Sol, sol kom nu frem. Hvis man ikke har været udenlands denne sommer, kan det føles som meget lang tid siden, at vi havde over en måned med sommervarme og tørke i maj/juni. Og hvem ved, måske får vi pludselig lidt sommer igen i august. Man har lov at håbe. Men selvom det er august – og uanset, om du er i Danmark eller i udlandet – så husk lige solcremen. Ifølge de nyeste tal bruger hele 42% af danskerne IKKE solcreme, hver gang de er i solen.

Brugen af solcreme skal tilpasses forholdene. Er du sydpå, så brug en meget høj faktor. Du skal nok blive brun alligevel – bare på den sunde måde. Jeg har selv været tre uger i Sydfrankrig denne sommer og hver eneste dag for morgen til aften smurt mig ind i faktor 50+, og jeg har fået masser af farve og helt undgået solskoldning.

I Danmark er den officielle anbefaling at bruge faktor 15. Det er også fint på en mellemgod dansk sommerdag, men bager solen ned fra en blå himmel, så vil jeg altid selv bruge mindst faktor 30 herhjemme. Der er ingen grund til at spille hasard med sin hudsundhed, farven skal nok komme frem alligevel.

Det allervigtigste er at bruge solcreme NOK, så hele kroppen bliver ordentligt dækket. Den klassiske tommelfingerregel er god: en håndfuld til en krop. Og hånden skal svare til kroppen, altså en barnehåndfuld til en barnekrop, en voksenhåndfuld til en voksenkrop.

.Heldigvis er der da mange, der er gode til at huske solcremen. Det vidner de globale markedstal om Men der er desværre også mange, der ikke husker solcremen ifølge en ny dansk undersøgelse.

Solbeskyttelse i tal
Det globale marked for solbeskyttelsesprodukter var i 2022 på i alt USD 13,4 mia og er fortsat stigende, skriver Cosmetics Business, der endvidere fortæller, at I USA steg salget af solbeskyttelse med 60% i første kvartal 2022, og i Storbritannien voksede solbeskyttelsesmarkedet med 34% i 2022.

Solbeskyttelse har traditionelt været en sæsonpræget kategori, men Brando Coleman, Research Analyst hos Euromonitor International siger: ”Med forbrugere, der går mere op i deres hud, og med myndighedernes kampagner samt producenter, der introducerer nye innovative produkter, ser vi, at solbeskyttelse bliver til produkter, der bruges året rundt, og den udvikling vil fortsat vokse.”

Mærkerne fokuserer nu på at optimere formuleringer og formater, så solbeskyttelse bliver så tilgængelig og tiltrækkende som muligt for forbrugerne.

Sarah Murray, NPD Manager hos Skin Proud, siger: ”Med innovation i kategorien, så som tekstur, formuleringer og ingredienser, får forbrugerne flere mulige valg, som hjælper med at øge brugen af solbeskyttelse, især hos Generation Z.”

Se også artiklen: ”Spændende nyt under solen”

Bekymrende dansk solbeskyttelsesstatistik
Analyseinstituttet Nordstats seneste kvartalsrapports sommertillæg viser, at mange danskere fravælger beskyttelse mod solens stråler.

”Op mod hver 6. dansker får hudkræft, hvorfor der er fokus på danskernes solvaner hver sommer. Det er derfor alarmerende, at hele 42% af danskerne er helt eller delvist uenige i, at de bruger solbeskyttelse, hver gang de opholder sig i solen,” udtaler Nordstats Head of Research, Nikolaj Voulfsbach.

Flere kvinder end mænd har fokus på solbeskyttelse. Hvor flere kvinder er helt eller delvist enige i, at de bruger solbeskyttelse, hver gang de opholder sig i solen, er der flere mænd, der er helt eller delvist uenige i det.

Husk lige solcremen

Mums With Love er en hudplejeserie med allergivenlige og bæredygtige produkter til gavn for hele familien. Her i sommer er serien udvidet med en solserie bestående af Sunlotion SPF 30 og Sunlotion SPF 50 samt en sunstick SPF 50 og en After Sun.

Ducray Melascreen er solprodukter målrettet hud med tendens til pigmentpletter. Melascreen Protective Anti-spots Fluid SPF50+ reducerer brune pletters tydelighed, modvirker at de kommer igen og beskytter huden mod UVB-stråler, korte og lange UVA-stråler, blåt lys og forureningspartiklers skadelige virkninger.

Hudklogt at bruge selvbruner
Det er ikke snyd at bruge selvbruner. Det er faktisk rigtig klogt, for du opnår en flot solkysset glød, men huden udsættes ikke for solens skadelige stråler. Hvis du bruger selvbruner og samtidig går i solen, så er det vigtigt at huske solbeskyttelse, for selvbruner beskytter ikke huden mod solens stråler.

Amazing Space Skin Glow Face & Body Tan er en økologisk creme med selvbrunende effekt til både ansigt og krop. Den har fugtgivende virkning fra aloe vera-juice og en dejlig duft af citronmelisse. Påføres efter bad – og for ekstra holdbarhed efter eksfoliering. Farven fremkaldes over 4-6 timer og holder i 5-7 dage. Påfør cremen i jævnt lag og vask grundigt hænder efterfølgende. Eller endnu bedre: brug en påføringshandske.

 

***

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce