Kosttilskud – i skønhedsverdenen kaldet ’inner beauty’ – kommer i mange forklædninger, og vi ser stadig nye formater komme ind på markedet. Flere og flere føde- og drikkevarer gør det muligt at spise og drikke sig smuk – det kaldes ’foodification af beauty’.
Det internationale magasin ”The World of Food Ingredients” gør status på udviklingen af inner beauty i nye formater i en artikel, som vi bringer highlights fra her.
Vingummier er en populær formel for kosttilskud og er stadig i vækst takket være deres smag og lette tilgængelighed. Men nye applikationsformater for kosttilskud og vitaminer er et fokuspunkt for hele kosttilskudsindustrien.
Ifølge Innova Market Insights oplever inner beauty-kategorien betydelig vækst på verdensplan, hvor Asien stod for 35% af lanceringerne i kategorien i 2021 efterfulgt af Europa med 24% og Nordamerika med 14,5%.
Som alternativ til det traditionelle pilleformat er vingummi det hurtigst voksende format i hudplejekategorien med en gennemsnitlig vækst på 54% i kosttilskudslanceringer i vingummiformat (Global, CAGR 2017-2022). Der er dog flere nye formater, som producenterne fokuserer på nu.
Inklusiv beauty
Tidligere var inner beauty en nichekategori, som især var populær i asiatiske lande, men ikke var mainstream andre steder. ”Det er nu fuldstændig ændret,” siger Dr. Karin Hermoni, head of science and nutrition hos Lycored. Hun fortæller: ”Markedet er særligt populært blandt yngre forbrugere.”. I 2022 viste Lycoreds forskning, at 57% af hudplejebrugere mellem 25 og 34 år havde købt et kosttilskudsprodukt. En del af årsagen skyldes det store fokus på inkluderende skønhed, som kosttilskud passer godt ind i.
Næsten seks ud af ti (58%) forbrugere siger nu, at de finder idéen om et kosttilskud til deres hud tiltalende, ifølge Hermoni. ”Desuden bliver den 10-fasede skønhedsrutine-trend erstattet af en mere minimalistisk tilgang, hvor forbrugerne leder efter mere funktionalitet med færre produkter. En tilgang, der også er på linje med den nuværende inflation. Så at kombinere wellness- og hudplejeritualer med funktionelle produkter, der understøtter skønhed og velvære indefra, er en tilgang, som vi forventer vil tiltale forbrugerne nu mere end nogensinde,” siger Hermoni.
Holistisk sundhed
”At se godt ud og føle sig godt tilpas er uløseligt forbundet,” siger Jaume Reguant, healthcare director hos Bioberica, og forklarer: ”Som en del af denne holistiske, proaktive tilgang er der også mindre fokus på problemer i sprogbrugen, hvor udtryk som ’antiging’ og ’antirynke’ ikke er populære for tiden. I stedet foretrækkes positive formuleringer som ’nærende’, ’hydrerende’ og ’fugtende’.”
Florencia Moreno Torres, health and nutrition global business development manager hos Rousselot, er enig i, at forbrugerne bliver mere sundhedsbevidste i alle aspekter af deres liv og skønhedsregimer. ”I de senere år er fokus flyttet fra isolerede skønhedsmål til en mere holistisk tilgang til self care indefra og ud. Som følge heraf fremstår nutricosmetics – som omfatter sammenhængen mellem generel velvære og ydre udseende – som en af skønhedsindustriens nøgletrends,” forklarer hun.
”I 2021 sagde 67% af forbrugerne på verdensplan, at de så en sammenhæng mellem sund hud og generel velvære, hvilket er en stigning i forhold til de 54%, der så denne sammenhæng i 2018,” fortæller Florencia Moreno Torres og tilføjer, at trenden med ’holistisk skønhed’ ikke er begrænset til hudpleje. ”I gennemsnit oplyste halvdelen af respondenterne på verdensplan i Innova Market Insights undersøgelse i 2020, at de indtager – eller ville indtage – et kosttilskud til hårpleje.”
Multifunktionel tilgang
Clara Fontaine, project manager hos Nexira, gør opmærksom på, at efterhånden som forbrugerne bliver mere sundhedsbevidste, indser de, at forbedring af sundhed på ét område kan give fordele på et andet. ”Forbrugere i alle aldre har nu et meget bredere blik på de miljømæssige faktorer, der kan påvirke deres huds sundhed. De ønsker også troværdige og effektive produkter samt videnskabelige beviser, der kan give dem den tryghed, de har brug for, før de foretager et køb.”
Hermoni hos Lycored omtalte også holistisk sundhed som den vigtigste mega-trend, hvilket betyder, at der er stor efterspørgsel efter produkter med dobbelt funktionalitet, som har fordele for både huden og andre områder. ”Vores forskning har vist, at aktive forbrugere elsker idéen om et hybridtilskud, der både kan fremme et sundere forhold mellem deres hud og solen OG tilbyde andre fordele som for eksempel antioxidant-virkning,” siger hun.
Astaxanthin-produkter har normalt positiv effekt på immunsystemet og hjerte-kar-systemet, men også på hudens tilstand, og der er et stort fællestræk mellem de mekanismer, der påvirker sundhed, vitalitet og skønhed, ifølge Hermoni. ”Et af de store salgsargumenter ved indtagelige tilskud er, at de ofte kan tilbyde flere fordele end beauty. Når vi har det godt, kan det ses – og det er filosofien bag produktudviklingen på dette område.”
Florencia Moreno Torres hos Rousselot mener, at løsninger, der tilbyder flere fordele, som tapper ind i den holistiske sundhedstrend, er vejen frem. ”Dette er en stor mulighed for vækst,” siger hun og fremhæver, at på verdensplan foretrækker 54% af forbrugere af kosttilskud multifunktionelle tilskud med mere end én sundhedsfordel.
Ifølge Natalie Leuwer, category management, business unit and innovation management hos Gelita, er kombinationsprodukter stigende. “I stedet for to eller flere produkter behøver forbrugerne kun at tage et,” siger hun og fortæller endvidere: ”Der er en klar efterspørgsel efter ingredienser, der er til forskellige formål som for eksempel både skønhed og søvn.”
Praktiske formater
Nye ’konfekture-formater’ til skønheds-tilskud så som tyggepinde og bløde tyggekarameller er ved at finde vej ind på hylderne i flere lande. Pulver-stiks bliver også populære, da de ikke skal opløses i vand, men kan tages med på farten og indtages hvor som helst og når som helst, bemærker Leuwer. Hun mener, at de største krav fra forbrugerne er bekvemmelighed og tekstur. ”Hvis du går bort fra de traditionelle formater som kapsler eller pulvere og går over til F&B (Food & Beverage, dvs. fødevarer og drikke, red.) formater, skal disse være velsmagende. Produktformatets bekvemmelighed er også afgørende for dets succes, da forbrugerne vænner sig mere og mere til at indtage ting på farten. Produkterne skal derfor være transportable, lette at åbne samt lækre og indbydende.
Alice Olufeso, product manager for food and health hos Mibelle, holder dog på, at kapsler og tabletter forbliver hovedformaterne. Alligevel ser virksomheden en stigning i pulverformater. ”Disse produkter indeholder normalt flere portioner og kan blandes med vand og blive til en lækker drik. Selvfølgelig er vingummier fortsat et trendy produktformat. Interessant nok har vi observeret nogle andre nye formater, der er ved at udvikle sig. Et af dem er et tilskud i form af en spray, som infuseres oralt,” fortæller hun.
Hun tilføjer, at med hensyn til F&B-lanceringer med skønhedsanprisninger, “vil vi også se nogle nye nydelsesprodukter dukke op på markedet, som forbrugerne nemt kan introducere i deres daglige wellness rutine.” For eksempel kan denne “foodification” af inner beauty-formater tage form af kaffedoser, som laves af det franske mærke Holidermie, eller skønhedssnacks, som er udviklet af Jolly Mama, fortæller hun.
Bioiberica’s Reguant fastholder, at kosttilskud gør det muligt på en nem og bekvem måde for forbrugerne at understøtte deres skønhed indefra. “Mens traditionelle formater som kapsler forbliver populære, peaker nyere formater som tyggegummi lige nu,” fortæller han. ”Dette skyldes, at de på samme tid tapper ind i idéen om nydelse og bekvemmelighed – forbrugerne synes, at en velsmagende vingummi er en både nem og bekvem måde at pleje deres hud på. I de kommende år forventer vi at se flere formater komme frem i inner beauty-kategoroien – som for eksempel bløde tyggekarameller, smeltende formler, tyggetabletter og sugetabletter.
Især te og drikkevarer, som bl.a. vand, passer naturligt ind i skønhedsverdenen. Forbrugerne finder disse særligt tiltalende, da de tapper ind i følelsen af selvpleje og ’mig-tid’, der længe har været forbundet med hudpleje og beauty.
Ifølge Fonteine hos Nexira fremmer disse produkter den sensoriske oplevelse ved at kombinere smagsnydelse, velværeeffekter og hudpleje.
Lycoreds Hermoni siger, at der har været en eksplosion af innovation inden for nutrikosmetiske leveringssystemer. ”Vi ser flere færdigblandede drikkevarer, pulverblandinger samt koncentrerede tonics og eliksirer. Funktionelle helsebarer og chokolade får også mere og mere opmærksomhed.”
Kilde: The World of Food Ingredients, January/February 2023.
***