Kan man have deprimerede læber?

Corona har lavet om på stort set alt, som vi ellers har taget for givet – det har selv læberne måttet sande. Fra et kulørt liv i frihed har de nu i lange perioder levet skjult for verdens øjne i et hengemt, fugtigt miljø. Men de kære læber er nok gemt, men ikke glemt – og hvordan vi bedst kan gøre livet lidt bedre for dem, kigger vi på her.

Artikel fra Fagbladet Kosmetik februar 2021 af Helle Forum

Der var engang, man lige hurtigt kunne tage lidt læbestift på, hvis man stod der helt uden makeup og lige skulle ud ad døren. Og med ét så det hele lidt pænere og friskere ud. Kan du huske det?

Sådan er det ikke længere, for corona har vendt op og ned på mangt og meget. Selv på det begreb, Estée Lauders søn, Leonard Lauder, tilbage i 2008, under finanskrisen, introducerede som ”The Lipstick Index”. Det år steg læbestiftsalget i USA med 11%, og Leonard Lauders læbestiftsindex handler da også om, at i krisetider går det altid godt for læbestiftsalget. For hvis vi ikke har råd til andet, så kan der altid findes plads i budgettet til en ny læbestift, der ikke bare kan give læberne nyt liv, men også deres indehaver nyt mod på tilværelsen.

Altså indtil corona. Og mundbindet. Så måtte selv The Lipstick Index gå i skjul, for der er jo ikke megen idé i at lægge læbestift på læber, som kun går på arbejde derhjemme, og som, hvis de en sjælden gang kommer ud, befinder sig skjult bag et mundbind.

Er der noget at sige til, hvis de føler sig lidt deprimerede?

Så hører det endda med til billedet, at det forlængede ophold i skjul i et fugtigt miljø hurtigt kan tippe den normale fugtbalance ud af ligevægt med det resultat, at læbernes beskyttende fugtbarriere alvorligt kompromitteres – så de bliver endnu mere tørre og flagede, end vinter, kulde og blæst i forvejen formår. Og at mundbindets fysiske tilstedeværelse oven i købet kan skabe grobund for en tilstand, der har fået titlen ”maskne” – en sammenskrivning af maske og akne.

Maskne!?
Mange vil nok finde det i sig selv irriterende at skulle gå med mundbind – som en begrænsning af den personlige frihed. Alligevel er de fleste af os nok helt med på at påmontere dem af hensyn til egen og andres overordnede sundhed og velvære.

Men desværre er det irriterende ikke mest mentalt, men antager også en mere fysisk karakter. Når maskens friktion mod huden kombineres med et mikromiljø præget af ophobet hudfedt og udåndingsfugt, der oven i købet skaber grobund for et helt anderledes og uhensigtsmæssigt bakterieliv, kan resultatet blive irritation i form af rødme ledsaget af talgknopper og småbumser. Det er denne tilstand, der har fået betegnelsen ”maskne”.

Du kender forskel på den og på rigtig akne ved, at maskne-symptomer vil dukke op i relation til, at du har brugt mundbind. Ligesom de vil aftage af sig selv igen, når brug af mundbind ophører (hvilket desværre i skrivende stund kan have lange udsigter).

Har du problemer i denne retning, lyder anbefalingerne at bruge en let fugtcreme, der samtidig tilfører huden vigtige lipider – som squalane eller ceramider. Alternativt er den helt up-to-date mulighed at skifte til fugtpleje med levende probiotik, der kan genskabe balancen i hudens mikrobiom ved at optage pladsen fra de problemskabende bakterier – det begreb, der hedder kompetitiv hæmning – så huden igen selv kan stå for at opretholde god ro og orden.

TLC – Tender Loving CareTilbage til læberne og deres optimale vinter- og maskepleje. Deres skjulte liv fører til et behov for ekstra opmærksomhed over for, hvad de behøver.

Læbepomade et et must i disse udfordrende tider som hjælp til at genetablere en velfungerende, beskyttende barriere mod ydre påvirkninger og genskabe et sundt miljø. Men i hvilken form? Tube? Krukke? Stick? Blød og olieagtig? Salve? Eller fast og voksagtig? Her må individuelle præferencer bestemme!

Avène giver med Cold Cream Lip Balm (stick) og Lip Butter (krukke) individuel valgfrihed. Som stick med bl.a. squalane og jojobaolie, i krukke med bl.a. sheasmør og jojobaolie.

 

 

Augustinus Bader The Lip Balm både fugter, nærer, blødgør og beskytter læberne men giver i bonus også shine og plumping effekt. Hertil har den peptide-baserede lip balm antiage-virkning, modvirker fugttab og fremmer hudens elasticitet.

 

 

Beauté Pacifique Repair & Care Lip Balm sørger for at holde læberne fugtede og lægger en beskyttende hinde over læberne. Cherry-Luscious Lip Balm Daily Care fugter og beskytter også, og fås i to duftvarianter: vanilje og pebermynte.

 

 

Comfort Zone har netop lanceret den cremede og flydende Skin Regimen Lip Balm, som bygger på avocado- og karitésmør, mandelolie og voks fra mimose, solsikke og jojoba i en blødgørende, meget nærende og beskyttende blanding.

 

 

Derma Lip Balm beskytter læberne ved at tilføre fugt og næring. Dertil uparfumeret og certificeret af både Allergy Certified og Asthma Allergy Nordic.

 

 

Dermalogica Nightly Lip Treatment: Mere natcreme til læber og læbeomgivelser end ”kun” balsam. Bl.a. ekstrakter fra sesamfrø og sheasmør udglatter, reparerer og modvirker ældningstegn.

 

 

Dr. Barbara Sturm er et mærke, der er optaget af hudens helingsproces og et princip om at arbejde sammen med huden. I Lip Balm sker det ved hjælp af en blanding af beskyttende, plantebaserede olier, plantesmør og voks.

 

 

Evolve 360 Eye and Lip Contour indeholder naturlige “superfoods” som aleo vera, camellia, granatæble, solsikke og jojoba i kombination med postbiotika (lysater). Kombi-produkt til øjne og læber.

 

 

Filorga Global Repair Eyes & Lips: Revitaliserende antiage- pleje fra Filorga. Kombi-produkt til øjne og læber – også velegnet som maske om natten på disse krævende områder.

 

Ilia Wrap Hydrating Mask med superfugt fra tangekstrakt og exfolierende papayaenzymer. Især god som natmaske for bløde, glatte læber – men begræns brug om dagen til 1-2 gange grundet den eksfolierende effekt.

 

La Roche-Posay Cicaplast Lips Barrier Repairing Balm lindrer, beskytter og genopbygger ru og tørre læber. Med bl.a. panthenol og lipider.

 

Mia Cosmetics Cornflower & Calendula Lip Oil har som aktivingrediens clotholine, et molekyle udvundet af kornblomst. Indeholder små stumper tørrede blade af kornblomst og morgenfrue for at fryde øjet. Olien tilhører mærkets ”Flowell”-kollektion – en kombination af flower og wellness.
Origins Drink Up Nourishing Avocado Lip Butter. En 2-in-1 balm/natlig kur ikke kun med gode fedtstoffer som olie og smør fra avocado, men også fra 11 andre plantekilder. Dertil lakridsrod, appelsin, solbær og eukalyptus.
Rituals Fortune Balm SPF & Repair egner sig især, når læberne også skal i solen. Med SPF 30 samt vandafvisende. Fugt og beskyttelse fra bl.a. oliven-, jojoba-, kokos- og vindruekerneolie samt E-vitamin.

 

Sensai har opdateret sin Total Lip Treatment. Koishimaru Silk Royal L med ekstrakt af perillablad fugter og øger produktionen af hyaluronsyre samtidig med at give mere dybdevirkende anti-age effekt. Den beslægtede Sensai Total Lip Gloss indeholder samme aktive plejeingredienser og har hidtil kun kunnet fås som transparent gloss, men fås nu også i 3 farver – en dyb blomme, en livfuld rød og en blidere koral.

 

Tromborgs berømte krukker med Lip Cure og Lip Balm har begge iført sig en ny personlighed og fås nu også på tube.

 

weDo Protect Balm lever op til princippet ”og resten i håret” – den er både beregnet på at blødgøre tørre læber og samle spaltede spidser. Især baseret på sød mandelolie og voks fra candelilla og solsikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne artikel blev bragt i Fagbladet Kosmetik februar 2021.
Se artiklen i PDF-format her: Kan man have deprimerede læber

 

Tags:

Relaterede

Annonce
Annonce