugerne er opmærksomme på vigtigheden af solbeskyttelse, og derfor ser producenterne en mulighed for at markedsføre hudstøttende kosttilskud som et supplement til deres solcremer.
4: Biomarkør-beauty
Her er tale om personalisering af kosttilskud. Nogle producenter kan nu bruge blodprøver til at give evidensbaserede anbefalinger til skræddersyede produkter. En biomarkør er en målbar indikator af en biologisk tilstand. Kroppens egne molekyler fortæller en historie om kroppens tilstand. Biomarkør-skønhed giver mulighed for at skabe personlige hudplejeregimer, herunder også inden for kosttilskud.
5: Sea Moss (rød tang) i kosttilskud
Sea Moss er kendt for sine hudpleje- og ernæringsmæssige fordele og er for tiden hypet på de sociale medier. Nogle tager Sea Moss-gel for dets evne til bl.a. at forbedre fordøjelsen, klare hjernen og øge libidoen. Selvom ingrediensen tilsyneladende giver wellness-fordele, er den også ureguleret og mangler videnskabelig evidens for understøttelse af hudforbedring. Hvis Sea Moss skal bruges i fremtidige kosttilskudsformuleringer, vil vi forhåbentlig se mere forskning i dets mulige fordele.
Kilde: Cosmetics Business
Beautynews.dk vil for egen regning tilføje en sjette trend:
6: Probiotika
Probiotika er levende (eller ekstrakt af døde) mikroorganismer, for eksempel bakterier, der har en sundhedsfremmende effekt. Vi ved efterhånden alle sammen, at vores bakterieflora, vores mikrobiom, er uhyre vigtigt i vores mave-tarm-system, men også på vores hud – og mange andre steder i kroppen. De senere år har vi set en række mærker lancere præbiotika, probiotika og postbiotika. Produkter der hjælper os med at opnå og bevare en sund flora i vores krop og på vores hud.
HVORFOR TAGER VI BEAUTY-KOSTTILSKUD?
De mest populære indsatsområder inden for beauty-kosttilskud er fortsat produkter til hud og hår. På det globale beauty-kosttilskudsmarked udgør produkter til huden 49%, og produkter til håret udgør 27% af det samlede marked. Kosttilskud til forbedring af neglene udgør 15% af markedet og andre beauty-kosttilskud udgør 9% af markedet, ifølge Coherent Market Insights.
Hud og hår
Kosttilskud til hud, hår og negle er fortsat et område, hvor vi ser mange lanceringer i Danmark.
Alder
Der er stort fokus på støtte til aldersrelaterede udfordringer. Og det er ikke så underligt, når vi bliver ældre og ældre, og vi samtidig gerne vil passe godt på os selv, både mentalt, kropsligt og udseendemæssigt.
Overgangsalder
I de forskellige livsfaser kan vi have brug for forskellige tilskud af vitaminer, mineraler m.m. I overgangsalderen sker der store forandringer i kvindens krop – en krop, som hun ellers syntes, at hun kendte så godt gennem et langt liv, men nu byder på store og små overraskelser og forandringer. Men der er hjælp at hente, hvis man trænger til lindring:
Rødkløver
Rødkløver er nok et af de bedst kendte hjælpemidler til at håndtere de typiske tegn i forbindelse med overgangsalderen.
Natur Drogeriet – Rødkløver-te. Teen består af skårne økologiske rødkløverblade, -stængler og -blomster og regulerer bl.a. hormoner og letter overgangsalderen. Anbefalet dosis: 3 kopper te dagligt. Få i løs vægt og som te-breve.
New Nordic – hele pakken!
New Nordic har kosttilskud til alt, hvad du kan komme ud for af ændringer og ubehag i forbindelse med overgangsalderen. Hver kvinde har sit at slås med under overgangsalderen, så det er bestemt ikke sikkert, at alle kvinder har brug for alle kosttilskud, men her er lidt til enhver udfordring i overgangsalderen:
Rødkløver – Se ovenfor i afsnittet ‘Rødkløver’.
Alder generelt
***