Beauty-kosttilskud er kommet for at blive – DEL 1

De globale tal viser med al tydelighed, at kategorien for skønheds-kosttilskud er i konstant vækst. Denne del af beauty-markedet bliver større og større.

Inner Beauty, Beauty Inside Out, Beauty From Within, Beauty Supplements… ja, kært barn har mange navne. I denne artikel kalder vi det beauty-kosttilskud, og det dækker over mange typer kosttilskud, herunder – det nok allervigtigste for huden – kollagen, men også et andet hudvigtigt kosttilskud, nemlig omega-3 (fiskeolie) samt diverse vitaminer, mineraler og andet, der støtter og bevarer en smuk hud, et glansfuldt hår, stærke negle, god søvn og en generel flot udstråling, som skyldes et velvære i dit indre, både fysisk og mentalt. Ja, det var mange ting, men skønhed og udstråling er faktisk en kompliceret affære, hvor mange faktorer skal være optimale og spille sammen. Og det kan kosttilskud hjælpe til med.

Vild Nord – Collagen C+. Kollagen er uden tvivl et af de vigtigste tilskud til at støtte huden. Vild Nords rene nordiske marinekollagen er i Collagen C+ tilsat acerolapulver, som har et højt indhold af vitamin C. Kollagen og vitamin C supplerer hinanden godt, idet vitamin C bidrager til dannelse af kollagen, og det er af stor betydning for hud, knogler, brusk, tandkød, tænder, og blodkar. Fås både som pulver og kapsler.

Markedet
Ifølge Food Ingredients går functional food og kosttilskud i retning af ”emotional wellness” og ”cognitive focus”. Filip van Hulle, general manager hos Kaneka Nutrients Europe, fortæller, at 48% af forbrugerne træffer proaktive valg med hensyn til deres sundhed og velvære, og at der er en stigende forbrugerinteresse for holistisk sundhed på tværs af kosttilskud og funktionelle fødevarer. ”Forbrugerne er opmærksomme på den virkning, som specifikke sundhedsområder – som fx inner beauty, energi, immunsystem og hjernesundhed – kan have på deres generelle velvære. Den stigende efterspørgsel efter flere holistiske sundhedsløsninger fortsætter med at drive markedet”, udtaler van Hulle.

Natur Drogeriet – Stress-A Complex. Well-being i en nøddeskal. Stress-A Complex er en beroligende og afslappende urteblanding med blandt andet baldrian, der medvirker til afslapning samt mentalt og fysisk velbefindende. Endvidere indeholder complexet citronmelisse, der hjælper til rolig hvile og søvn. Fås både som kapsler og som en afslappende og velsmagende te.

Ifølge en undersøgelse udført af Givaudan, er forbedret søvn, kognitiv sundhed, humørforbedring og energi blandt de anprisninger, som forbrugerne vægter højest.

Også mikrobiomet er et voksende fokus inden for functional foods og kosttilskud. Mieke Acda, regional product manager for Naturals & Nutrition hos Givaudan Taste & Wellbeing, fortæller, at 70% af de europæiske forbrugere angiver mave-tarm-sundhed og fordøjelse blandt deres top tre sundhedsområder.

Vild Nord – Daily Flora Probiotics. Vild Nord har lanceret pro- og præbiotiske kosttilskud baseret på mælkesyrebakterier. De kommer i små sticks, som hver indeholder 10 milliarder levende mælkesyrebakterier fra bakteriestammerne BB536 og BIOFOLACTM12. Hver stick indeholder desuden to forskellige typer ufordøjelige fibre, der giver mælkesyrebakterierne næring. Pulveret har en frisk smag af blåbær, som gør det let at indtage. Sticken åbnes og hældes direkte i munden. Der er intet behov for væske. Pulveret opløses direkte på tungen.

Vaughn DuBow, global director of marketing for Microbiom Solutions hos ADM fortæller, at mikrobiomet er et nøglevækstområde inden for personaliserede løsninger, da forbrugerne forbinder deres mave- og fordøjelses-sundhed med generelt velvære (well-being). ”Vores research viser, at 58% af de globale forbrugere forbinder bakterierne i maven med et bredere aspekt af well-being. Mikrobiom-støttende løsninger som prebiotika, probiotika og postbiotika er meget efterspurgte,” siger DuBow.

Kosttilskud vil vækste i massemarkedet
Ifølge Nutrition Business Journals (NBJ) seneste Supplement Business Report har virkningerne af inflation og stadigt skiftende forbrugeradfærd efter corona medført nogle store ændringer i kanaldynamikken i USA i 2022 og ind i dette år. NBJ fortæller:

”E-handelssalget af kosttilskud steg til forbløffende 87,3% i 2020, da COVID-pandemien toppede, og faldt forståeligt nok, men til – stadig imponerende – 30% i 2021. Dette fik analytikere på tværs af branchen til at fremskrive et langsigtet skift i forbrugeradfærd, med normaliserende, men fortsat stærk vækst i kategorien. Denne adfærd ændrede sig betydeligt i 2022, hvor væksten aftog til overraskende 5,7% fra de tocifrede tidligere stigninger.

Med de stigende omkostninger på grund af inflation søger forbrugerne forståeligt nok billigere muligheder på tværs af kategorier, inklusive kosttilskud. NBJ-undersøgelser viser, at forbrugerne er mere interesserede i at købe billigere kosttilskud end at stoppe med at købe kosttilskud.

På spørgsmålet om, hvordan de skærer ned på udgifterne til kosttilskud, svarede 59% af forbrugerne, at de sandsynligvis vil købe flere kosttilskud, og 60% rapporterer, at de skifter til billigere produkter.

Hvordan udmønter det sig i den skiftende kanaldynamik? NBJ rapporterer, at salgsvæksten i massemarkedskanalen er blandt de højeste i 2022. Den steg i forhold til tidligere estimater til 5,7% sidste år, hvilket indbragte over 850 millioner dollars til markedet, og 1,1 milliarder dollars på tværs af alle kanaler.

Disse tal indikerer, at forbrugerne både vender tilbage til præ-pandemiske indkøbsmønstre i fysiske butikker – og vælger mere omkostningseffektive produkter gennem denne kanal. Med den vækstbane forventes massemarkedet at være den største enkeltkanal for kosttilskud til næste år med en forventet markedsandel på 26,2%.”

Kilde: Food Ingredients og Nutrition Business Journal

 

Læs også del 2, hvor vi går i dybden med trends og produkter inden for beauty & well-being kosttilskud.

 

***

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce