Rituals Cosmetics har rundet 25 år og fejrer det med en nettoomsætning i 2025 på 2,43 mia. euro, svarende til en vækst på 16%.
I anledning af jubilæumsåret vil Rituals i 2026 give mere end 30 mio. euro tilbage til impact-projekter gennem sit 10% Profit Pledge, hvor virksomheden forpligter sig til at donere 10% af nettooverskuddet til initiativer, der støtter unges mentale trivsel og beskyttelse af naturen.
Grundlagt for 25 år siden af et team på tre personer i en kælder ved en kanal i Amsterdam har hollandske Rituals i dag næsten 1.500 butikker samt mere end 4.500 stormagasiner og luksusparfumerier i 33 lande.
I Norden havde Rituals en nettoomsætning på 212,8 mio. euro i 2025, svarende til en stigning på 12,2% sammenlignet med 2024. Norden stod for cirka 9% af Rituals’ samlede nettoomsætning i 2025. Rituals har 194 butikker i Norden, heraf 28 i Danmark (pr. december 2025).
Rituals åbnede i 2025 mere end 200 butikker globalt, herunder nye flagship-butikker på Oxford Street i London, Bahnhofstrasse i Zürich og Gràcia-gaden i Barcelona.
Samtidig med fysiske butikker opererer Rituals også med en stærk digital platform, og onlineomsætningen udgør over 20% af den samlede omsætning.
Raymond Cloosterman, Rituals stifter & CEO, udtaler i en ny pressemeddelelse:
“Vores 25-års jubilæum er en milepæl for alle, der har været med til at opbygge Rituals til den virksomhed, den er i dag. Jeg er enormt stolt og taknemmelig. Det har altid været min drøm at skabe et globalt ‘Feelgood Luxury’-brand – en unik position i branchen. Ved at kombinere high-end luksusprodukter med et tilgængeligt prisniveau og samtidig skabe positiv samfundsmæssig effekt er vi med til at redefinere, hvad luksus kan være.
Når vi ser fremad, bliver 2026 et investeringsår med fokus på at fastholde vores momentum. Vi vil renovere 1.500 butikker, udvide yderligere i Asien, accelerere produktinnovation og fortsætte udrulningen af Mind Oasis*. Vores ambition er klar: at vækste forretningen samtidig med, at vi skaber positiv effekt for både mennesker og planeten.”

*) Mind Oasis er et immersivt wellbeing-koncept, der tilbyder hydro- og brain-massagebehandlinger, der fremmer mental og fysisk afslapning, kombineret med gennemtænkte retailmiljøer, som afspejler virksomhedens wellbeing-ambition. Rituals driver i dag 11 Mind Oasis-lokationer i Holland, Frankrig og Storbritannien med yderligere åbninger planlagt i 2026, herunder inden for travel-retail.
***









